11.457
redigeringer
Marcus Gottlieb Galthen Bech (1795-1863): Forskelle mellem versioner
Marcus Gottlieb Galthen Bech (1795-1863) (vis kildekode)
Versionen fra 21. feb. 2023, 10:24
, 21. februar 2023→Kradsuldsmøllerne
Amanda R (diskussion | bidrag) No edit summary Tag: Manuel tilbagerulning |
|||
| Linje 19: | Linje 19: | ||
Opkradsningen foregik med en uldopkradsningsmaskine af Bechs eget design, da han ikke kunne få tilladelse til at indføre maskiner fra England. I starten blev maskinen drevet ved en hestemølle, trukket af 14 heste, i Bechs købmandsgård i Aarhus. Da der var mere uld at opkradse end hestemøllen havde kapacitet til, lejede Bech i 1831 den efterhånden meget forfaldne [[Thors Mølle]] ved [[Skambækken]] ved Marselisborg, genopførte møllen og installerede to uldopkradsningsmaskiner. | Opkradsningen foregik med en uldopkradsningsmaskine af Bechs eget design, da han ikke kunne få tilladelse til at indføre maskiner fra England. I starten blev maskinen drevet ved en hestemølle, trukket af 14 heste, i Bechs købmandsgård i Aarhus. Da der var mere uld at opkradse end hestemøllen havde kapacitet til, lejede Bech i 1831 den efterhånden meget forfaldne [[Thors Mølle]] ved [[Skambækken]] ved Marselisborg, genopførte møllen og installerede to uldopkradsningsmaskiner. | ||
Produktionen steg støt, og fra 1832 tog Bech også Pouls Mølle i brug, fra 1833 [[Varna Mølle]], og i 1837 nyopførte han [[Nymølle]], alle beliggende ved Skambækken. I 1831 beskæftigede Bech 79 personer ved produktionen, hertil 103 kludesamlere i hele landet. Senere udvidede han med fabrikker i Aalborg, Nørresundby, Gjøl og Nibe, og beskæftigede omkring 700 personer. De ansatte ved fabrikkerne var fattige, kvinder og børn, som Bech tilbød arbejde i stor stil. Han modtog ros for dette, men også beskyldninger om udnyttelse. | Produktionen steg støt, og fra 1832 tog Bech også Pouls Mølle i brug, fra 1833 [[Varna Mølle]], og i 1837 nyopførte han [[Nymølle (ved Skambækken)|Nymølle]], alle beliggende ved Skambækken. I 1831 beskæftigede Bech 79 personer ved produktionen, hertil 103 kludesamlere i hele landet. Senere udvidede han med fabrikker i Aalborg, Nørresundby, Gjøl og Nibe, og beskæftigede omkring 700 personer. De ansatte ved fabrikkerne var fattige, kvinder og børn, som Bech tilbød arbejde i stor stil. Han modtog ros for dette, men også beskyldninger om udnyttelse. | ||
At flere familier stod i taknemmelighedsforhold til Marcus Galthen Bech ses blandt andet ved, at flere opkaldte deres sønner efter ham. Således fik møllebestyreren Rasmus Madsen på Pouls Mølle omkring 1854 en søn, der blev døbt Markus Galthen Bech Rasmussen, mens skovfoged og møllebygger Jens Sørensen omkring 1843 døbte sin søn Marcus Galthen Jensen. | At flere familier stod i taknemmelighedsforhold til Marcus Galthen Bech ses blandt andet ved, at flere opkaldte deres sønner efter ham. Således fik møllebestyreren Rasmus Madsen på Pouls Mølle omkring 1854 en søn, der blev døbt Markus Galthen Bech Rasmussen, mens skovfoged og møllebygger Jens Sørensen omkring 1843 døbte sin søn Marcus Galthen Jensen. | ||