11.873
redigeringer
Kannikegade 14: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
|||
| (23 mellemliggende versioner af 10 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Polyhymnia,1902.jpg|350px|thumb|right|Prins Christian (X) og prinsesse Alexandrine ankommer til festmiddag i Polyhymnia.]] | |||
'''Kannikegade 14''' er en adresse på [[Kannikegade]] i Aarhus. | |||
Adressen er mest kendt for at have rummet [[Teatret i Kannikegade|et af Aarhus' første teatre]] og senere [[Århus Stiftstidende]]s hovedkvarter. I 2013 fik hotelkæden CABINN A/S tilladelse til at nedrive den ellers bevaringsværdige bygning. Hotelkæden opførte i stedet en ny ejendom på grunden. | |||
=== Borgerne spiller selv teater === | === Borgerne spiller selv teater === | ||
Bygningen har først og fremmest rummet den borgerlige klub [[Polyhymnia]] og senere [[Århus Stiftstidende]]. | Bygningen har først og fremmest rummet den borgerlige klub [[Polyhymnia]] og senere [[Århus Stiftstidende]]. | ||
Polyhymnia var handelsborgerskabets, embedsmændenes, officerernes og katedralskolelærernes klub. Klubben opstod i 1814, da [[Kronprindsens Klub]] med rødder tilbage til 1772 og [[Det forenede dramatiske Selskab]] fra 1800 blev slået sammen. Det dramatiske selskab samlede borgerne – høje som lave – på scenen, hvor de kastede sig over verdenslitteraturens | Polyhymnia var handelsborgerskabets, embedsmændenes, officerernes og katedralskolelærernes klub. Klubben opstod i 1814, da [[Kronprindsens Klub]] med rødder tilbage til 1772 og [[Det forenede dramatiske Selskab]] fra 1800 blev slået sammen. Det dramatiske selskab samlede borgerne – høje som lave – på scenen, hvor de kastede sig over verdenslitteraturens klassikere. Aarhus var dog ikke stor nok til to borgerlige sammenslutninger. | ||
Polyhymnia flyttede i 1815 ind i de nye klublokaler i [[Kannikegade]]. Det første klubhus lå på hjørnet til [[Skolegade]] (nuværende nr. 18), men hele anlægget svarede til de nuværende nr. 14-18. | Polyhymnia flyttede i 1815 ind i de nye klublokaler i [[Kannikegade]]. Det første klubhus lå på hjørnet til [[Skolegade]] (nuværende nr. 18), men hele anlægget svarede til de nuværende nr. 14-18. | ||
| Linje 10: | Linje 14: | ||
Kannikegade var i tiden her op til kun sparsomt udbygget. På hjørnegrunden mod den nuværende [[Harald Skovbys Gade]] lå der haver tilhørende stiftsprovsten og den ene residerende kapellan til Domkirken. Fra hjørnet mod [[Skolegade]] og hen mod det sted, hvor nr. 14 senere blev anlagt, strakte sig købmand og rådmand Hasselbalchs gård med en stor have, der gik helt ned til åen. Hasselbalchs gård var i 1796 overgået kortvarigt til borgmester og hospitalsforstander Niels Rohde, som i 1799 solgte den til Kronprindsens Klub. Klubben lejede samtidig de to tilstødende haver, som de senere i 1806 købte. | Kannikegade var i tiden her op til kun sparsomt udbygget. På hjørnegrunden mod den nuværende [[Harald Skovbys Gade]] lå der haver tilhørende stiftsprovsten og den ene residerende kapellan til Domkirken. Fra hjørnet mod [[Skolegade]] og hen mod det sted, hvor nr. 14 senere blev anlagt, strakte sig købmand og rådmand Hasselbalchs gård med en stor have, der gik helt ned til åen. Hasselbalchs gård var i 1796 overgået kortvarigt til borgmester og hospitalsforstander Niels Rohde, som i 1799 solgte den til Kronprindsens Klub. Klubben lejede samtidig de to tilstødende haver, som de senere i 1806 købte. | ||
Den første klubbygning blev således opført af Kronprindsens Klub. Den havde et forhus på 16 fag og med to etager i grundmur til gaden; der var også et | Den første klubbygning blev således opført af Kronprindsens Klub. Den havde et forhus på 16 fag og med to etager i grundmur til gaden; der var også et egetræbindingsværkshus til gården. Der var tillige nogle mindre sidehuse og en garage. I haven var der kegleplads og en promenade, som længe var borgerskabets yndlingssøndagsbeskæftigelse. | ||
Klubhuset havde havestue, dansesal og salon i stueetagen og billardstue og biblioteksværelse på første sal. | Klubhuset havde havestue, dansesal og salon i stueetagen og billardstue og biblioteksværelse på første sal. | ||
Bygningen gav også plads til et teater i nr. 16, så borgerskabet stadig kunne optræde på de skrå brædder. I 1822 var det imidlertid slut med borgernes egne forestillinger, og de | Bygningen gav også plads til et teater i nr. 16, så borgerskabet stadig kunne optræde på de skrå brædder. I 1822 var det imidlertid slut med borgernes egne forestillinger, og de omrejsende teatertrupper tog endegyldigt over. | ||
=== Borgernes klub === | === Borgernes klub === | ||
Polyhymnia var herefter en ren selskabelig forening frem til nedlæggelsen i 1978. Teaterrummet blev i 1851-1853 udskilt fra driften og lejet ud til teaterdirektører. Polyhymnia manglede altid penge, selvom Stiftstidendes redaktør [[Adolph Frederik Elmquist]] (1788-1868) ydede lån efter lån. I 1852 købte [[købmand Agerup]] hjørnegrunden mod Skolegade, hvor den gamle klubbygning havde ligget. Teatret blev revet ned i 1901, og det gav plads til Post- og Telegrafbygningen ([[Aarhus Telegrafstation]]. Det gav alt sammen klubben lidt penge. | Polyhymnia var herefter en ren selskabelig forening frem til nedlæggelsen i 1978. Teaterrummet blev i 1851-1853 udskilt fra driften og lejet ud til teaterdirektører. Polyhymnia manglede altid penge, selvom Stiftstidendes redaktør [[Adolph Frederik Elmquist (1788-1868)]] (1788-1868) ydede lån efter lån. I 1852 købte [[købmand Agerup]] hjørnegrunden mod Skolegade, hvor den gamle klubbygning havde ligget. Teatret blev revet ned i 1901, og det gav plads til Post- og Telegrafbygningen ([[Aarhus Telegrafstation]]). Det gav alt sammen klubben lidt penge. | ||
I 1851 blev den del af anlægget, der endnu var i Polyhymnias eje, istandsat. Oprindeligt havde den været en ”lang rød Bygning, opført i to etager med den mest tænkelige Overensstemmelse imellem dens enkelte Dele; en Indgang på Midten og fem hvidrammede Fag Vinduer paa hver Side i Stueetagen og elleve Fag paa første Sal.” I det indre rummede bygningen forsamlings- og festlokaler, læsesale og klubværelser. | I 1851 blev den del af anlægget, der endnu var i Polyhymnias eje, istandsat. Oprindeligt havde den været en ”lang rød Bygning, opført i to etager med den mest tænkelige Overensstemmelse imellem dens enkelte Dele; en Indgang på Midten og fem hvidrammede Fag Vinduer paa hver Side i Stueetagen og elleve Fag paa første Sal.” I det indre rummede bygningen forsamlings- og festlokaler, læsesale og klubværelser. | ||
I 1901 byggede man ved arkitekt [[Thorkel Møller]] to kviste og en fronton i det lange tag og satte en overdækket balkon på, så man kunne ankomme standsmæssigt til klubben og blive sat af vognen i tørvejr. Huset blev pudset, og det var nu ikke længere | I 1901 byggede man ved arkitekt [[Thorkel Møller]] to kviste og en fronton i det lange tag og satte en overdækket balkon på, så man kunne ankomme standsmæssigt til klubben og blive sat af vognen i tørvejr. Huset blev pudset, og det var nu ikke længere rødt, men hvidt/gråt. Alle festlokaler blev samlet i stueetagen, og de daglige lokaler og Officersforeningens lokaler rykkede op på førstesalen. | ||
=== Stiftstidende flytter ind === | === Stiftstidende flytter ind === | ||
Borgerskabets klub havde efterhånden kendt sine bedste dage og kunne ikke få driften af det store hus til at løbe rundt. I 1915 var | Borgerskabets klub havde efterhånden kendt sine bedste dage og kunne ikke få driften af det store hus til at løbe rundt. I 1915 var [[Århus Stiftstidende]] klar til at overtage det efter at have ladet huset ombygge igen. Denne gang skete det ved arkitekt [[Christian Frühstück Nielsen (1878-1956)|Christian Frühstück Nielsen]], og i 1936 var det arkitekten [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)]], der satte en tredje etage på huset. Siden den tid er der sket flere forandringer, blandt andet opsat en ekstra etage, og en overgang var huset malet blåt (1991). | ||
Da var avisens dage i bygningen talte. Der var ellers i disse lokaler, at avisen en overgang var provinsens største dagblad. Århus Stiftstidende rykkede ud i 1989, og huset blev først til bank, siden til hotel. | Da var avisens dage i bygningen talte. Der var ellers i disse lokaler, at avisen en overgang var provinsens største dagblad. Århus Stiftstidende rykkede ud i 1989, og huset blev først til bank, siden til hotel. | ||
== Litteratur == | ===Nedrivning=== | ||
Thorkil Baumgarten: ''Selskabet Polyhymnia gennem 100 Aar 1815 – 14. Januar – 1915'', Aarhus 1915. | I 2013 fik hotelkæden CABINN A/S tilladelse til at nedrive den ellers bevaringsværdige bygning. Hotelkæden opførte i stedet en ny ejendom på grunden. | ||
Gerda Bonderup: ”Afsmitningen af oplysningstidens societetsbevægelse på Århus ca. 1790-1830”, i ''Historie/Jyske Samlinger'', Ny række, bd. 17, 1989, hft. 4, s. 547-581. | |||
Polyhymnias arkiv i Statsbibliotekets håndskriftsamling. | ==Kannikegade 14 på AarhusArkivet== | ||
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=42543 Kannikegade 14]}} | |||
== Litteratur og kilder == | |||
*Thorkil Baumgarten: ''Selskabet Polyhymnia gennem 100 Aar 1815 – 14. Januar – 1915'', Aarhus 1915. | |||
*Gerda Bonderup: ”Afsmitningen af oplysningstidens societetsbevægelse på Århus ca. 1790-1830”, i ''Historie/Jyske Samlinger'', Ny række, bd. 17, 1989, hft. 4, s. 547-581. | |||
*Polyhymnias arkiv i Statsbibliotekets håndskriftsamling. | |||
[[Kategori:Gader & veje]] | [[Kategori:Gader & veje]] | ||
[[Kategori:Foreninger]] | [[Kategori:Foreninger]] | ||
[[Kategori:Kulturinstitutioner]] | [[Kategori:Kulturinstitutioner]] | ||
[[Kategori: Det 19. århundrede]] | |||
[[Kategori: Det 20. århundrede]] | |||
==Noter== | |||
{{#coordinates:56.155772,10.210460}} | |||