10.894
redigeringer
Beder-Malling Sogneråd: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
m (Text replacement - "Christen Rasmussen" to "Christen Rasmussen (1787-1862)") |
No edit summary |
||
| Linje 18: | Linje 18: | ||
Det første sogneforstanderskab kom i 1844 i konflikt med sognenes sognefogeder om, hvilke opgaver sognefogederne var forpligtede til at varetage. Det tog fart i juni 1844, hvor sognefogederne, Jacob Andersen og Anders Pedersen, skrev til forstanderskabet, at de ikke mente sig ”''forpligtede til Tilsigelse og Opsyn ved Biveienes Istandsættelse''” og frabad sig denne opgave. Sogneforstanderskabet oplyste dog, at efter en forordning af 24/8 1841 og et cirkulære af 5/12 1842, var de forpligtede. Forstanderskabet anmodede således derfor de to sognefogeder samt en tredje ved navn Peder Hansen om at udføre dette arbejde. Ved næste sogneforstanderskabsmøde i august 1844 havde sognefoged Anders Pedersen skrevet, ”''at han ikke videre vilde have at gjøre med Tilsynet af Biveienes Istandsættelse''”. Her svarede forstanderskabet dels, at det skulle han, og dels, ”''at Sogneforst. maatte udbede sig hans personlige Møde og ingen Skrivelser''”, hvis han havde mere at indvende. | Det første sogneforstanderskab kom i 1844 i konflikt med sognenes sognefogeder om, hvilke opgaver sognefogederne var forpligtede til at varetage. Det tog fart i juni 1844, hvor sognefogederne, Jacob Andersen og Anders Pedersen, skrev til forstanderskabet, at de ikke mente sig ”''forpligtede til Tilsigelse og Opsyn ved Biveienes Istandsættelse''” og frabad sig denne opgave. Sogneforstanderskabet oplyste dog, at efter en forordning af 24/8 1841 og et cirkulære af 5/12 1842, var de forpligtede. Forstanderskabet anmodede således derfor de to sognefogeder samt en tredje ved navn Peder Hansen om at udføre dette arbejde. Ved næste sogneforstanderskabsmøde i august 1844 havde sognefoged Anders Pedersen skrevet, ”''at han ikke videre vilde have at gjøre med Tilsynet af Biveienes Istandsættelse''”. Her svarede forstanderskabet dels, at det skulle han, og dels, ”''at Sogneforst. maatte udbede sig hans personlige Møde og ingen Skrivelser''”, hvis han havde mere at indvende. | ||
Det næste sogneforstanderskabsvalg bar præg af denne konflikt. Ikke nok med at sognefoged Jacob Andersen blev nyvalgt, men formanden, Niels Jensen, blev helt forbigået af valgbestyrelsen, og i hans sted valgtes endnu en af sognefogederne, Peder Hansen. Sognepræst [[Vilhelm Paludan Müller]] overtog som formand. Niels Jensen blev dog valgt igen ved det næste valg 3 år senere, og stemningen var ikke dårligere, end at han ofte blev valgmand på sognenes vegne. | Det næste sogneforstanderskabsvalg bar præg af denne konflikt. Ikke nok med at sognefoged Jacob Andersen blev nyvalgt, men formanden, Niels Jensen, blev helt forbigået af valgbestyrelsen, og i hans sted valgtes endnu en af sognefogederne, Peder Hansen. Sognepræst [[Vilhelm Paludan Müller (1807-1861)]] overtog som formand. Niels Jensen blev dog valgt igen ved det næste valg 3 år senere, og stemningen var ikke dårligere, end at han ofte blev valgmand på sognenes vegne. | ||
Det meste af sogneforstanderskabets arbejde gik med at vedligeholde veje, oftest ved at de skulle ”''grøftes, planeres og gruses''”, vedligeholdelse og skabelse af stenkister samt arbejde med skole- og fattigvæsenet. Derudover modtog de statslige og amtslige love og sørgede for cirkuleringen af disse blandt sognenes beboere. Desuden modtog de henvendelser og forespørgsler fra amtet, staten og birkedommer Rasmussen. | Det meste af sogneforstanderskabets arbejde gik med at vedligeholde veje, oftest ved at de skulle ”''grøftes, planeres og gruses''”, vedligeholdelse og skabelse af stenkister samt arbejde med skole- og fattigvæsenet. Derudover modtog de statslige og amtslige love og sørgede for cirkuleringen af disse blandt sognenes beboere. Desuden modtog de henvendelser og forespørgsler fra amtet, staten og birkedommer Rasmussen. | ||