10.894
redigeringer
Sabroe kølemaskiner: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 12: | Linje 12: | ||
Efter lokalerne blev for små i [[Kannikegade]]e købte han i 1896 det gamle sygehus på [[Dynkarken]] 12-14 – grunden hvor politistationen ligger i dag. Det gamle sygehus var blevet ledigt, da [[Aarhus Kommunehospital|Kommunehospitalet]] på [[Randersvej]] stod færdigt i 1893. Det gamle sygehus blev erhvervet for 100.000 kr. ved salg af bl.a. diverse patentrettigheder. | Efter lokalerne blev for små i [[Kannikegade]]e købte han i 1896 det gamle sygehus på [[Dynkarken]] 12-14 – grunden hvor politistationen ligger i dag. Det gamle sygehus var blevet ledigt, da [[Aarhus Kommunehospital|Kommunehospitalet]] på [[Randersvej]] stod færdigt i 1893. Det gamle sygehus blev erhvervet for 100.000 kr. ved salg af bl.a. diverse patentrettigheder. | ||
Umiddelbart inden købet af det gamle sygehus, blev han i 1895 kompagnon med ingeniør [[Carl Gottlieb]], som fungerede som teknisk leder i virksomheden. Omkring samme tidspunkt gik det op for | Umiddelbart inden købet af det gamle sygehus, blev han i 1895 kompagnon med ingeniør [[Carl Gottlieb]], som fungerede som teknisk leder i virksomheden. Omkring samme tidspunkt gik det op for Thomas Thomasen Sabroe, at en specialisering af produktionen var nødvendig af økonomiske og tekniske grunde. Således begyndte fabrikken at fremstille kølemaskiner. En sådan produktion var relativt ny i Danmark, og efterspørgslen fra bl.a. levnedsmiddelindustrien var stor, da det muliggjorde opbevaring og transport af letfordærvelige madvarer over længere afstande. Sabroe konkurrerede i Danmark kun med Tuxen & Hammerich i Nakskov samt et tysk firma. I modsætning til disse firmaer, brugte Sabroes kølemaskiner kulsyre som kølemiddel, mens de andre brugte ammoniak og svovlsyre. Dette gjorde at Sabroe blev den foretrukne leverandør af mejerikøleanlæg i Danmark. | ||
Den 29. juli 1897 blev firmaet omdannet til aktieselskabet Thomas Ths. Sabroe & Co. De fremtrædende grosserere [[Otto Langballe (1843-1910)|Otto Langballe]], [[Frederik Carl Christian Johansen Baune (1848-1933)| Johannes Baune]] og [[Hans Schourup]] udgjorde bestyrelsen. Omdannelsen skete for at tilvejebringe kapital til ombygningen og udvidelsen af det gamle sygehus. Sabroe udvidede herefter produktionen, og i 1902 konstruerede de et skibskøleanlæg for DFDS. Det viste sig som en succes, og blev derefter indført i alle deres skibe. Noget der for alvor satte et kvalitetsstempel på firmaets produktion. | Den 29. juli 1897 blev firmaet omdannet til aktieselskabet Thomas Ths. Sabroe & Co. De fremtrædende grosserere [[Otto Langballe (1843-1910)|Otto Langballe]], [[Frederik Carl Christian Johansen Baune (1848-1933)| Johannes Baune]] og [[Hans Schourup]] udgjorde bestyrelsen. Omdannelsen skete for at tilvejebringe kapital til ombygningen og udvidelsen af det gamle sygehus. Sabroe udvidede herefter produktionen, og i 1902 konstruerede de et skibskøleanlæg for DFDS. Det viste sig som en succes, og blev derefter indført i alle deres skibe. Noget der for alvor satte et kvalitetsstempel på firmaets produktion. | ||
| Linje 19: | Linje 19: | ||
=== Skiftedag === | === Skiftedag === | ||
I 1903 stoppede | I 1903 stoppede Thomas Thomasen Sabroe som direktør. Dette skete efter flere års sygdom, samt et anspændt forhold til bestyrelsesformanden den aarhusianske storgrosserer, [[Frederik Carl Christian Johansen Baune (1848-1933)|Johannes Baune]]. Kontroverserne fortsatte dog, da Thomas Thomasen Sabroe stadig havde en del aktier i selskabet. Uenigheden bundede hovedsageligt i selskabets økonomiske forhold og valget af hans afløser, [[Theodor Hald]]. | ||
Virksomheden var i store økonomiske vanskeligheder i en periode efter århundredeskiftet. Fabrikken havde øget eksporten, men fortjenesten var lav pga. konkurrence fra den københavnske kølefabrik Atlas A/S. I 1910 kom det frem at [[Theodor Hald]], bogholder Larsen og en Frk. Frederiksen havde bedraget firmaet for ca. 25.000 kr. Herefter fortsatte [[Carl Gottlieb]] som enedirektør. Dette fjernede den indre uro i firmaet, og samtidig steg den generelle efterspørgsel efter kølemaskiner. Således blev det konstateret på generalforsamlingen i foråret 1911, at fortjenesten i 1910 var større end noget foregående år, og bestillingerne strømmede ind. På det tidspunkt arbejdede 190 på fabrikken fordelt på dag- og nathold. Fremtiden så igen lys ud. | Virksomheden var i store økonomiske vanskeligheder i en periode efter århundredeskiftet. Fabrikken havde øget eksporten, men fortjenesten var lav pga. konkurrence fra den københavnske kølefabrik Atlas A/S. I 1910 kom det frem at [[Theodor Hald]], bogholder Larsen og en Frk. Frederiksen havde bedraget firmaet for ca. 25.000 kr. Herefter fortsatte [[Carl Gottlieb]] som enedirektør. Dette fjernede den indre uro i firmaet, og samtidig steg den generelle efterspørgsel efter kølemaskiner. Således blev det konstateret på generalforsamlingen i foråret 1911, at fortjenesten i 1910 var større end noget foregående år, og bestillingerne strømmede ind. På det tidspunkt arbejdede 190 på fabrikken fordelt på dag- og nathold. Fremtiden så igen lys ud. | ||