9.515
redigeringer
Framlev: Forskelle mellem versioner
m
ingen redigeringsopsummering
Laura B. (diskussion | bidrag) No edit summary |
mNo edit summary |
||
| Linje 27: | Linje 27: | ||
==== Framlev Kirke ==== | ==== Framlev Kirke ==== | ||
[[Framlev Kirke]] blev i 1310 lagt under Aarhus domprovsti. Da grevskabet Frisenborg blev oprettet i 1672 blev kirken indlemmet herunder. 1724 blev kirken afhændet til kongen, som lagde den under Skanderborg rytterdistrikt, og da ryttergodset solgtes i 1767 blev kirken erhvervet af Lyngbygård, og blev der til 1874, hvor gården blev solgt. Johannes Friis beholdt kirken, men kun til 1882, hvor han solgte kirken til oberst S. Neergaard, jægermester T. Quistgaard og ritmester O. Engelbrecht, som lod den gå i arv, indtil den overgik til selveje 1. januar 1913. | [[Framlev Kirke]] blev i 1310 lagt under Aarhus domprovsti. Da grevskabet Frisenborg blev oprettet i 1672 blev kirken indlemmet herunder. 1724 blev kirken afhændet til kongen, som lagde den under Skanderborg rytterdistrikt, og da ryttergodset solgtes i 1767 blev kirken erhvervet af Lyngbygård, og blev der til 1874, hvor gården blev solgt. Johannes Friis beholdt kirken, men kun til 1882, hvor han solgte kirken til oberst S. Neergaard, jægermester T. Quistgaard og ritmester O. Engelbrecht, som lod den gå i arv, indtil den overgik til selveje 1. januar 1913. | ||
== Landsbybeskrivelse i Kommuneatlas, 1997 == | |||
''Følgende beskrivelse er citeret fra [[Århus Kommuneatlas]].'' | |||
Framlev er beliggende i et jævnt bølget landskab, der mod øst falder svagt mod Lyngbygård Ådal. I det reliefsvage landskab kendetegner det karakteristiske kirketårn landsbyens profil. | |||
Framlev kendes tilbage til 1231, hvor byen benævnes Framlefheret. Byen kan karakteriseres som en slynget vejby, hvor hovedparten af de ældre gårde lå langs den øst-vestgående bygade, mens husbebyggelsen lå ved smøgerne omkring kirken. Denne tidligere bebyggelsesstruktur kan stadig tydeligt aflæses i landsbyen, hvor fem af de gamle gårde er bevaret på deres tidligere placeringer. | |||
Framlev er kendetegnet af den store massive kirke, der dominerer området ved Kirkesvinget/Framlevvej, hvor landsbyens tætteste rumdannelser sker. I den lille, sammensatte bebyggelse syd for kirken ligger det velbevarede forsamlingshus fra 1903, den gamle skole fra midten af 1800-årene, enkelte af byens ældre bindingsværkshuse samt enkelte villaprægede gadehuse fra dette århundredes begyndelse. De forskelligartede bygninger danner tilsammen en varieret og karakterfuld helhed. | |||
Langs den gamle Bygade ligger flere af byens ældre gårde. Blandt dem må særligt fremhæves det fornemme firelængede anlæg, der danner en smuk afslutning på byen mod øst. | |||
I de senere årtier er der opført flere parcelhuse, men Framlev har i usædvanlig grad bevaret sin landsbykarakter og en række væsentlige kvaliteter på såvel by- som bygningsniveau. | |||
== Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 == | == Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 == | ||
Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten [[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974]]. | ''Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten [[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974]].'' | ||
==== Klassificering: ==== | ==== Klassificering: ==== | ||
| Linje 69: | Linje 83: | ||
== Litteratur og kilder: == | == Litteratur og kilder: == | ||
Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet. | * Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet. | ||
* Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv. | |||
Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv. | * Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler/ | ||
* Kommuneatlas Århus 1. Byens og landsbyernes bevaringsværdier. 1997. | |||
Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler/ | |||
[[Kategori: Byer & bydele]] | [[Kategori: Byer & bydele]] | ||
[[Kategori: Kirker]] | [[Kategori: Kirker]] | ||