Ole Rømer Observatoriet: Forskelle mellem versioner

m
ingen redigeringsopsummering
m (Text replacement - "|width=350" to "|width=378")
mNo edit summary
Linje 8: Linje 8:
}}
}}
</div>
</div>
[[Fil:Ole Rømer Oberservatoriet 1961, Jørn Timm.jpg|thumb|350px|right|Ole Rømer Observatoriet i [[Højbjerg]].]]
[[Fil:Ole Rømer Oberservatoriet 1961, Jørn Timm.jpg|thumb|350px|right|Ole Rømer Observatoriet i [[Højbjerg]].]]


'''Ole Rømer Observatoriet''' ved [[Jydsk Væddeløbsbane|travbanen]] blev indviet i efteråret 1911. Godt nok er observatoriet opkaldt efter aarhusianske [[Ole Rømer]], men observatoriets virkelige ophavsmand er en tysker ved navn [[Friedrich Krüger]]. Historien om Krüger og observatoriet indeholder intriger, bedrag, svigt og spionagebeskyldninger.
'''Ole Rømer Observatoriet''' er et observatorium opført til brug for astronomiske eller geofysiske observationer af himmellegemerne. Observatoriet er beliggende ved [[Jydsk Væddeløbsbane|travbanen]], og blev indviet i efteråret 1911. Observatoriet er opkaldt efter den aarhusianske astronom [[Ole Rømer]], men observatoriets virkelige ophavsmand er en tysker ved navn [[Friedrich Krüger]].  


Bygningen blev fredet i 2005.
Bygningen blev fredet i 2005.


=== Den tyske astronom ===
=== Den tyske astronom ===
Friedrich Krüger blev født i 1864 i Mecklenburg. Efter studietiden oprettede han sit eget observatorium i Altenburg, som han udstyrede med instrumenter for i alt 35.000 kr. – en meget stor sum penge omkring århundredeskiftet. Røg og støv fra den nærliggende minedrift gav dog dårlige observatorieforhold.
 
Historien om Krüger og observatoriet indeholder intriger, bedrag, svigt og spionagebeskyldninger. Friedrich Krüger blev født i 1864 i Mecklenburg. Efter studietiden oprettede han sit eget observatorium i Altenburg, som han udstyrede med instrumenter for i alt 35.000 kr. – en meget stor sum penge omkring århundredeskiftet. Røg og støv fra den nærliggende minedrift gav dog dårlige observatorieforhold.
Derfor søgte Krüger i 1908 [[Aarhus Byråd]] om tilladelse til at flytte sit observatorium til Aarhus.  
Derfor søgte Krüger i 1908 [[Aarhus Byråd]] om tilladelse til at flytte sit observatorium til Aarhus.  


Linje 27: Linje 27:
Rosen havde nogle år forinden rejst rundt i Europa og studeret andre observatorier. Ole Rømer Observatoriet blev tegnet efter nogenlunde samme grundplan som Tycho Brahes observatorium Stjerneborg på Hven. Det nye observatorium fik to kupler til de to hovedinstrumenter. Kuplerne var begge forbundet med et arbejdsværelse, således at observatoriet var samlet i én bygning. I observatoriets forhal findes en mindeplade i kalksten af Ole Rømer.
Rosen havde nogle år forinden rejst rundt i Europa og studeret andre observatorier. Ole Rømer Observatoriet blev tegnet efter nogenlunde samme grundplan som Tycho Brahes observatorium Stjerneborg på Hven. Det nye observatorium fik to kupler til de to hovedinstrumenter. Kuplerne var begge forbundet med et arbejdsværelse, således at observatoriet var samlet i én bygning. I observatoriets forhal findes en mindeplade i kalksten af Ole Rømer.


Ved indvielsen af observatoriet 15. oktober 1911 var inviteret flere udenlandske professorer og astronomer. Der blev holdt flere taler, hvor temaet primært gik på Ole Rømers virke. Efter indvielsen ved observatoriet fik selskabet middag på [[Hotel Royal]].
Ved indvielsen af observatoriet 15. oktober 1911 var flere udenlandske professorer og astronomer inviteret. Der blev holdt flere taler, hvor temaet primært gik på Ole Rømers virke. Efter indvielsen ved observatoriet fik selskabet middag på [[Hotel Royal]].


=== Tyskerlede og tyfus ===
=== Tyskerlede og tyfus ===
Friedrich Krüger nåede kun at være direktør for observatoriet i lidt over fire år. I december 1915 pådrog han sig tyfus og blev indlagt på [[Marselisborg Hospital]], hvor han døde i januar 1916.  
Friedrich Krüger nåede kun at være direktør for observatoriet i lidt over fire år. I december 1915 pådrog han sig tyfus og blev indlagt på [[Marselisborg Hospital]], hvor han døde i januar 1916.  
Krüger havde sin nationalitet imod sig. Efter nederlaget til tyskerne i 1864 var store dele af den danske befolkning ikke specielt tysker-begejstrede. [[Århus Stiftstidende]] lagde i marts-april 1910 spalter til mange kritiske indlæg og læserbreve mod Friedrich Krüger. Blandt andet kunne man 13. marts 1910 læse et indlæg fra overlærer ved [[Aarhus Katedralskole]], [[Frederik Christian Lorentzen]]: ”De er tysk, men jeg er dansk. Det krænker min nationale Følelse at man indkalder Dem, en Udlænding, til at være Direktør for et Observatorium, som man oven i Købet drister sig til at kalde ”Ole Rømer”.”
Krüger havde sin nationalitet imod sig. Efter nederlaget til tyskerne i 1864 var store dele af den danske befolkning ikke specielt tysker-begejstrede. [[Aarhus Stiftstidende]] lagde i marts-april 1910 spalter til mange kritiske indlæg og læserbreve mod Friedrich Krüger. Blandt andet kunne man 13. marts 1910 læse et indlæg fra overlærer ved [[Aarhus Katedralskole]], [[Frederik Christian Lorentzen]]: ''”De er tysk, men jeg er dansk. Det krænker min nationale Følelse at man indkalder Dem, en Udlænding, til at være Direktør for et Observatorium, som man oven i Købet drister sig til at kalde ”Ole Rømer”''.”


Derudover måtte Krüger og hans observatorium lægge navn til spionagebeskyldninger. Observatoriet blev omtalt som ”et tysk observationstårn”, der kunne bruges til at holde øje med søtrafikken. Disse spionagehentydninger blev ikke mindre ved 1. verdenskrigs udbrud i 1914.  
Derudover måtte Krüger og hans observatorium lægge navn til spionagebeskyldninger. Observatoriet blev omtalt som ”et tysk observationstårn”, der kunne bruges til at holde øje med søtrafikken. Disse spionagehentydninger blev ikke mindre ved 1. verdenskrigs udbrud i 1914.