786
redigeringer
Kurtl (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
Kurtl (diskussion | bidrag) |
||
Linje 25: | Linje 25: | ||
===Offentlige møder - og bødestraf=== | ===Offentlige møder - og bødestraf=== | ||
Gennem 1800-tallet kom der forskellige love om kommunernes styrelse. Som følge heraf, fik Århus Købstad sin første styrelsesvedtægt i 1868, der blandt andet bestemte, at byrådet skulle bestå af borgmesteren som formand og 19 valgte medlemmer. Forvaltningen skulle ske gennem 13 udvalg på 2-5 medlemmer. | Gennem 1800-tallet kom der forskellige love om kommunernes styrelse. Som følge heraf, fik Århus Købstad sin første styrelsesvedtægt i 1868, der blandt andet bestemte, at byrådet skulle bestå af borgmesteren som formand og 19 valgte medlemmer. Forvaltningen skulle ske gennem 13 udvalg på 2-5 medlemmer. | ||
Året efter, i 1869, vedtog byrådet sin forretningsorden, som fastslog, at møderne skulle holdes hver torsdag - fra gammel tid har torsdag altid været "rådstuedag". Møderne skulle være offentlige, dog kunne særlige sager behandles for lukkede døre. Byrådssekretæren skulle lave referat, der inden 3 dage skulle være klar til byens avis. Og byrådsmedlemmer, der ikke meldte skriftligt afbud eller kom for sent til møderne, skulle betale 16 skilling i bøde | Året efter, i 1869, vedtog byrådet sin forretningsorden, som fastslog, at møderne skulle holdes hver torsdag - fra gammel tid har torsdag altid været "rådstuedag". Møderne skulle være offentlige, dog kunne særlige sager behandles for lukkede døre. Byrådssekretæren skulle lave referat, der inden 3 dage skulle være klar til byens avis. Og byrådsmedlemmer, der ikke meldte skriftligt afbud eller kom for sent til møderne, skulle betale 16 skilling i bøde. | ||
==Byens borgmestre== | ==Byens borgmestre== |
redigeringer