786
redigeringer
Borgmester i Aarhus: Forskelle mellem versioner
m
→Råd og consules
Kurtl (diskussion | bidrag) |
Kurtl (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 3: | Linje 3: | ||
I tidernes morgen blev Århus by ikke styret af borgmestre, men af ''seniores'' og ''senatores'', der senere blev til ''proconsules'' og ''consules''. Disse betegnelser blev senere fordansket til borgmester og rådmand. Byen har også haft ''fastelavnsborgmestre''. | I tidernes morgen blev Århus by ikke styret af borgmestre, men af ''seniores'' og ''senatores'', der senere blev til ''proconsules'' og ''consules''. Disse betegnelser blev senere fordansket til borgmester og rådmand. Byen har også haft ''fastelavnsborgmestre''. | ||
===Råd og | ===Råd, consules og de 24 mænd=== | ||
Ordet ''råd'', som betegnelsen for forsamlingen af styrelsens mænd, kendes tilbage fra det 13. århundrede. Først i 1869 blev det dog ved lov besluttet, at borgerrepræsentanterne skulle kaldes ''byråd''. Betegnelsen ''rådmand'' stammer fra det 13. århundredes Tyskland. Herhjemme kaldes de i begyndelsen ''consules'', en betegnelse som nævnes første gang i Århus i 1284. | Ordet ''råd'', som betegnelsen for forsamlingen af styrelsens mænd, kendes tilbage fra det 13. århundrede. Først i 1869 blev det dog ved lov besluttet, at borgerrepræsentanterne skulle kaldes ''byråd''. Betegnelsen ''rådmand'' stammer fra det 13. århundredes Tyskland. Herhjemme kaldes de i begyndelsen ''consules'', en betegnelse som nævnes første gang i Århus i 1284. | ||
Den første ''proconsules'' (borgmester) for Århus menes at være Johannes Smed der optræder i annalerne i 1395. | Den første ''proconsules'' (borgmester) for Århus menes at være Johannes Smed der optræder i annalerne i 1395. | ||
Udpegningen af medlemmer til byens råd skete altid blandt byens købmænd. Rådet blev ledet af en kongelig udnævnt byfoged. I 1550 fik et særligt organ ''"de 24 mænd"'' indflydelse på byens forfatning og økonomi, og fastsatte sammen med magistraten bl.a. regler for at kunne opnå borgerskab. | Udpegningen af medlemmer til byens råd skete altid blandt byens købmænd. Rådet blev ledet af en kongelig udnævnt byfoged. I 1550 fik et særligt organ ''"de 24 mænd"'' indflydelse på byens forfatning og økonomi, og fastsatte sammen med magistraten bl.a. regler for at kunne opnå borgerskab. | ||
===Fastelavnsborgmestre og eligerede borgere=== | ===Fastelavnsborgmestre og eligerede borgere=== | ||