Besættelsen af Aarhus i 1849: Forskelle mellem versioner

Aarhus blev besat af tyske tropper fra 21. juni til 26. juli 1849 under Treårskrigen. Besættelsen forløb forholdsvis fredeligt.

21. juni 1849 gjorde tyske tropper deres ankomst under ledelse af divisionsgeneral Alexander Adolf v. Hirschfeldt (17??-1858). Forfatter og oversætter [[Marcus Wilnau (1807-1864)]] (1807-64) gør i ''De tydske Rigstropper i Aarhuus og nærmeste Omegn'' (1849) rede for besættelsens forløb, og fortæller:  

[[Fil:Hotel Royal, Store Torv (Ukendt) 1849.jpg|400px|thumb|right|[[Hotel Royal]], Store Torv 1849]]

::''Henved Kl. 12 rykkede Styrken, omtrent 3000 Mand størstedelen vesterfra ind i Byen, i en meget god Orden, aldeles forskjellig fra den, der herskede ved Besøget den 31te Mai; Soldaterne bortryddede selv Barrikaderne uden at forlange, eller endog at ønske Hjælp og forbleve under Gevær indtil de vare indqvarterede. Senere fortaltes at Overgeneralen [General Prittwitz] Dagen iforveien til Tropperne havde holdt en Tale, hvori han befalede dem den strængeste Disciplin.''

Byportene blev taget i besiddelse og der blev opstillet feltposter nord for byen. De danske militærskibe i [[Aarhus Bugten|bugten]] beskød de tyske soldater ved kysten, men kunne ikke udrette meget. General Hirschfeld lod bekendtgøre, at han ville afbrænde byen, hvis ikke beskydningen blev indstillet, og de danske skibe valgte derefter at fortrække til Kalø og Mols.

===De tyske tropper===

I 1849 var slesvig-holstenerne i alliance med flere tyske stater, bl.a. Preussen, Sachsen og Bayern, og størstedelen af besættelsesstyrken i Aarhus var skiftende allierede tropper. Wilnau omtaler dem generelt med stor velvilje:  

::''I det Hele taget turde Troppernes Opførsel i Almindelighed, naar man tager Hensyn til Omstændghederne, gjøre Krav paa at kaldes tilfredsstillende. […] Det var især Over-Generalen man havde at takke for, at der her i Byen aldeles ingen Excesser af nogen Slags forefaldt, og Alle vare vist enige deri, at der herskede en sjelden Disciplin imellem Tropperne navnligen hos Linien og hos Sachserne, hvilke sidste i Særdeleshed viste sig mere beskedne og fordringsløse, end man kunde have ventet det eller endog forlangt det af vore egne Tropper.''

Uden for byen var der tilfælde af plyndringer og hærværk, men der synes at have været streng og øjeblikkelig afstraffelse af soldaterne fra besættelsesmagtens side.  

===Indkvartering===

Fra 26. juni rekvirerede de tyske tropper indkvartering og forplejning af aarhusianerne, hvorved man var forpligtet til at sørge for sengelejer og ''"passende kost"''. For soldaternes vedkommende betød det, at man dagligt som minimum stillede dem til rådighed:

*1½ Pund Brød eller 1 Pund Tvebak,  

^*1 lod var 1/32 pund, omkring 15,6 gr.

<Br>^**Grubbegryn var afskallede, grovknuste korn.

I nogle tilfælde var det også værtens ansvar at sørge for "god tillavning" af rationerne. I [[Aarhus Mølle]], hvor [[Biblioteket i Mølleparken|Hovedbiblioteket]] nu ligger, havde mølle-ejer [[Andreas Severin Weis (1815-1889)]] og hans kone [[Bertha Weis]] skiftende indkvarteringer. Hun fortæller herom i breve til sine forældre, udgivet i ''Aarhus Stifts Aarbøger'' (1957). Ligesom Wilnau er hun generelt positiv over for soldaterne, specielt de indkvarterede officerer:  

::''[F]orresten maa jeg fremdeles give dem den Roes, at de saa lidt muligt genere os og gjøre deres Bedste for at gjøre os deres Nærværelse taalelig. – De beskjeftige sig her fornemlig med at spille Kort, fiske og falde i Vandet, hvilket Sidste de gjøre indtil Fuldkommenhed.''  

::''[…] Igaar Aftes udbad vor Indqvartering sig Tilladelse til at hilse paa os før deres Afreise; de sadde da en Tid inde hos os og vare meget vakkre. Ved at tale med dem er jeg endmere bleven bestyrket i min tidligere Formodning, at det er med den høieste Uvilie, Preuserne kjæmpe i denne Krig for en Sag, der ikke i mindste Maade kan interessere dem, de søge jo ogsaa ved deres vakkre Opførsel saa godt som muligt at udslette det ubehagelige Indtryk, som deres Nærværelse maa gjøre paa os. Ved Afskeden bade de os endelig ikke at forvexle Personerne med Sagen, men troe, at de personligen intet Had følte for os.''

Bertha Weis hjælper endda en tysk officer med at købe danske souvenirs til hans kone og børn:  

::''Jeg besørgede da et Par Dukker (en dansk Matros og en Amagerpige, denne sidste er jo vel forresten en Hollænderinde), et Dannebrogskravebaand, Dannebrogssæbe, Brevpapir med det danske Vaaben, Randers Handsker og til Majorens Datter Lumbyeske Valtse og nordiske Nationalsange; jeg vilde gjerne have havt Musikken til Elverhøi, Røverborgen eller Sovedrikken for at indføre classisk dansk Musik i Tydskland, men det var ikke her at faae.''

===Besættelsens afslutning===

13. juli nåede nyheden om de forhandlede våbenstilstandsbetingelser af 10. juli mellem krigens parter til byen, men først den 21. kom den officielle aftale om våbenstilstand. 24. juli rykkede besættelsestropperne endeligt ud, og samme dag om eftermiddagen marcherede de første dansk tropper gennem de Dannebrogs- og blomsterpyntede gader. På [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)|rådhuset]] sloges et banner op med inskriptionen:  

:::''I Tordengny^* og Stormens vilde Leg,<Br>

Derudover findes [[Rytterstenen]] i krydset ved [[Trøjborgvej]] og [[Nørrebrogade]]. Stenen er et mindesmærke for [[Rytterfægtningen]] - et slag mellem tyske og danske tropper - der fandt sted 31. maj 1849 ved området mellem [[Randersvej]], [[Skejbyvej]] og [[Grenåvej]]. I forbindelse med 50-års markeringen af træfningen, blev plantet en blodbøg ved Randersvej. Den store blodbøg blev fældet i 2010 til fordel for den kommende [[Letbanen|letbane]]. På [[ARoS]] ses slaget skildret af [[Jørgen Valentin Sonne]] – der har lagt navn til [[Sonnesgade]] - på et maleri fra 1853.

*Første version af artiklen er skrevet af Heidi Holst Madsen og overført fra Århus Leksikon

*Allgemeine deutsche Biographie (1875-1912)