9.451
redigeringer
Kurt L (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
|||
Linje 7: | Linje 7: | ||
===”Et vidtløftigt sammensurium”=== | ===”Et vidtløftigt sammensurium”=== | ||
Var det udtryk, som redaktøren af Højre-avisen [[Aarhus Stiftstidende|Aarhus Stifts-Tidende]] brugte, da han skrev om forsamlingsbygningen tegnet af arkitekten [[Vilhelm Carl Puck]] (1844-1926) og de tilstødende, opkøbte bygninger på forsiden af avisen i juni 1877<sup>3</sup>. | Var det udtryk, som redaktøren af Højre-avisen [[Aarhus Stiftstidende|Aarhus Stifts-Tidende]] brugte, da han skrev om forsamlingsbygningen tegnet af arkitekten [[Vilhelm Carl Puck (1844-1926)|Vilhelm Carl Puck]] (1844-1926) og de tilstødende, opkøbte bygninger på forsiden af avisen i juni 1877<sup>3</sup>. | ||
[[Fil:Den folkelige Forsamlingsbygning.jpg|thumb|left|350px|Den folkelige Forsamlingsbygning før nedrivningen. Foto: Universitetshistorisk Udvalg ved Aarhus Universitet, 2008]]Ud over forhuset, som rummede [[Østergades Hotel]], og som stadig præger bybilledet med sin facade i historistisk stil, bestod forsamlingsbygningen af flere andre bygninger.<br> | [[Fil:Den folkelige Forsamlingsbygning.jpg|thumb|left|350px|Den folkelige Forsamlingsbygning før nedrivningen. Foto: Universitetshistorisk Udvalg ved Aarhus Universitet, 2008]]Ud over forhuset, som rummede [[Østergades Hotel]], og som stadig præger bybilledet med sin facade i historistisk stil, bestod forsamlingsbygningen af flere andre bygninger.<br> | ||
Forsamlingssalen, som var rigt dekoreret med forgyldte og farvede ornamenter og arabesker, var placeret på 1. salen i en sidebygning og kunne med sine to balkoner rumme ca. 1.700 mennesker. Den blev oplyst med 108 gasblus, og 25 ventiler i loftet og i salen sørgede for udluftningen. Gulvet blev båret af svære jernsøjler, som jernstøber [[Søren Frich (1827-1901)|Søren Frich]] blev tilbudt at levere. Opgaven gik til en anden, da han betingede sig, at Bjørnbak blev hængt i en af dem! Spisesalen nedenunder havde plads til ca. 400 personer. Andre bygninger rummede garderober og klosetkamre.<br> | Forsamlingssalen, som var rigt dekoreret med forgyldte og farvede ornamenter og arabesker, var placeret på 1. salen i en sidebygning og kunne med sine to balkoner rumme ca. 1.700 mennesker. Den blev oplyst med 108 gasblus, og 25 ventiler i loftet og i salen sørgede for udluftningen. Gulvet blev båret af svære jernsøjler, som jernstøber [[Søren Frich (1827-1901)|Søren Frich]] blev tilbudt at levere. Opgaven gik til en anden, da han betingede sig, at Bjørnbak blev hængt i en af dem! Spisesalen nedenunder havde plads til ca. 400 personer. Andre bygninger rummede garderober og klosetkamre.<br> | ||
Det var en bygning, som ikke stod tilbage for borgerskabets huse. Et udtryk for, hvad bønderne kunne udrette i fællesskab og skabt til at aftvinge respekt og inspirere bygningens brugere til at tænke stort. Sfinkser og karyatider symboliserede den demokratisk engagerede borger, som Bjørnbak ved indvielsen overdrog huset til med håbet om, at det ville danne ramme om ”Fred, Frihedssind og Kærlighed”.<br> | Det var en bygning, som ikke stod tilbage for borgerskabets huse. Et udtryk for, hvad bønderne kunne udrette i fællesskab og skabt til at aftvinge respekt og inspirere bygningens brugere til at tænke stort. Sfinkser og karyatider symboliserede den demokratisk engagerede borger, som Bjørnbak ved indvielsen overdrog huset til med håbet om, at det ville danne ramme om ”Fred, Frihedssind og Kærlighed”.<br> | ||
Bygningen er løbende blevet moderniseret. Elektrisk lys blev installeret fra 1908 og centralvarme i 1912. Ti år senere blev der tilføjet to fag, anlagt palmehave og indrettet konditori og barbersalon.<br> | Bygningen er løbende blevet moderniseret. Elektrisk lys blev installeret fra 1908 og centralvarme i 1912. Ti år senere blev der tilføjet to fag, anlagt palmehave og indrettet konditori og barbersalon.<br> | ||
===Livet i bygningen=== | ===Livet i bygningen=== |