1.375
redigeringer
Hjemfaldsklausuler i Aarhus: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
Steen812 (diskussion | bidrag) No edit summary |
Steen812 (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:B775100 CD0004 010181.jpg|400px|thumb|right|Hjemfaldsklausulen blev udarbejdet og formuleret i forbindelse med bebyggelsen på Langenæs. Billedet viser opførelsen af højhuset Langenæsbo. Fotograf Børge Venge, 1965, Den Gamle By.]] | |||
I Aarhus findes mange ejendomme, hvorpå der er tinglyst en '''hjemfaldsklausul'''. I 1950’erne, 1960’erne og op i 1970’erne var det almindelig praksis, at når [[Aarhus Kommune]] solgte jordarealer, blev grundene underlagt en hjemfaldsklausul, som gav kommunen ret til at købe ejendommen tilbage efter typisk 100 år eller deromkring for grundens oprindelige salgspris med tillæg af bygningernes værdi. Hjemfaldsklausulerne er stadig gyldige, og mange er sat til at træde i kraft på et tidspunkt mellem 2050 og 2080. | I Aarhus findes mange ejendomme, hvorpå der er tinglyst en '''hjemfaldsklausul'''. I 1950’erne, 1960’erne og op i 1970’erne var det almindelig praksis, at når [[Aarhus Kommune]] solgte jordarealer, blev grundene underlagt en hjemfaldsklausul, som gav kommunen ret til at købe ejendommen tilbage efter typisk 100 år eller deromkring for grundens oprindelige salgspris med tillæg af bygningernes værdi. Hjemfaldsklausulerne er stadig gyldige, og mange er sat til at træde i kraft på et tidspunkt mellem 2050 og 2080. | ||
| Linje 29: | Linje 31: | ||
Tidens byrådspolitikere var optaget af tanken om at lave ambitiøse indgreb i byens udformning, og det kom især til udtryk gennem en aldrig realiseret plan om en [[Ny Hovedgade]]. Planen blev præsenteret omkring samme tid som Langenæsprojektet, og meningen var, at der gennem midtbyen skulle løbe en ny stor hovedgade fra [[Aarhus Rådhus|rådhuset]] til [[Nørreport]]. Det ville skabe betydelige ændringer ved midtbyens udformning, hvor mange ejendomme skulle rives ned. Borgmester Svend Unmack Larsen var selv formand for kommissionen, som udarbejdede Ny Hovedgade-planen, som delvis var en saneringsopgave. Projektet var udtryk for den tendens, der prægede tiden, for at udforme byplaner i stor skala samt tidens saneringspolitik, og hjemfaldsklausulen kan ses som et udtryk for tidens politik om ambitiøse byplaner og sanering. | Tidens byrådspolitikere var optaget af tanken om at lave ambitiøse indgreb i byens udformning, og det kom især til udtryk gennem en aldrig realiseret plan om en [[Ny Hovedgade]]. Planen blev præsenteret omkring samme tid som Langenæsprojektet, og meningen var, at der gennem midtbyen skulle løbe en ny stor hovedgade fra [[Aarhus Rådhus|rådhuset]] til [[Nørreport]]. Det ville skabe betydelige ændringer ved midtbyens udformning, hvor mange ejendomme skulle rives ned. Borgmester Svend Unmack Larsen var selv formand for kommissionen, som udarbejdede Ny Hovedgade-planen, som delvis var en saneringsopgave. Projektet var udtryk for den tendens, der prægede tiden, for at udforme byplaner i stor skala samt tidens saneringspolitik, og hjemfaldsklausulen kan ses som et udtryk for tidens politik om ambitiøse byplaner og sanering. | ||
Hjemfaldsklausulens fremtidige økonomiske konsekvens fyldte derimod meget mindre i diskussionen, og jordens værdistigning var ikke noget, der blev diskuteret i forbindelse med bebyggelsen | Hjemfaldsklausulens fremtidige økonomiske konsekvens fyldte derimod meget mindre i diskussionen, og jordens værdistigning var ikke noget, der blev diskuteret i forbindelse med bebyggelsen på Langenæsarealet. Derimod blev værdistigning dog nævnt i byrådsforhandlingerne i forbindelse med opførelsen af de finske træhuse i Finnebyen. | ||
=== Hjemfaldsdeklarationen formuleres === | === Hjemfaldsdeklarationen formuleres === | ||