Årstal i Aarhus' historie: Forskelle mellem versioner

ingen redigeringsopsummering
mNo edit summary
No edit summary
Linje 9: Linje 9:
| 934 || Byen får et fremskudt maritimt søforsvar i form af flådeenheder udstationeret på Samsø og på Helgenæs i Århusbugten
| 934 || Byen får et fremskudt maritimt søforsvar i form af flådeenheder udstationeret på Samsø og på Helgenæs i Århusbugten
|-
|-
| 948 || [[Aarhus Stift|Reginbrand]] bliver omkring 948 bispeviet i Aarhus af [[Aarhus Stift|biskop Adaldag]] af Hamborg-Bremen. Med pavens fuldmagt var det den første nordiske bispevielse
| 948 || [[Reginbrand (-978)|Reginbrand]] bliver omkring 948 bispeviet i Aarhus af [[Aarhus Stift|biskop Adaldag]] af Hamborg-Bremen. Med pavens fuldmagt var det den første nordiske bispevielse
|-
|-
| 988 || [[Aarhus Stift|Bispesædet]] bliver nedlagt i år 988. Aarhus bliver bispesæde igen i år 1070, hvor byggeriet af byens første domkirke, [[Skt. Nicolai Domkirke|Skt. Nicolai Kirke]], begynder
| 988 || [[Aarhus Stift|Bispesædet]] bliver nedlagt i år 988. Aarhus bliver bispesæde igen i år 1070, hvor byggeriet af byens første domkirke, [[Skt. Nicolai Domkirke|Skt. Nicolai Kirke]], begynder
Linje 26: Linje 26:
| 1053 || Landet inddeles i otte stifter, hvoraf Aarhus bliver det ene
| 1053 || Landet inddeles i otte stifter, hvoraf Aarhus bliver det ene
|-
|-
| 1070  || [[Aarhus Stift|Christian]] nævnes som  biskop i Aarhus og deltager desuden i et af de sidste vikingetogter til England i 1069-70
| 1070  || [[Kristjern|Christian]] nævnes som  biskop i Aarhus og deltager desuden i et af de sidste vikingetogter til England i 1069-70
|-
|-
| 1070 || [[Skt. Nicolai Domkirke]] var Aarhus bys første domkirke. Opførelsen er sandsynligvis påbegyndt omkring 1060 i forbindelse med, at Aarhus blev udnævnt som en af Danmarks nye stiftsbyer
| 1070 || [[Skt. Nicolai Domkirke]] var Aarhus bys første domkirke. Opførelsen er sandsynligvis påbegyndt omkring 1060 i forbindelse med, at Aarhus blev udnævnt som en af Danmarks nye stiftsbyer
Linje 39: Linje 39:
| 1132 || Hos Saxo nævnes det, at byen i 1132 fungerede som krigshavn på grund af stridigheder om kongemagten  
| 1132 || Hos Saxo nævnes det, at byen i 1132 fungerede som krigshavn på grund af stridigheder om kongemagten  
|-
|-
| 1134 || Ulkil, Ulkeld eller Ulfketel nævnes som [[Aarhus Stift|biskop]]. Falder i slaget ved Fodevig i Skåne samme år, hvor han dræbes tillige med fire andre biskopper
| 1134 || [[Ulkild (-1134)|Ulkil]], Ulkeld eller Ulfketel nævnes som [[Aarhus Stift|biskop]]. Falder i slaget ved Fodevig i Skåne samme år, hvor han dræbes tillige med fire andre biskopper
|-
|-
| 1138 || Illuge nævnes som [[Aarhus Stift|biskop]]
| 1138 || [[Illuge]] nævnes som [[Aarhus Stift|biskop]]
|-
|-
| 1157 || Eskil nævnes som [[Aarhus Stift|biskop]]. Han skænker i 1164 en grund til et cistercienserkloster i Sabro, der bliver en forløber for Øm Kloster
| 1157 || [[Eskild (-1166)|Eskil]] nævnes som [[Aarhus Stift|biskop]]. Han skænker i 1164 en grund til et cistercienserkloster i Sabro, der bliver en forløber for Øm Kloster
|-
|-
| 1158 || Byen brænder under et sørøveroverfald af venderne
| 1158 || Byen brænder under et sørøveroverfald af venderne
Linje 49: Linje 49:
| 1160 || [[Volden]] udvides og forstærkes
| 1160 || [[Volden]] udvides og forstærkes
|-
|-
| 1165 || Svend indvies til [[Aarhus Stift|biskop]] 1165-1191. Han tager, med kongens og pavens tilladelse, Veng Kloster fra benediktinerne og giver det til cistercienserne. Svend er begravet i Øm Kloster
| 1165 || [[Svend (-1191)|Svend]] indvies til [[Aarhus Stift|biskop]] 1165-1191. Han tager, med kongens og pavens tilladelse, Veng Kloster fra benediktinerne og giver det til cistercienserne. Svend er begravet i Øm Kloster
|-
|-
| 1176 || Proces i Aarhus med Absalon vedrørende komplot mod Valdemar
| 1176 || Proces i Aarhus med Absalon vedrørende komplot mod Valdemar
Linje 61: Linje 61:
| 1195 ||  [[Aarhus Katedralskole|Aarhus Katedralskoles]] oprindelse i [[Skolegyde]] er ikke dokumenteret, men det anses for sikkert, at den eksisterede i 1195
| 1195 ||  [[Aarhus Katedralskole|Aarhus Katedralskoles]] oprindelse i [[Skolegyde]] er ikke dokumenteret, men det anses for sikkert, at den eksisterede i 1195
|-
|-
| 1197 || Pave Cølestin 3. stadfæster [[Aarhus Stift|biskop Peders]] oprettelse af seks kannikepræbender
| 1197 || Pave Cølestin 3. stadfæster biskop [[Peder Vognsen (-1204)|Peder Vognsens]] oprettelse af seks kannikepræbender
|-
|-
|}
|}
Linje 72: Linje 72:
| 1203 || [[Skt. Olufs Kirke]], der lå på hjørnet af [[Sankt Olufs Gade]] og [[Skolebakken]] og [[Vor Frue Kirke]], hvis beliggenhed ikke kendes, bliver nævnt i et gavebrev
| 1203 || [[Skt. Olufs Kirke]], der lå på hjørnet af [[Sankt Olufs Gade]] og [[Skolebakken]] og [[Vor Frue Kirke]], hvis beliggenhed ikke kendes, bliver nævnt i et gavebrev
|-
|-
| 1204 || [[Aarhus Stift|Skjalm Vognsen]] indvies til biskop 1204-1215. Han er broder til [[Peder Vognsen (-1204)]]  
| 1204 || [[Skjalm Vognsen (-1215)|Skjalm Vognsen]] indvies til biskop 1204-1215. Han er broder til [[Peder Vognsen (-1204)]]  
|-
|-
| 1215 || [[Aarhus Stift|Ebbe Vognsen]] indvies til biskop 1215-1224. Han opretter to nye præbender ved domkirken  
| 1215 || [[Ebbe Vognsen (-1234)|Ebbe Vognsen]] indvies til biskop 1215-1224. Han opretter to nye præbender ved domkirken  
|-
|-
| 1224 || [[Aarhus Stift|Peder Elavsøn]], Elafsen indvies til biskop 1224-1246. Han er Øm klosters velynder
| 1224 || [[Peder Elafsen (-1246)|Peder Elavsøn]], Elafsen indvies til biskop 1224-1246. Han er Øm klosters velynder
|-
|-
| 1240 || [[Skt. Nicolai Domkirke]] omdannes til Dominikanerkloster, og det meste af domkirken nedrives
| 1240 || [[Skt. Nicolai Domkirke]] omdannes til Dominikanerkloster, og det meste af domkirken nedrives
Linje 82: Linje 82:
| 1246 || Der er [[Aarhus Stift|strid om bispevalget]], derfor er embedet ubesat i perioden 1246–1249
| 1246 || Der er [[Aarhus Stift|strid om bispevalget]], derfor er embedet ubesat i perioden 1246–1249
|-
|-
| 1249 || [[Aarhus Stift|Peder Ugotsøn]] indvies til biskop. Han betragtes som værende Øm Klosters fjende
| 1249 || [[Peder Ugotsen (-1260)|Peder Ugotsøn]] indvies til biskop. Han betragtes som værende Øm Klosters fjende
|-
|-
| 1250 ca. || [[Volden]] bygges og der er opføres en stor portbygning, [[Borgporten]]
| 1250 ca. || [[Volden]] bygges og der er opføres en stor portbygning, [[Borgporten]]
Linje 90: Linje 90:
| 1254 || En kommission nedsættes af paven med henblik på at kåre [[Skt. Niels af Aarhus|Niels]] til helgen
| 1254 || En kommission nedsættes af paven med henblik på at kåre [[Skt. Niels af Aarhus|Niels]] til helgen
|-
|-
| 1261 || [[Aarhus Stift|Tyge 1.]] indvies til biskop 1261-1272. Han ligger i strid med munkene Øm Kloster
| 1261 || [[Tyge (-1272)|Tyge 1.]] indvies til biskop 1261-1272. Han ligger i strid med munkene Øm Kloster
|-
|-
| 1266 || [[Aarhus Stift|Tyge 1.]] opretter et velanset kantorembede i Domkirken
| 1266 || [[Tyge (-1272)|Tyge 1.]] opretter et velanset kantorembede i Domkirken
|-
|-
| 1284 || Første gang der nævnes et [[Aarhus Byråd|byråd]] og et [[Aarhus byvåben|bysegl]] i Aarhus
| 1284 || Første gang der nævnes et [[Aarhus Byråd|byråd]] og et [[Aarhus byvåben|bysegl]] i Aarhus
|-
|-
| 1288 || [[Aarhus Stift|Jens Assersøn]] indvies til biskop 1288-1306. Han bliver senere begravet i [[Domkirken]], hvor hans  ligsten er dækplade på alteret i Domkirken  
| 1288 || [[Jens Assersøn (-1306)|Jens Assersøn]] indvies til biskop 1288-1306. Han bliver senere begravet i [[Domkirken]], hvor hans  ligsten er dækplade på alteret i Domkirken  
|-
|-
|}
|}
10.894

redigeringer