9.451
redigeringer
Borrebækken: Forskelle mellem versioner
m
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
mNo edit summary |
||
| Linje 7: | Linje 7: | ||
|align=right | |align=right | ||
}}</div> | }}</div> | ||
[[Fil:1796 Århus Købstadskort.jpg|350px|thumb|right|Bykort over Aarhus i 1796. På kortet ses Borrebækken løbe fra vest over Munkeport og bag den nordlige del af byen, før den havner ved Studsgade. "Grundrids af Byen Aarhuus." Efter den kongelige General Vejs Comissions-Forlangende. Opmaalt af Heinen og tegnet af H. Glahn.]] | [[Fil:1796 Århus Købstadskort.jpg|350px|thumb|right|Bykort over Aarhus i 1796. På kortet ses Borrebækken løbe fra vest over Munkeport og bag den nordlige del af byen, før den havner ved Studsgade. "Grundrids af Byen Aarhuus." Efter den kongelige General Vejs Comissions-Forlangende. Opmaalt af Heinen og tegnet af H. Glahn.]] | ||
| Linje 30: | Linje 29: | ||
I 1862, da [[Paradisgades Skole]] var blevet bygget, nægtede skolens overlærer at bo i overlæreboligen på grund af stanken fra den nærved liggende Borrebæk. Han byggede sig derfor et hus til sig selv i [[Tunøgade]]. Samme år kom det første forslag om at brolægge bunden af bækken for at forbedre forholdene. Planen blev dog først realiseret i 1867, men det hjalp kun lidt. | I 1862, da [[Paradisgades Skole]] var blevet bygget, nægtede skolens overlærer at bo i overlæreboligen på grund af stanken fra den nærved liggende Borrebæk. Han byggede sig derfor et hus til sig selv i [[Tunøgade]]. Samme år kom det første forslag om at brolægge bunden af bækken for at forbedre forholdene. Planen blev dog først realiseret i 1867, men det hjalp kun lidt. | ||
Da Aarhus fik sit [[Aarhus | Da Aarhus fik sit [[Vandforsyningen i Aarhus|første vandværk i 1872]], mente nogle dog, at denne tilladelse skulle trækkes tilbage, da der nu var andre muligheder for vandforsyning end at bruge Borrebækkens vand. En sådan anmodning kom fra Herredfoged P. Lunn, der klagede over Borrebækkens dårlige tilstand til byrådet. Han mente ''"at de forpestede dunster, som Borrebækken nu udsender i tørre sommerdage, i væsentlig grad har bidraget til at skaffe byen en mindre hæderlig omtale"'', og at en tilbagekaldelse af Liisbergs tilladelse kunne give Borrebækken ''"sit helt naturlige tilløb og derved sin forrige friskhed tilbage"''. Hvis ikke det kunne lade sig gøre, foreslog Lunn, at bækken alternativt kunne skylles igennem dagligt med vand fra vandværket. | ||
Afgørelsen endte med, at Liisberg mistede tilladelse til at tage vandet fra bækken i 1873, hvorefter han blot lod sig forsyne af vandværket. Liisberg fik på sin vis det sidste ord i sagen, da han på andre punkter i sagen var blevet hængt uforskyldt ud offentligt, og han gennem et hidsigt skriv i [[Aarhus Stiftstidende]] fik gjort op med denne urimelige behandling. | Afgørelsen endte med, at Liisberg mistede tilladelse til at tage vandet fra bækken i 1873, hvorefter han blot lod sig forsyne af vandværket. Liisberg fik på sin vis det sidste ord i sagen, da han på andre punkter i sagen var blevet hængt uforskyldt ud offentligt, og han gennem et hidsigt skriv i [[Aarhus Stiftstidende]] fik gjort op med denne urimelige behandling. | ||