Vestergade 3: Forskelle mellem versioner

I 1752 var gården beboet af Maren Olufsdatter Kjærsgaard og hendes søn, Ole Kjærsgaard. Senere overgik gården til købmand Oluf Kiersgaard (1717-1762), der tilsyneladende var en slægtning til de førnævnte. Det var formodentlig ved hans død i 1762 at gården blev overtaget af købmand Johannes Christensen Høst (1731-1802). Af folketællinger fra 1787 kan man se, at Høst boede der sammen med hans kone, Bodil Marie Henningsen, samt hendes søn fra første ægteskab, deres to fælles børn, tre logerende og to skolediciple.

I 1785 solgte Johannes Christensen Høst Vestergade 3 til borgmester og hospitalsforstander [[Niels Rohde (1734 - 1800)|Niels Rohde]], som i 1796 solgte den videre til kammerherre og amtmand [[Casper Wilhelm Munthe von Morgenstierne]]. At først en borgmester og derefter en amtmand fandt Vestergade 3 en passende bolig fortæller, at gården har været af en vis kaliber og størrelse. I folketællingen fra 1801 kan man da også se, at Morgenstiernes husholdning rummede ikke mindre end 24 personer. Ud over Morgenstierne selv og hans kone, boede deres 10 børn og hele 12 tjenestefolk af forskellige slags på matriklen.

I 1806 solgte Morgenstierne sin gård til gæstgiver [[Ludvig Bruun]], der i 1809 solgte den videre til gæstgiver [[Jens Dahl Ahrentsen]]. I 1814 blev den igen solgt videre, denne gang til gæstgiver [[Peter Juncher]], som i 1822 solgte den til farver [[Niels Frederik Jahnsen (1768-1828)]]. Gården var tilsyneladende velegnet som farvergård, da grunden i 1800-tallet strakte sig fra Vestergade og helt ned til [[Aarhus Å]], og byen skulle bruge åens vand til deres produktioner. Desuden var Niels Frederik Jahnsen en betydningsfuld herre, da han var en del af [[de eligerede borgere]] i Aarhus.

Da Niels Frederik Jahnsen døde i 1828 overtog hans enke, [[Else Hillerup Nissen]], Vestergade 3. Da hun døde i 1835 gik gården videre til farver [[Anders Rasmus Jahnsen (1800-1860)]], der formodentlig var deres søn. Han havde imidlertid sin egen større farvergård på hjørnet mellem [[Frederiksgade]] og [[Fiskergade]], hvor han valgte at blive boende. Tilsyneladende beholdte han alligevel gården i Vestergade 3, men lod først sin moster, Ane Cathrine Rugaard f. Nissen, flytte ind på adressen. I folketællingen fra 1840 kan man se hende boende på adressen, hvor hun levede af sin formue. På dette tidspunkt var hun en 69-årig enke og havde en stor husholdning med adskillige tjenestefolk og logerende militærfolk. Inden 1845 flyttede Rugaard til en større gård i Frederiksgade 38-42, hvorefter søstrene Wilhelmine og Charlotte Hauch tog bolig i Vestergade 3. De levede ligeledes af deres midler, som formodentlig ikke var små.

I 1856 forsøgte H.C. Liisberg igen at leje beboelsespladsen i Vestergade 3 ud. Denne gang averterede han blandt andet med, at de bestod af ''"7 Større og mindre Værelser med Gasledning og Lamper"'' og at det kunne aftales, at hans ''"smukke til Aaen grændsende Have og Havestue"'' kunne følge med i prisen. Inden 1860 var han flyttet til en gård ved [[Spanien]], mens hele seks familier på i alt 41 personer, i stedet havde taget bolig i Vestergade 3. De fleste af husfædrene i disse familier var knyttet til handel og erhverv i ejendommen.

I 1863 døde H.C. Liisberg pludseligt, og Vestergade 3 samt flere andre ejendomme, som Liisberg ejede i byen, overgik til hans enke, Julie Liisberg f. Hald. Nogle fik hun afhændet, men hun valgte at beholde gården i Vestergade frem til 1876, hvor hun solgte den til vinhandler Carl Ferdinand Schaarup, der havde haft forretning på adressen siden 1850.

Som allerede beskrevet har der været brønde på matriklen lige så længe, som den har været i brug. Arkæologiske undersøgelser har vist, at der omkring 1000-1100 tallet lå en træsat brønd - måske endda to. Desuden er der fundet levn efter en brønd, der blev sløjfet i 1600-1700-tallet. Det var dog ikke slut med brønde på matriklen. I en avisannonce fra 1809, hvor ejeren af Vestergade 3 beskriver sin ejendom grundigt i et forsøg på at sælge den, skriver han, at man i købet får: ''"overflødig godt Vand i de to i Gaarden værende Brønde, som er forsynet med gode nye Pompetræer og Redskaber"''.

De mange brønde tegner et billede af en vandholdig undergrund, hvilket yderligere understøttes af, at der lige øst for matriklen lå en lille bæk. Bækken startede mellem [[Vestergade 1]] og [[Lille Torv 1-3]] ud mod torvet og løb ned mod [[Aarhus Å]]. Efter at have passeret Vestergade 1, der var en forholdsvis lille grund, stødte bækken op mod Vestergade 3's matrikel og fulgte denne resten af vejen til åen. Formodentlig udsprang bækken fra et sted længere mod nord, men dens beliggenhed stemmer godt overens med [[Lille Torv|områdets tidligere vådområdekarakter]].