11.873
redigeringer
Kannikegade 16: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
|||
| (5 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
{{Infoboks-bygning | |||
|titel= Kannikegade 16 | |||
| | |billede=Fil:000508180 l.jpg | ||
| | |billedtekst= Posthuset i Kannikegade. Fotograf Jørn Timm, 1981, Aarhus Stadsarkiv. | ||
| | |bygningsnavn= | ||
| | |motto= | ||
| | |bygningstype= Etageejendom | ||
}} | |arkitektur= | ||
|adresse= Kannikegade 16 | |||
|sogn= [[Aarhus Domsogn]] | |||
|opført= 1904 | |||
|ombygget= | |||
|nedrevet= | |||
|arkitekt=[[Hack Kampmann (1856-1920)]] | |||
|bygherre= | |||
|totalentreprenoer= | |||
|bygningsejer= | |||
|anlægssum= | |||
|matrikel= 779b | |||
|areal= | |||
|højde= | |||
|glmatrikel= | |||
|gladresse= | |||
|historiskhusnummer= | |||
|fhvbygninger= | |||
|save= | |||
|koordinater= 56.155559696233006, 10.210893278014334 | |||
|koordinatnavn= Kannikegade 16 | |||
|tekst= | |||
|kulturmiljoe= | |||
}} | |||
'''Kannikegade 16''' er en adresse i Aarhus Midtby, der især er kendetegnet ved at have rummet det [[Teatret i Kannikegade|forhenværende Aarhus Teater]] i mange år. | '''Kannikegade 16''' er en adresse i Aarhus Midtby, der især er kendetegnet ved at have rummet det [[Teatret i Kannikegade|forhenværende Aarhus Teater]] i mange år. | ||
| Linje 21: | Linje 44: | ||
Niels Rohdes gård og grund stod til salg over en længere periode og endte på offentlig auktion. Den blev købt af [[Kronprindsens Klub]], der i juli 1799 kunne bekendtgøre, ''"At Klubbens Billard og Bibliotek er henflyttet i dets nye Gaard paa Kannikegade..."'' Klubbens nye gård bestod dog ikke kun af Kannikegade 16, men også bygningerne på hver af adressens sider, nemlig [[Kannikegade 14]] og [[Kannikegade 18]]. De blev dog alle regnet som én stor ejendom, så klubben havde plads til både at indrette selskabslokaler med plads til deres aktiviteter samt en beboelseslejlighed til klubværten. I folketællingen 1801 kan man dermed se klubvært Hendrik Langballe boende på matriklen sammen med sin hustru og deres fire børn samt fem tjenestefolk. I 1810 overtog den italienske gæstgiver, Lorenzo Marzetta, rollen som klubvært og flyttede ind i samme lejlighed. I Aarhus Stiftstidende annoncerede han sin flytning og opsummerede sit nye hverv med følgende: | Niels Rohdes gård og grund stod til salg over en længere periode og endte på offentlig auktion. Den blev købt af [[Kronprindsens Klub]], der i juli 1799 kunne bekendtgøre, ''"At Klubbens Billard og Bibliotek er henflyttet i dets nye Gaard paa Kannikegade..."'' Klubbens nye gård bestod dog ikke kun af Kannikegade 16, men også bygningerne på hver af adressens sider, nemlig [[Kannikegade 14]] og [[Kannikegade 18]]. De blev dog alle regnet som én stor ejendom, så klubben havde plads til både at indrette selskabslokaler med plads til deres aktiviteter samt en beboelseslejlighed til klubværten. I folketællingen 1801 kan man dermed se klubvært Hendrik Langballe boende på matriklen sammen med sin hustru og deres fire børn samt fem tjenestefolk. I 1810 overtog den italienske gæstgiver, Lorenzo Marzetta, rollen som klubvært og flyttede ind i samme lejlighed. I Aarhus Stiftstidende annoncerede han sin flytning og opsummerede sit nye hverv med følgende: | ||
: ''"At jeg er flyttet fra det store Torv til Kronprindsens Klub her i Aarhuus, tager jeg mig den Friehed at bekiendtgøre for mine Velyndere; hvor jeg i Stuen til Gaden paa høire Haand, skienker for honette Folk af Byen alle Formiddage; derimod haves ingen Adgang om Eftermiddagen for andre, end de som af mig have modtaget Entreebilletter, eller honette Fremmede fra Landet, hvilke jeg forpligter mig til at opvarte med alle Slags Drikkevare til billigste Priser.<br>Aarhuus, den 6. October 1810<br> | : ''"At jeg er flyttet fra det store Torv til Kronprindsens Klub her i Aarhuus, tager jeg mig den Friehed at bekiendtgøre for mine Velyndere; hvor jeg i Stuen til Gaden paa høire Haand, skienker for honette Folk af Byen alle Formiddage; derimod haves ingen Adgang om Eftermiddagen for andre, end de som af mig have modtaget Entreebilletter, eller honette Fremmede fra Landet, hvilke jeg forpligter mig til at opvarte med alle Slags Drikkevare til billigste Priser.<br>Aarhuus, den 6. October 1810<br>Lorentzo Marzetta."'' | ||
Gården på Kannikegade 14-18 forblev i klubbens eje, indtil de i januar 1815 slog sig sammen med [[Det forenede dramatiske Selskab i Aarhus]] og blev til selskabet [[Polyhymnia]], som overtog ejerskabet af hele grunden. Der var som sådan ikke tale om et egentligt ejerskifte, da Kronprindsens Klub og dets medlemmer indgik i Polyhymnia, og Lorenzo Marzetta gled direkte over i posten som klubvært for Polyhymnia, men formelt set stod der dog et andet navn på skødet. | Gården på Kannikegade 14-18 forblev i klubbens eje, indtil de i januar 1815 slog sig sammen med [[Det forenede dramatiske Selskab i Aarhus]] og blev til selskabet [[Polyhymnia]], som overtog ejerskabet af hele grunden. Der var som sådan ikke tale om et egentligt ejerskifte, da Kronprindsens Klub og dets medlemmer indgik i Polyhymnia, og Lorenzo Marzetta gled direkte over i posten som klubvært for Polyhymnia, men formelt set stod der dog et andet navn på skødet. | ||
===Aarhus' første teaterbygning=== | ===Aarhus' første teaterbygning=== | ||
| Linje 37: | Linje 60: | ||
===Forfald, nedrivning og nybyg=== | ===Forfald, nedrivning og nybyg=== | ||
J.P. Miller døde i 1864, hvorefter teatret blev overtaget af [[Parmo | J.P. Miller døde i 1864, hvorefter teatret blev overtaget af [[Parmo Petersen]], som Miller havde testamenteret bygningen til. Petersen havde i mange år været en af Millers skuespillere. Han overlod dog den daglige ledelse af teatret til [[Sophus Christian Emanuel Birck (1835-1900)|Sophus Birck]], der til sidst købte det af ham i 1871. | ||
Under Bircks ledelse begyndte teatret at komme under skarp kritik og fik endda øgenavnet ''Svedekassen'', fordi teatersalens gasbelysning og dårlige ventilation opvarmede rummet til ubehagelige temperaturer. Teatret forfaldt langsomt og blandt borger voksede en idé om et helt nyt teater andetsteds frem. Nogle af byens førende borgere dannede derfor et aktieselskab for at få planerne til at lykkes, og teaterprojekt begyndte at skride roligt frem. Den 12. august 1898 blev grundstenen lagt for den nye teaterbygning på [[Bispetorvet]], og den 15. september 1900 blev det nye [[Aarhus Teater]] indviet med dets første teaterforestillingerne ''Erasmus Montanus'' og ''Prinsessen på ærten''. | Under Bircks ledelse begyndte teatret at komme under skarp kritik og fik endda øgenavnet ''Svedekassen'', fordi teatersalens gasbelysning og dårlige ventilation opvarmede rummet til ubehagelige temperaturer. Teatret forfaldt langsomt og blandt borger voksede en idé om et helt nyt teater andetsteds frem. Nogle af byens førende borgere dannede derfor et aktieselskab for at få planerne til at lykkes, og teaterprojekt begyndte at skride roligt frem. Den 12. august 1898 blev grundstenen lagt for den nye teaterbygning på [[Bispetorvet]], og den 15. september 1900 blev det nye [[Aarhus Teater]] indviet med dets første teaterforestillingerne ''Erasmus Montanus'' og ''Prinsessen på ærten''. | ||
| Linje 70: | Linje 93: | ||
*Sejrs sedler, 1910-04-26, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000008141 | *Sejrs sedler, 1910-04-26, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000008141 | ||
*Dansk Demografisk Database, Folketællinger, Simpel søgning, Aarhus Amt, søgeord: "Langballe", "Marzetta" | *Dansk Demografisk Database, Folketællinger, Simpel søgning, Aarhus Amt, søgeord: "Langballe", "Marzetta" | ||
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]] | |||