1.778
redigeringer
Vandforsyningen i Aarhus: Forskelle mellem versioner
→Vandværkets tilblivelse
mNo edit summary |
SBC (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 13: | Linje 13: | ||
=== Vandværkets tilblivelse === | === Vandværkets tilblivelse === | ||
Adgang til drikkevand, vand til brug i | Adgang til drikkevand, vand til brug i husholdningen og til husdyrhold har alle dage være af vital betydning for opretholdelsen af liv og sundhed. I ældre tider blev købstædernes vandforsyning primært tilvejebragt via brønde i ejendommenes gårde, og borgere i byen og på landet hentede formentlig også vand fra det omkringliggende landskabs naturlige ferskvandskilder og mindre vandløb. Vandløbene var dog ikke nødvendigvis stabile vandforsyningskilder, da de i varierende grad kunne være vandførende og til tider formentlig også være helt udtørrede. Udover de private gårdbrønde og de offentligt tilgængelige brønde på torve og pladser, indtog den centralt løbende [[Aarhus Å]] også en væsentlig rolle i forsyningen af vand til store dele af midtbyens borgere, og i særdeleshed de ved åen beliggende gårde og værksteder. | ||
Flere købstæder havde i 1850’ernes Danmark opført egentlige vandværk, men i Aarhus haltede en modernisering af byens vandforsyning efter de andre. Aarhus så til imedens sammenlignelige købstæder profiterede af en udbygning af vandforsyningen med de stærkt profilerede vandværker. Det ønskedes derfor også i Aarhus, at et nyopført vandværk ville bidrage til, at de praktiske og organisatoriske forhold for indhentning og forsyningen af vand blev af en helt anden kaliber end tidligere. Desuden ansloges det at et vandværk ville sørge for tydeligt forbedrede sanitære forhold for de borgere der længe havde været påvirket af vandets slette kvalitet. Brøndvandet havde budt på helbredsmæssige udfordringer for mange af byens borgere, og det dårlige vand sandsynliggjorde en øget risiko for sygdom og dødelighed. Sygdommen Kolera spredtes af to omgange, og dette særligt i områder af byen med dårligt vand. Sådanne epidemier og andre sygdomme, der formodedes at være relaterede til vandforsyningens dårlige kvalitet, betød, at overvejelserne om anlæggelsen af et vandværk i midten af 1860’erne blev særdeles seriøse. | Flere købstæder havde i 1850’ernes Danmark opført egentlige vandværk, men i Aarhus haltede en modernisering af byens vandforsyning efter de andre. Aarhus så til imedens sammenlignelige købstæder profiterede af en udbygning af vandforsyningen med de stærkt profilerede vandværker. Det ønskedes derfor også i Aarhus, at et nyopført vandværk ville bidrage til, at de praktiske og organisatoriske forhold for indhentning og forsyningen af vand blev af en helt anden kaliber end tidligere. Desuden ansloges det at et vandværk ville sørge for tydeligt forbedrede sanitære forhold for de borgere der længe havde været påvirket af vandets slette kvalitet. Brøndvandet havde budt på helbredsmæssige udfordringer for mange af byens borgere, og det dårlige vand sandsynliggjorde en øget risiko for sygdom og dødelighed. Sygdommen Kolera spredtes af to omgange, og dette særligt i områder af byen med dårligt vand. Sådanne epidemier og andre sygdomme, der formodedes at være relaterede til vandforsyningens dårlige kvalitet, betød, at overvejelserne om anlæggelsen af et vandværk i midten af 1860’erne blev særdeles seriøse. | ||
| Linje 36: | Linje 36: | ||
Aarhus Å vedblev med at være den primære ressource for vandforsyningen i byen helt indtil 1902, hvorefter vandindtagningen blev oppumpet fra artesiske boringer i Stavtrup og Viby. Fra de artesiske boringer tilkobledes en gravitationsledning af beton til vandværket ved Silkeborgvej. | Aarhus Å vedblev med at være den primære ressource for vandforsyningen i byen helt indtil 1902, hvorefter vandindtagningen blev oppumpet fra artesiske boringer i Stavtrup og Viby. Fra de artesiske boringer tilkobledes en gravitationsledning af beton til vandværket ved Silkeborgvej. | ||
[[Fil:Luftfoto 1954.png|thumb|350px|right|Luftfoto af Aarhus Vandværk, 1954.]] | [[Fil:Luftfoto 1954.png|thumb|350px|right|Luftfoto af Aarhus Vandværk, 1954.]] | ||
=== Vandværkets børnesygdomme === | === Vandværkets børnesygdomme === | ||