Aarhus Stift: Forskelle mellem versioner

393 bytes tilføjet ,  9. september 2022
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Aarhus-stift-2018.jpg|thumbnail|right|Kort over Aarhus Stift 2018.]]
[[Fil:Aarhus-stift-2018.jpg|350px|thumb|right|Kort over Aarhus Stift 2018.]]
'''Aarhus Stift''' har i dag kontorer på [[Dalgas Avenue]] 46 i Aarhus.
 
Bispeembedet har gennem tiderne haft forskellige [[Bispegårde i Aarhus | bispegårde]] i byen.
'''Aarhus Stift''' er en betegnelse for det store administrative, kirkelige distrikt, der er lokaliseret omkring Aarhus. Det er ledet af en biskop og er underopdelt i provstier og [[Sogne i Aarhus Kommune|sogne]].
 
Aarhus Stift har i dag kontorer på [[Dalgas Avenue]] 46 i Aarhus, men tidligere har bispeembedet haft hovedsæde på forskellige [[Bispegårde i Aarhus|bispegårde]] i byen.
 
Biskoppen for Aarhus Stift har siden 2015 været [[Henrik Wigh-Poulsen]]. Stiftamtmanden for Aarhus er vicedirektør [[Torben Sørensen]], der i dag hører under Statsforvaltning Midtjylland med hovedsæde i Ringkøbing.


Biskoppen for Aarhus Stift har siden 2015 været ''[[Henrik Wigh-Poulsen]]''. Stiftamtmanden for Aarhus er vicedirektør ''Torben Sørensen'', der i dag hører under Statsforvaltning Midtjylland med hovedsæde i Ringkøbing.
===Stift, provsti og sogne===
===Stift, provsti og sogne===
Et stift blev tidligere kaldt et bispedømme, og er det lokale område for biskoppens og stiftsøvrighedens funktioner. Aarhus er et af de 10 folkekirkelige stifter i Danmark.
Et stift blev tidligere kaldt et bispedømme, og er det lokale område for biskoppens og stiftsøvrighedens funktioner. I hvert stift findes en [[Aarhus Domkirke|domkirke]], hvor biskoppen er den ledende præst. Biskoppen udgør sammen med stiftamtmanden stiftsøvrigheden for folkekirken i stiftet.  
 
Aarhus Stift strækker sig fra Horsens i syd til Silkeborg i vest og Hobro i nord, og omfatter i dag 14 provstier. I hvert provsti er der en sognepræst valgt til provst. Provsten er den nærmeste tilsynsførende med de øvrige præster i provstiet.


I Aarhus Stift er der under de 14 provstier 336 sogne, hvor der er ansat cirka 330 præster.
Aarhus er et af de 10 folkekirkelige stifter i Danmark, og stiftamtmanden i Aarhus Stift er samtidig (vice)direktøren for statsforvaltningen.


I hvert stift findes en [[Aarhus Domkirke | domkirke]], hvor biskoppen er den ledende præst. Biskoppen udgør sammen med stiftamtmanden stiftsøvrigheden for folkekirken i stiftet.  
Aarhus Stift strækker sig fra Horsens i syd til Silkeborg i vest og Hobro i nord, og det omfatter i dag 14 provstier. I hvert provsti er der en sognepræst valgt til provst. Provsten er den nærmeste tilsynsførende med de øvrige præster i provstiet.


I Aarhus er stiftamtmanden (vice)direktøren for statsforvaltningen.
Det 14 provstier i Aarhus er inddelt i 336 sogne, hvor der er ansat cirka 330 præster.


Under Aarhus Stift hører:
Under Aarhus Stift hører:
* [[Aarhus Vestre Provsti]]
* [[Aarhus Vestre Provsti]]
* [[Aarhus Nordre Provsti]]
* [[Aarhus Nordre Provsti]]
* [[Aarhus Søndre Provsti]]
* [[Aarhus Søndre Provsti]]
* [[Aarhus Domprovsti]]
* [[Aarhus Domprovsti]]
Se mere om sognene i provstierne ved at følge linksene oven for eller se mere under [[sogne i Aarhus Kommune]].


===Biskopper i Aarhus===
===Biskopper i Aarhus===
Aarhus er den ene af tre danske byer, som havde en biskop med ved et stort kirkemøde i Ingelheim i Tyskland i år 948. Den første biskop i Aarhus hed ''Reginbrand'' der blev bispeviet omkring 948. I 988 blev bispesædet nedlagt, men blev genoprettet i 1070, hvor byggeriet af byens første Domkirke, [[Skt. Nicolai Domkirke|Skt. Nicolai Kirke]], begyndte.
Aarhus er den ene af tre danske byer, som havde en biskop med ved et stort kirkemøde i Ingelheim i Tyskland i år 948. Den første biskop i Aarhus hed Reginbrand, og han blev bispeviet omkring 948. I 988 blev bispesædet nedlagt, men blev genoprettet i 1070, hvor byggeriet af byens første Domkirke, [[Skt. Nicolai Domkirke|Skt. Nicolai Kirke]], begyndte.


Biskoppen er ledende præst ved domkirken, og er den øverste gejstlige myndighed i Aarhus stift valgt af menighedsrådsmedlemmer og valgmenighedsbestyrelser. Biskoppens opgaver i dag er at ansætte, ordinere og føre tilsyn med stiftets præster. Deltager også ved kirkeindvielser.  
Biskoppen er ledende præst ved [[Aarhus Domkirke|domkirken]] og den øverste gejstlige myndighed i Aarhus Stift valgt af menighedsrådsmedlemmer og valgmenighedsbestyrelser. I dag er biskoppens opgaver at ansætte, ordinere og føre tilsyn med stiftets præster samt at at deltage ved kirkeindvielser.  


====Biskopper før Reformationen====
====Biskopper før Reformationen====
* 1070? Christian (Kristjern)
* ca. 1070 Christian (Kristjern)
* 1134? Ulkil (Ulkeld, Ulvketil)
* ca. 1134 Ulkil (Ulkeld, Ulvketil)
* 1138? Illuge
* ca. 1138 Illuge
* 1165? Eskil (Medvirkede til oprettelsen af et cistercienserkloster i Aarhus)
* ca. 1165 Eskil (Medvirkede til oprettelsen af et cistercienserkloster i Aarhus)
* 1165–1191 Svend (Øm klosters grundlægger)
* 1165–1191 Svend (Øm klosters grundlægger)
* 1191–1204 [[Peder Vognsen]]
* 1191–1204 [[Peder Vognsen]]
Linje 41: Linje 43:
* 1260–1261 (Strid om bispevalg)
* 1260–1261 (Strid om bispevalg)
* 1261–1272 Tyge 1.
* 1261–1272 Tyge 1.
* 1272–1276? Peder 4.
* 1272–ca. 1276 Peder 4.
* 1276? -1288 Tyge 2.
* ca. 1276-1288 Tyge 2.
* 1288–1306 Jens Assersøn
* 1288–1306 Jens Assersøn
* 1306–1310 Esger Juul
* 1306–1310 Esger Juul
Linje 93: Linje 95:
Efter enevældens indførelse udnævntes en amtmand i hvert stift til også at være stiftsbefalingsmand, der fra midten af 1700-tallet kaldtes stiftamtmænd. Som regel var det den amtmand, der boede i stiftsbyen, der blev stiftamtmand. Stiftamtmænd og amtmænd var kongens og centraladministrationens lokale repræsentanter.
Efter enevældens indførelse udnævntes en amtmand i hvert stift til også at være stiftsbefalingsmand, der fra midten af 1700-tallet kaldtes stiftamtmænd. Som regel var det den amtmand, der boede i stiftsbyen, der blev stiftamtmand. Stiftamtmænd og amtmænd var kongens og centraladministrationens lokale repræsentanter.


Sammen med biskoppen udgør stiftamtmanden ''stiftsøvrigheden'' for folkekirken, som forvalter kirkens økonomiske anliggender i stiftet. Stiftamtmanden havde det overordnede tilsyn med stiftets amtmænd.
Stiftamtmanden og biskoppen udgjorde tilsammen stiftsøvrigheden for folkekirken, som forvaltede kirkens økonomiske anliggender i stiftet. Stiftamtmanden havde det overordnede tilsyn med stiftets amtmænd.


Indtil 1793 havde stiftamtmanden tilsynet med købstædernes forvaltning, som herefter overgik det til de almindelige amtmænd.
Indtil 1793 havde stiftamtmanden desuden tilsynet med købstædernes forvaltning, som herefter overgik det til de almindelige amtmænd.


Stiftamtmænd og amtmænd stod i direkte korrespondance med regeringen, og skulle som kongens/regeringens lokale repræsentanter drage omsorg for, at alle kongelige forordninger og bestemmelser blev bragt til den stedlige befolknings kendskab.
Stiftamtmænd og amtmænd stod i direkte korrespondance med regeringen og skulle som kongens eller regeringens lokale repræsentanter drage omsorg for, at alle kongelige forordninger og bestemmelser blev bragt til den stedlige befolknings kendskab.


Efter kommunalreformen i 2007 er det statsforvaltningens fem regionale direktører (eller vicedirektører), der er stiftamtmænd for de stifter, der er i deres respektive områder.
Efter kommunalreformen i 2007 er det statsforvaltningens fem regionale direktører (eller vicedirektører), der er stiftamtmænd for de stifter, der er i deres respektive områder.
Linje 157: Linje 159:


[[Kategori:Gejstlige & kirkeligt ansatte]]
[[Kategori:Gejstlige & kirkeligt ansatte]]
[[Kategori: Religion]]
[[Kategori:Religion]]
[[Kategori:Sogne, herreder & provstier]]
[[Kategori:Sogne, herreder & provstier]]
[[Kategori: Embedsmænd]]
[[Kategori:Embedsmænd]]
10.894

redigeringer