9.451
redigeringer
Vester Søgaard: Forskelle mellem versioner
m
→Gårdejerne Nielsen og Haugaard
mNo edit summary |
|||
| Linje 25: | Linje 25: | ||
Jens Nielsen overtog Vester Søgaard efter sine forældre d. 1. maj 1894 for 40.000 Rdl. Der var ca. 56 tdr. land til gården, hvoraf de ca. 43 tdr. udgjorde agerbrug, mens 10 tdr. land var engareal. En del af Brabrand Sø var også underlagt gårdens samlede areal. Der var også en større kvægbesætning, som blandt andet bidrog til en stor årlig mælkemængde, hvoraf meget videresendtes til ”Andelsmejeriet Vesterbro” på Vesterbro Torv i Aarhus. Der var mange dyr på gården på daværende tidspunkt, og der blev også drevet hesteavl, som set i flere avisannoncer i starten af århundredet. | Jens Nielsen overtog Vester Søgaard efter sine forældre d. 1. maj 1894 for 40.000 Rdl. Der var ca. 56 tdr. land til gården, hvoraf de ca. 43 tdr. udgjorde agerbrug, mens 10 tdr. land var engareal. En del af Brabrand Sø var også underlagt gårdens samlede areal. Der var også en større kvægbesætning, som blandt andet bidrog til en stor årlig mælkemængde, hvoraf meget videresendtes til ”Andelsmejeriet Vesterbro” på Vesterbro Torv i Aarhus. Der var mange dyr på gården på daværende tidspunkt, og der blev også drevet hesteavl, som set i flere avisannoncer i starten af århundredet. | ||
Vester Søgaards nye hovedbygning fra 1902 lå uden for den gamle gård, og var opført som i en omvendt T-form. Den ene af fløjene på bygningen havde to stokværk med høj kælder. Bygningen blev grundmuret med tegltag. Indenfor var der ni værelser foruden en økonomilejlighed, som fandtes i kælderen. | Vester Søgaards nye hovedbygning fra 1902 lå uden for den gamle gård, og var opført som i en omvendt T-form. Den ene af fløjene på bygningen havde to stokværk med høj kælder. Bygningen blev grundmuret med tegltag. Indenfor var der ni værelser foruden en økonomilejlighed, som fandtes i kælderen. Gårdens gamle hovedbygning af egebindingsværk med stråtag blev efter opførelsen af den nye hovedbygning beboet af gårdens fodermester. Udover fodermesteren, var der i gårdens folkehold ved århundredeskiftet 1 forkarl, 1 karl, 1 pige, og ved høsttid var der to mand ekstra. | ||
Hestestalden og kostalden var opførte som en grundmur af kampesten med stråtag, mens de andre avlsbygninger var af egebindingsværk med stråtag. Der var desuden en smuk nyanlagt have med ca. 50 frugttræer omkring den nyopførte hovedbygning i starten af århundredet. På de tre sider af gården var der læbeplantning. Den lille skov på en ½ tdr. land bestod udelukkende af løvtræer. Fra gården var der udsigt til [[Marselisborgskovene]] samt Aarhus by. | Hestestalden og kostalden var opførte som en grundmur af kampesten med stråtag, mens de andre avlsbygninger var af egebindingsværk med stråtag. Der var desuden en smuk nyanlagt have med ca. 50 frugttræer omkring den nyopførte hovedbygning i starten af århundredet. På de tre sider af gården var der læbeplantning. Den lille skov på en ½ tdr. land bestod udelukkende af løvtræer. Fra gården var der udsigt til [[Marselisborgskovene]] samt Aarhus by. | ||