786
redigeringer
Borgmester i Aarhus: Forskelle mellem versioner
m
→Fastelavnsborgmestre og eligerede borgere
Kurtl (diskussion | bidrag) |
Kurtl (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 10: | Linje 10: | ||
===Fastelavnsborgmestre og eligerede borgere=== | ===Fastelavnsborgmestre og eligerede borgere=== | ||
I 1619 | I 1619 indførte kong Christian 4. et princip, hvor man hvert år ved fastelavnstid rykkede den ældste rådmand op til at blive borgmester, medens den ældste borgmester blev nedrykket til at blive rådmand. Heraf opstår den besynderlige titel ''fastelavnsborgmester''. Denne ordning blev atter afskaffet i midten af 1600-tallet. | ||
I 1740 kom det første islæt at borgerrepræsentation i byens råd. Blandt byens velhavende borgere, de såkaldte ''eligerede borgere'', skulle der vælges 15 repræsentanter, der sammen med magistraten (byens råd), skulle styre byen. Det var dog ikke mange, der var valgbare, i 1800-tallet var der kun 174 valgbare borgere ud af byens 7.000 indbyggere. Denne ordning gjaldt helt frem til 1837. | I 1740 kom det første islæt at borgerrepræsentation i byens råd. Blandt byens velhavende borgere, de såkaldte ''eligerede borgere'', skulle der vælges 15 repræsentanter, der sammen med magistraten (byens råd), skulle styre byen. Det var dog ikke mange, der var valgbare, i 1800-tallet var der kun 174 valgbare borgere ud af byens 7.000 indbyggere. Denne ordning gjaldt helt frem til 1837. | ||