Kjærbygård: Forskelle mellem versioner

106 bytes fjernet ,  17. november 2022
ingen redigeringsopsummering
m (Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D")
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
'''Herregården Kjærbygård''' er beliggende i [[Aarhus Kommune]] i Kasted Sogn. Gården havde siden slutningen af 1300 åerne været en del af Alling Klosters besiddelser, men blev i forbindelse med [http://da.wikipedia.org/wiki/Reformationen_i_Danmark reformationen] i 1536 indlemmet i det danske krongods. Som et led i [http://da.wikipedia.org/wiki/Frederik_2. Frederik II] forsøg på, efter reformationen, at samle det ofte temmelig spredte kirkegods i geografiske homogene enheder, blev Kjærbygård i 1579 [http://da.wikipedia.org/wiki/Mageskifte mageskiftet]. Herefter overgik den til Hans Brun af Kongstedlund. Kjærbygård forblev i Brun-slægten frem til 1595, hvorefter den overgik til slægten Skade og derefter gennem ægteskab til slægten Bielke.  
'''Herregården Kjærbygård''' er en herregård beliggende i [[Kasted Sogn]] i [[Aarhus Kommune]].


I 1664 blev herregården overtaget af [[Christian Bielke]]. Mens han ejede stedet menes hoved-bygningen at være blevet flyttet fra dens oprindelige til dens nuværende placering. Dette skete sandsynligvis i 1680. I 1708 lykkedes det Christian Bielkes efterfølger [[Otto Bielke]] at få Kjærbygård ophøjet til [http://da.wikipedia.org/wiki/Stamhus stamhus]. Gården kom dog ikke til at beholde denne status særlig længe, idet stamhuset blev ophævet igen allerede i 1750 og derefter solgt. Det næste tiår var ejerskabet af Kjærgård temmelig omskifteligt, idet gården i løbet af disse år blev handlet hele fire gange.  
Gården havde siden slutningen af 1300-åerne været en del af [[Alling Kloster]]s besiddelser, men blev i forbindelse med Reformationen i 1536 indlemmet i det danske krongods. Som et led i Frederik II's forsøg på, efter reformationen, at samle det ofte temmelig spredte kirkegods i geografiske homogene enheder, blev Kjærbygård i 1579 mageskiftet. Herefter overgik den til Hans Brun af Kongstedlund. Kjærbygård forblev i Brun-slægten frem til 1595, hvorefter den overgik til slægten Skade og derefter gennem ægteskab til slægten Bielke.  


Den næste slægt der kom til at eje gården gennem flere generationer, blev slægten Secher, som fik den i besiddelse i 1759. Kjærgård forblev i slægtens eje frem til omkring 1900, hvorefter den fik mange skiftende ejere idet den blev handlet temmelig ofte. Det var, i 1770, mens Secher-slægten ejede gården, at den nu stående hovedbygning blev opført. Bygningen er et trefløjet anlæg i én etage, der oprindeligt var opført i egebindingsværk. Senere omkring 1880 undergår Kjærbygårds hovedbygning en gennemgribende ombygning. I forbindelse hermed erstattedes den gamle facades bindingsværksmurer med hvidpudsede grundmure, og den øvrige bygning tilføjedes renæssanceagtige konturer. Ombygningen resulterede i, at faceden til Kjærbygårds hovedbygning endte med at få en stil, der stemte bedre overens med stedets status som [http://da.wikipedia.org/wiki/Herreg%C3%A5rd herregård]. De oprindelige avlsbygninger, var ligesom den oprindelige hovedbygning opført i bindingsværk og tækkede med strå. Bygningerne blev imidlertid ødelagt i forbindelse med en større brand i 1928, og er derfor nu erstattet med grundmurede huse med kamtakkede gavle og eternittag. I slutningen af 1930’erne foretog man endnu en omfattende istandsættelse af gården. I forbindelse med denne renovering foretog man desuden en større omlægning af gårdens haveanlæg.  
I 1664 blev herregården overtaget af [[Christian Bielke (1645-1694)]]. Mens han ejede stedet menes hoved-bygningen at være blevet flyttet fra dens oprindelige til dens nuværende placering. Dette skete sandsynligvis i 1680. I 1708 lykkedes det Christian Bielkes efterfølger, broderen [[Otte Bielke (1650-1711)]], at få Kjærbygård ophøjet til stamhus. Gården kom dog ikke til at beholde denne status særlig længe, idet stamhuset blev ophævet igen allerede i 1750 og derefter solgt. Det næste tiår var ejerskabet af Kjærgård temmelig omskifteligt, idet gården i løbet af disse år blev handlet hele fire gange.
 
Den næste slægt der kom til at eje gården gennem flere generationer, blev slægten Secher, som fik den i besiddelse i 1759, da [[Peder Nikolaj Secher (1735-1819)]] købte den. Kjærgård forblev i slægtens eje frem til omkring 1900, hvorefter den fik mange skiftende ejere, idet den blev købt og solgt temmelig ofte.
 
Det var i 1770, mens Secher-slægten ejede gården, at den nu stående hovedbygning blev opført. Bygningen er et trefløjet anlæg i én etage, der oprindeligt var opført i egebindingsværk. Senere omkring 1880 undergår Kjærbygårds hovedbygning en gennemgribende ombygning. I forbindelse hermed erstattedes den gamle facades bindingsværksmurer med hvidpudsede grundmure, og den øvrige bygning tilføjedes renæssanceagtige konturer. Ombygningen resulterede i, at facaden til Kjærbygårds hovedbygning endte med at få en stil, der stemte bedre overens med stedets status som herregård.
 
De oprindelige avlsbygninger var ligesom den oprindelige hovedbygning opført i bindingsværk og tækkede med strå. Bygningerne blev imidlertid ødelagt i forbindelse med en større brand i 1928, og er derfor nu erstattet med grundmurede huse med kamtakkede gavle og eternittag. I slutningen af 1930’erne foretog man endnu en omfattende istandsættelse af gården. I forbindelse med denne renovering foretog man desuden en større omlægning af gårdens haveanlæg.  


Kjærbygård er stadig i dag et aktivt landbrug, hvis drift opretholdes i kraft af opdræt af slagtesvin og kødkvæg samt planteavl med korn og frø. Derudover drives der også på gården traditionelt skovbrug.
Kjærbygård er stadig i dag et aktivt landbrug, hvis drift opretholdes i kraft af opdræt af slagtesvin og kødkvæg samt planteavl med korn og frø. Derudover drives der også på gården traditionelt skovbrug.


==Litteratur og kilder==  
==Litteratur og kilder==  
10.894

redigeringer