9.451
redigeringer
Hhoej (diskussion | bidrag) (→Kilder) |
mNo edit summary |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Rudolph Theodor Bartels (1829-1901).jpg|thumbnail|Rudolph Theodor Bartels ]] | [[Fil:Rudolph Theodor Bartels (1829-1901).jpg|thumbnail|Rudolph Theodor Bartels ]] | ||
Kaptajn, oberst '''Rudolph Theodor Bartels''' medlem af [[Aarhus Byråd]] 21. december 1874 - 20. december 1877 | Kaptajn, oberst '''Rudolph Theodor Bartels''' medlem af [[Aarhus Byråd]] 21. december 1874 - 20. december 1877 | ||
Linje 6: | Linje 5: | ||
Gift med Gorgiana Mac Cormick, født 2. august 1837 - død 21. februar 1903. | Gift med Gorgiana Mac Cormick, født 2. august 1837 - død 21. februar 1903. | ||
=== Bartels militære karriere === | === Bartels militære karriere === | ||
Bartels blev landskendt som 14 år, han havde egentlig "bare" gået i sin fars fodspor. Han gennemførte sin officerseksamen i 1847 og blev sekondløjtnant à la suite. Bartels var en stærk deltager under [[Besættelsen af Aarhus i 1849|treårskrigen]], først med 7. bataljon hvor han udkæmpede kampe i Slesvig og Sundeved, samt at han den 13. april 1849 var med i slaget ved Dybbøl og året efter, den 25. juli 1850 ved Isted Hede, hvor han var en af de 37.500 soldater, der kæmpede mod de 27.000 Slesvig-Holstenere. Han blev i denne kamp ramt i benet. Kort tid forinden var han blevet udnævnt til premierløjtnant. Efter hans sygdomsforløb kom han tilbage i 7. bataljon, nu som kompagnikommandør. I 1857 blev han skoleofficer og fire år derefter blev han udnævnt til kaptajn af 2. klasse. | Bartels blev landskendt som 14 år, han havde egentlig "bare" gået i sin fars fodspor. Han gennemførte sin officerseksamen i 1847 og blev sekondløjtnant à la suite. Bartels var en stærk deltager under [[Besættelsen af Aarhus i 1849|treårskrigen]], først med 7. bataljon hvor han udkæmpede kampe i Slesvig og Sundeved, samt at han den 13. april 1849 var med i slaget ved Dybbøl og året efter, den 25. juli 1850 ved Isted Hede, hvor han var en af de 37.500 soldater, der kæmpede mod de 27.000 Slesvig-Holstenere. Han blev i denne kamp ramt i benet. Kort tid forinden var han blevet udnævnt til premierløjtnant. Efter hans sygdomsforløb kom han tilbage i 7. bataljon, nu som kompagnikommandør. I 1857 blev han skoleofficer og fire år derefter blev han udnævnt til kaptajn af 2. klasse. | ||
Linje 13: | Linje 11: | ||
I 1864 var han med i krigen denne gang som kompagnichef. Danmark tabte her stort og måtte afstå Slesvig, Holsten og Lauenborg. Men Bartels blev udmærket for sin indsats i krigen for at have forsvaret den befæstede lejr ved Fredericia, samtidig steg han til kaptajn af 1. klasse. Fra 1867 blev han forflyttet til Aarhus og i 1877 var han chef for 28. bataljon i Aarhus, men det varede kun kort, idet han igen blev forflyttet til Aalborg samme år. Her blev han chef for 10. regiment og i 1888 blev han chef for livgarden. | I 1864 var han med i krigen denne gang som kompagnichef. Danmark tabte her stort og måtte afstå Slesvig, Holsten og Lauenborg. Men Bartels blev udmærket for sin indsats i krigen for at have forsvaret den befæstede lejr ved Fredericia, samtidig steg han til kaptajn af 1. klasse. Fra 1867 blev han forflyttet til Aarhus og i 1877 var han chef for 28. bataljon i Aarhus, men det varede kun kort, idet han igen blev forflyttet til Aalborg samme år. Her blev han chef for 10. regiment og i 1888 blev han chef for livgarden. | ||
===Medlem af eller repræsenteret i...=== | === Medlem af eller repræsenteret i... === | ||
*Medlem af [[Stadsingeniørens Kontor|Brolægningsudvalget]] 1874-77 | *Medlem af [[Stadsingeniørens Kontor|Brolægningsudvalget]] 1874-77 | ||
*Udvalget for [[Stadsingeniørens Kontor|Vejvæsenet]] 1874-77 | *Udvalget for [[Stadsingeniørens Kontor|Vejvæsenet]] 1874-77 | ||
*Udvalget for [[Aarhus | *Udvalget for [[Vandforsyningen i Aarhus|Vandværket]] 1877 | ||
===Andre interesser=== | === Andre interesser === | ||
Bartels interesserede sig tillige meget for russiske militærforhold, og i Militært Tidsskrift skrev han i 1873 og 1874 om de russiske erobringer i Centralasien og om det russiske togt til Kina i 1873. I 1894 tog han sin afsked. Sit otium benyttede han til at skrive en erindringsbog om Treårskrigen, "Gamle minder fra 1848-50" (1900). | Bartels interesserede sig tillige meget for russiske militærforhold, og i Militært Tidsskrift skrev han i 1873 og 1874 om de russiske erobringer i Centralasien og om det russiske togt til Kina i 1873. I 1894 tog han sin afsked. Sit otium benyttede han til at skrive en erindringsbog om Treårskrigen, "Gamle minder fra 1848-50" (1900). | ||
== | == Litteratur og kilder == | ||
* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): ''Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968''. Universitetsforlaget i Aarhus 1968. [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Lån på biblioteket]. | * Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): ''Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968''. Universitetsforlaget i Aarhus 1968. [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Lån på biblioteket]. | ||
* [http://gravsted.dk/person.php?navn=rudolphtheodorbartels gravsted.dk] | * [http://gravsted.dk/person.php?navn=rudolphtheodorbartels gravsted.dk] | ||
* [http://www.danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/krigen-i-1864 denmarkshistorien.dk] | * [http://www.danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/krigen-i-1864 denmarkshistorien.dk] | ||
[[Kategori: Politikere]] | [[Kategori: Politikere]] | ||
[[Kategori: Politik]] | [[Kategori: Politik]] | ||
[[Kategori: Militærpersonale]] | [[Kategori: Militærpersonale]] |