Vester Søgaard: Forskelle mellem versioner

=== Vester Søgaards historie ===

==== Udskiftning og udmatrikulering ====

Som følge af landboreformer igangsattes den såkaldte ”udskiftning”, der betød at gårdene i store træk flyttede væk fra landsbyerne. En gårds jord blev i højere grad samlet, og gårdene blev flyttet ud nær gårdens marker. Aabys jorder blev, som en af egnens ældste, opmålt og udskiftet allerede i 1779 og 1780 af landinspektør Haar. Dette var dog før den egentlige udskiftningsforordning af 23. april 1781, og netop den tidlige udskiftning betød af visse dele af Aaby Bys marker måtte udskiftes påny i 1800-tallet, fordi den oprindelige havde været mangelfuld i flere henseender.  

Ved udskiftningen i 1779-80 var de fleste fæstebønder under Lyngbygård Gods blevet udflyttet til jordlodder der hver især var blevet nummereret, men den manglende erfaring med udskiftning betød at to gårde var fælles om de samme mark- og englodder. Desuden var selve gårdene ikke blevet udflyttet fra landsbyen Aaby til de marker der skulle passes. Området, der hovedsageligt bestod af marker til agerbrug, var ejet af overkrigskommissær [[Thøger Lassen Althalt (1763-1826)|Thøger Lassen Althalt]] af Lyngbygaard. Althalt anmodede d. 17. okt. 1821 på herredskontoret om nyudskiftning af sin egen del af Aaby Bys marker, hvor han på dette tidspunkt ejede hele 16 af byens gårde. Vester Søgaard blev i 1822, som følge af den nye anmodning om udskiftning, én af syv gårde der påny blev udflyttet fra landsbyen [[Aaby]].

==== Gårdejerne Nielsen og Haugaard ====

Vester Søgaard blev i 1865 købt for 13.000 Rdl. af forældrene til den senere gårdejer Jens Nielsen (f. 4. okt. 1863 på Trillegården i Hasle).

Vester Søgaards nye hovedbygning fra 1902 lå uden for den gamle gård, og var opført som i en omvendt T-form. Den ene af fløjene på bygningen havde to stokværk med høj kælder. Bygningen blev grundmuret med tegltag. Indenfor var der ni værelser foruden en økonomilejlighed, som fandtes i kælderen. Gårdens gamle hovedbygning af egebindingsværk med stråtag blev efter opførelsen af den nye hovedbygning beboet af gårdens fodermester. Udover fodermesteren, var der i gårdens folkehold ved århundredeskiftet 1 forkarl, 1 karl, 1 pige, og ved høsttid var der to mand ekstra.

Hestestalden og kostalden var opførte som en grundmur af kampesten med stråtag, mens de andre avlsbygninger var af egebindingsværk med stråtag. Der var desuden en smuk nyanlagt have med ca. 50 frugttræer omkring den nyopførte hovedbygning i starten af århundredet. På de tre sider af gården var der læbeplantning. Den lille skov på en ½ tdr. land bestod udelukkende af løvtræer. Fra gården var der udsigt til [[Marselisborgskovene]] samt Aarhus by.

Gårdejer Jens Nielsen var blandt andet sognerådsmedlem, og også formand for sognerådet i en periode i begyndelsen af århundredet. Desuden var han med i forsamlingsbygningens bestyrelse, og var i særdeleshed kendt i lokalområdet som bankmand og bestyrer for Andelsbankens filial i [[Aabyhøj]], senere [[Aarhuus Privatbank]]. Jens Nielsen solgte gården i januar 1929 til Harald Haugaard (oprindeligt annonceret i Aarhus Stiftstidende til at være Proprietær Karup fra Horsens) for 90.000 kr. til overtagelse i marts 1929. Efter Jens Nielsen fraflyttede gården, stod han bag opførelsen af den store ”Villa Hegn” på [[Silkeborgvej 277]]. Jens Nielsen døde 27. maj 1940.

Under H. Haugaard bortforpagtedes ”søbrug og fiskeri” samt ”jagten” på Vester Søgaard, og var man uvedkommende var det aldeles forbudt at drive jagt på gårdens jorder. Det var også forbudt for omstrejfende hunde at færdes på jordene. De uønskede hunde ville således blive skudt ifølge jagtlejerne, der i sommeren 1937 havde en annonce derom i Aarhus Stiftstidende.

==== Ny ejer og nyt erhvervseventyr på Vester Søgaards jorder ====

Aktieselskabet [[Jydsk Letbeton]] blev drevet fra Vester Søgaard i 1950’erne.