11.873
redigeringer
Kystvejen 17: Forskelle mellem versioner
→Bygningen og Aarhushistorien
Laura B. (diskussion | bidrag) No edit summary |
|||
| Linje 65: | Linje 65: | ||
Avisen kunne berette om en nybagt mor, fru Merle Andersen, der var bange for at bringe sin datter hjem, fordi barnet blev syg hver gang, det befandt sig i den fugtige lejlighed. Derudover fortalte ægteparret Lundgreen til avisen, at deres lejlighed var så kold og fugtig, at de var nødt til at bruge brændsel for 20 kr. om dagen. Ovnen stod uafbrudt tændt, for at familien kunne holde ud at være der. Tapetet, der var blevet sat op i soveværelset året før, var fuldstændig ødelagt af fugt, og snegle kravlede rundt på de fugtige vægge og på gulvet. Gulvtæppet og sengene havde også fået store fugtskader, og i køkkenet var træet i loftet råddent. Lejlighedernes familier blev syge af de dårlige boligforhold og ville gerne flytte fra lejlighederne, men de havde ikke økonomien til det. | Avisen kunne berette om en nybagt mor, fru Merle Andersen, der var bange for at bringe sin datter hjem, fordi barnet blev syg hver gang, det befandt sig i den fugtige lejlighed. Derudover fortalte ægteparret Lundgreen til avisen, at deres lejlighed var så kold og fugtig, at de var nødt til at bruge brændsel for 20 kr. om dagen. Ovnen stod uafbrudt tændt, for at familien kunne holde ud at være der. Tapetet, der var blevet sat op i soveværelset året før, var fuldstændig ødelagt af fugt, og snegle kravlede rundt på de fugtige vægge og på gulvet. Gulvtæppet og sengene havde også fået store fugtskader, og i køkkenet var træet i loftet råddent. Lejlighedernes familier blev syge af de dårlige boligforhold og ville gerne flytte fra lejlighederne, men de havde ikke økonomien til det. | ||
Arkitekt [[N. P. Skou]], der på det tidspunkt ejede lejlighederne, fik en bøde for at have overtrådt sundhedsvedtægterne med hensyn til renlighed, orden og toiletforholdene. Arkitekten var selv overrasket over kritikken af lejlighederne og beskrev i Aarhus Stiftstidende den 14. januar 1970, hvordan flere beboere selv havde ændret på lejlighederne, så der kom fugt, og at flere af egen vilje boede rodet. Derudover havde han tilbudt nogle af lejerne en anden lejlighed. Den kostede lidt mere, men det måtte man også forvente at betale, hvis man ville bo godt. Skou tilføjede dog, at han flere gange havde ansøgt kommunen om at få lov til at rive huset ned og opføre et nyt, da han selv mente, at det var en ”umulig opgave at gøre huset beboeligt”. Direktør [[Gunnar Staal]] fra byrådskontorret kunne oplyse avisen om, at Skou havde fået afslag, fordi han havde oplyst, at en lejlighed stod tom, selvom den ikke gjorde. | Arkitekt [[N. P. Skou]], der på det tidspunkt ejede lejlighederne, fik en bøde for at have overtrådt sundhedsvedtægterne med hensyn til renlighed, orden og toiletforholdene. Arkitekten var selv overrasket over kritikken af lejlighederne og beskrev i Aarhus Stiftstidende den 14. januar 1970, hvordan flere beboere selv havde ændret på lejlighederne, så der kom fugt, og at flere af egen vilje boede rodet. Derudover havde han tilbudt nogle af lejerne en anden lejlighed. Den kostede lidt mere, men det måtte man også forvente at betale, hvis man ville bo godt. Skou tilføjede dog, at han flere gange havde ansøgt kommunen om at få lov til at rive huset ned og opføre et nyt, da han selv mente, at det var en ”umulig opgave at gøre huset beboeligt”. Direktør [[Gunnar Staal (1904-1988)|Gunnar Staal]] fra byrådskontorret kunne oplyse avisen om, at Skou havde fået afslag, fordi han havde oplyst, at en lejlighed stod tom, selvom den ikke gjorde. | ||
[[Bygningsvæsenets kontor]] og [[boligkommissionen]] var blevet orienteret om de dårlige leveforhold. Sundhedspolitiet afleverede nemlig en rapport om ejendommen efter deres besøg i november 1969. Bygningsvæsenets kontor kunne dog oplyse om, at man ikke kunne gøre noget ved den sundhedsmæssige side af ejendommen, og at man kun kunne foretage sig noget, hvis der var noget i vejen med bygningen, som kunne være livsfarligt. Det kunne dreje sig om et tag, der var ved at falde sammen eller en trappe, der var gået i stykker. Sagen var derfor sendt videre til [[huslejenævnet]], som ville behandle sagen. | [[Bygningsvæsenets kontor]] og [[boligkommissionen]] var blevet orienteret om de dårlige leveforhold. Sundhedspolitiet afleverede nemlig en rapport om ejendommen efter deres besøg i november 1969. Bygningsvæsenets kontor kunne dog oplyse om, at man ikke kunne gøre noget ved den sundhedsmæssige side af ejendommen, og at man kun kunne foretage sig noget, hvis der var noget i vejen med bygningen, som kunne være livsfarligt. Det kunne dreje sig om et tag, der var ved at falde sammen eller en trappe, der var gået i stykker. Sagen var derfor sendt videre til [[huslejenævnet]], som ville behandle sagen. | ||