AarhusWiki

Årstal i Aarhus' historie: Forskelle mellem versioner

Side Diskussion

Årstal i Aarhus' historie (vis kildekode)

Versionen fra 18. nov. 2022, 12:40

235 bytes tilføjet ,  18. november 2022
→‎År 1400-1499
Linje 144: Linje 144:
! År !! Begivenhed
! År !! Begivenhed
|-
|-
| 1404 || Jens Brun nævnes som [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1404 og nævnes i 1416 som 'bymand'
| 1404 || [[Jens Brun]] nævnes som [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1404 og nævnes i 1416 som 'bymand'
|-
|-
| 1416 || Thyri Esbernsen nævnes som [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1416
| 1416 || [[Thyri Esbernsen]] nævnes som [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1416
|-
|-
| 1416 || Erik Litle nævnes som [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] og i 1428 som rådmand
| 1416 || [[Erik Litle]] nævnes som [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] og i 1428 som rådmand
|-
|-
| 1418 || Eskil Mogensen nævnes som [[Borgmester i Aarhus|borgmester]]
| 1418 || [[Eskil Mogensen]] nævnes som [[Borgmester i Aarhus|borgmester]]
|-
|-
| 1418 || Bertel Gørval nævnes som [[Borgmester i Aarhus|borgmester]]
| 1418 || [[Bertel Gørval]] nævnes som [[Borgmester i Aarhus|borgmester]]
|-
|-
| 1423 || Jens Pedersen nævnes som [[Borgmester i Aarhus|borgmester]]
| 1423 || [[Jens Pedersen]] nævnes som [[Borgmester i Aarhus|borgmester]]
|-
|-
| 1424 || [[Aarhus Stift|Ulrik Stygge]] indvies til biskop 1424-1449. Han er begravet i kirken
| 1424 || [[Ulrik Stygge (-1449)|Ulrik Stygge]] indvies til biskop 1424-1449. Han er begravet i [[Domkirken]].
|-
|-
| 1438 || Mogens Nielsen nævnes som [[Borgmester i Aarhus|borgmester]]
| 1438 || [[Mogens Nielsen]] nævnes som [[Borgmester i Aarhus|borgmester]]
|-
|-
| 1440 || Jens Hvidsen [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1440-1445 og ?-1459
| 1440 || [[Jens Hvidsen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1440-1445 og ?-1459
|-
|-
| 1440 || Peder Skytte [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1440-1445
| 1440 || [[Peder Skytte]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1440-1445
|-
|-
| 1441 || 2. juli udsteder Christoffer af Bayern [[Århus købstads privilegium|Aarhus' ældste købstadsprivilegier]], hvilket betragtes som byens dåbsattest
| 1441 || 2. juli udsteder Christoffer af Bayern [[Århus købstads privilegium|Aarhus' ældste købstadsprivilegier]], hvilket betragtes som byens dåbsattest
|-
|-
| 1445 || Peder Litle nævnes som [[Borgmester i Aarhus|borgmester]]  
| 1445 || [[Peder Litle]] nævnes som [[Borgmester i Aarhus|borgmester]]  
|-
|-
| 1446 || Rektor for [[Aarhus Katedralskole]], kantor ved [[Aarhus Domkirke]] og digter af latinske sange og skuespil, [[Morten Børup (1446-1526)]] eller Borup, kommer til verden i Skanderborg. Han redigerer desuden Breviarium Arhusiense, der indeholder en del hymner og trykkes i 1519
| 1446 || Rektor for [[Aarhus Katedralskole]], kantor ved [[Aarhus Domkirke]] og digter af latinske sange og skuespil, [[Morten Børup (1446-1526)]] eller Borup, kommer til verden i Skanderborg. Han redigerer desuden Breviarium Arhusiense, der indeholder en del hymner og trykkes i 1519
|-
|-
| 1449 || [[Aarhus Stift|Jens Iversen Lange]] indvies til biskop 1449-1482. Han er begravet i kirken
| 1449 || [[Jens Iversen Lange (-1482)|Jens Iversen Lange]] indvies til biskop 1449-1482. Han er begravet i kirken
|-
|-
| 1450 || Domkirken ombygges ca. år 1450
| 1450 || [[Aarhus Domkirke]] ombygges ca. år 1450
|-
|-
| 1450 || [[Aarhus Rådhus (Store Torv)|Byens andet rådhus]] tilskrives anden halvdel af 1400-tallet. Det ligger, meget bemærkelsesværdigt, parallelt med [[domkirken|domkirkens]] vestfacade, altså mod [[Store Torv]]
| 1450 || [[Aarhus Rådhus (Store Torv)|Byens andet rådhus]] tilskrives anden halvdel af 1400-tallet. Det ligger, meget bemærkelsesværdigt, parallelt med [[domkirken|domkirkens]] vestfacade, altså mod [[Store Torv]]
|-
|-
| 1456 || Christian Mandrup [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1456-1474
| 1456 || [[Christian Mandrup]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1456-1474
|-
|-
| 1460 || I den gamle bydel Brobjerg mellem [[Frederiksgade]] og [[Christiansgade]] ligger der i perioden 1460-1541 et kloster indviet til tiggerordenen [[Karmeliterklostret|Karmeliterne]]
| 1460 || I den gamle bydel [[Brobjerg]] mellem [[Frederiksgade]] og [[Christiansgade]] ligger der i perioden 1460-1541 et kloster indviet til tiggerordenen [[Karmeliterklostret|karmeliterne]]
|-
|-
| 1461 || Der udstedes en kongelig befaling om, at gejstlige skal betale skat af visse gårde og af alle tilkøb
| 1461 || Der udstedes en kongelig befaling om, at gejstlige skal betale skat af visse gårde og af alle tilkøb
|-
|-
| 1462 || Mathias Pedersen [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1462-1470, muligvis til 1476
| 1462 || [[Mathias Pedersen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1462-1470, muligvis til 1476
|-
|-
| 1470 || Jens Iversen Lange bygger ny [[Aarhusgård|bispegård]] 1470'erne ved [[Nationalbankens Aarhus-filial|Nationalbanken]]
| 1470 || [[Jens Iversen Lange (-1482)|Jens Iversen Lange]] bygger ny [[Aarhusgård|bispegård]] 1470'erne ved [[Nationalbankens Aarhus-filial|Nationalbanken]]
|-
|-
| 1471 || Claus Pedersen [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1471-1491
| 1471 || [[Claus Pedersen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1471-1491
|-
|-
| 1475 || Der udstedes en forordning, der forbyder byens håndværkere at tjene føden ved andet end deres eget håndværk
| 1475 || Der udstedes en forordning, der forbyder byens håndværkere at tjene føden ved andet end deres eget håndværk
|-
|-
| 1476 || Jens Madsen [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1476-1497, muligvis til 1504  
| 1476 || [[Jens Madsen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1476-1497, muligvis til 1504  
|-
|-
| 1477 || Der gives tilladelse til at bygge ned til åen, det vil sige uden for voldene på betingelse af, at der afsættes jord til et stræde ved åen ([[Åboulevarden]]) og en kørevej mellem gammel og ny bebyggelse ([[Skt. Clemens Stræde]]). Aarhus er således nedlagt som forsvarsby
| 1477 || Der gives tilladelse til at bygge ned til [[Aarhus Å|åen]], det vil sige uden for voldene på betingelse af, at der afsættes jord til et stræde ved åen ([[Åboulevarden]]) og en kørevej mellem gammel og ny bebyggelse ([[Skt. Clemens Stræde]]). Aarhus er således nedlagt som forsvarsby
|-
|-
| 1482 || Paven giver lov til bygning af kloster og kirke for karmelitterne
| 1482 || Paven giver lov til bygning af kloster og kirke for karmelitterne
|-
|-
| 1482 || [[Aarhus Stift|Ejler Madsen Bølle]] indvies til biskop 1482-1491
| 1482 || [[Eiler Madsen Bølle (-1501)|Ejler Madsen Bølle]] indvies til biskop 1482-1491
|-
|-
| 1490 || [[Aarhus Stift|Ove Bille]] indvies til biskop 1520-1536
| 1490 || [[Ove Bille (ca. 1475-1555)|Ove Bille]] indvies til biskop 1520-1536
|-
|-
| 1491 || [[Aarhus Stift|Niels Clausen]] indvies til biskop 1491-1520
| 1491 || [[Niels Clausen Skade (-1531)|Niels Clausen]] indvies til biskop 1491-1520
|-
|-
| 1496 || Erik Pedersen [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1496-1512
| 1496 || [[Erik Pedersen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1496-1512
|-
|-
| 1496 || Borgmestre og råd indgår et forlig med domkapitlet efter en klage til kong Hans over, at man skal betale seks mark i grundskyld til domkirkens byggefond. Kirken modtager til gengæld afgifter af otte huse i byen.
| 1496 || [[Borgmester i Aarhus|Borgmestre]] og råd indgår et forlig med [[Aarhus Domkapitel|domkapitlet]] efter en klage til kong Hans over, at man skal betale seks mark i grundskyld til domkirkens byggefond. Kirken modtager til gengæld afgifter af otte huse i byen.
|-
|-
| 1499 || I [[Karmelitterklostret]] trykkes en af de første bøger i Danmark, Skt. Jørgens bogen, Historien om Hellig Jørgen, Patron for den hellige Jomfru Marias Kirke. Den er muligvis gået tabt ved Københavns ildebrand i 1728  
| 1499 || I [[Karmeliterklostret]] trykkes en af de første bøger i Danmark, Skt. Jørgens bogen, Historien om Hellig Jørgen, Patron for den hellige Jomfru Marias Kirke. Den er muligvis gået tabt ved Københavns ildebrand i 1728  
|-
|-
|}
|}
MiaGulvadJørgensen
10.894

redigeringer

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/wiki/Speciel:MobileDiff/75256"