Skolebakken 11: Forskelle mellem versioner

m
No edit summary
m (Text replacement - "Marcus Bech Fritz" to "Marcus Bech Fritz (1868-1942)")
Linje 12: Linje 12:
[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Skolebakken 11''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Private hjem; Etageejendomme'']]
[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Skolebakken 11''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Private hjem; Etageejendomme'']]


'''Skolebakken 11''' har facade ud mod [[Skolebakken]], [[Den historiske havnefront|havnefronten]] og [[havnepladsen]]. Bygningen blev opført i 1914 for tømrermester [[P.Chr. Petersen]], mens arkitekten er [[Marcus Bech Fritz]].  
'''Skolebakken 11''' har facade ud mod [[Skolebakken]], [[Den historiske havnefront|havnefronten]] og [[havnepladsen]]. Bygningen blev opført i 1914 for tømrermester [[P.Chr. Petersen]], mens arkitekten er [[Marcus Bech Fritz (1868-1942)]].  


Ejendommen blev i 2012 bedømt bevaringsværdig efter Aarhus Kommunes Save-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 4.
Ejendommen blev i 2012 bedømt bevaringsværdig efter Aarhus Kommunes Save-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 4.
Linje 59: Linje 59:
Den nyopførte ejendom på Skolebakken 11 var både mondæn og moderne. Bygning var en del af den bølge af flotte, nye ejendomme, der skød op langs [[Den historiske havnefront|kyststrækningen]] i begyndelsen af 1900-tallet. De velstående aarhusborgere søgte nu væk fra den gamle bykerne og ud mod de nye ejendomme ved kysten og med udsigt over [[Aarhusbugten]].  
Den nyopførte ejendom på Skolebakken 11 var både mondæn og moderne. Bygning var en del af den bølge af flotte, nye ejendomme, der skød op langs [[Den historiske havnefront|kyststrækningen]] i begyndelsen af 1900-tallet. De velstående aarhusborgere søgte nu væk fra den gamle bykerne og ud mod de nye ejendomme ved kysten og med udsigt over [[Aarhusbugten]].  


Efter opførelsen af ejendommen på Skolebakken 11 flyttede bygherren, tømrermester P.Chr. Petersen, selv ind i ejendommens stueetage med sin familie. Det samme gjaldt husets arkitekt, [[Marcus Bech Fritz]], der rykkede ind på ejendommens 2. sal. Marcus Bech Fritz var kunstmaler og arkitekt og stod bag flere fremtrædende bygninger i Aarhus. Han var eksempelvis arkitekt på [[Betlehemskirken]] på [[Hjarnøgade]], [[Havnegade 24-25]] og tårnet på [[Spørring Kirke]].
Efter opførelsen af ejendommen på Skolebakken 11 flyttede bygherren, tømrermester P.Chr. Petersen, selv ind i ejendommens stueetage med sin familie. Det samme gjaldt husets arkitekt, [[Marcus Bech Fritz (1868-1942)]], der rykkede ind på ejendommens 2. sal. Marcus Bech Fritz var kunstmaler og arkitekt og stod bag flere fremtrædende bygninger i Aarhus. Han var eksempelvis arkitekt på [[Betlehemskirken]] på [[Hjarnøgade]], [[Havnegade 24-25]] og tårnet på [[Spørring Kirke]].


Det var generelt et velstående klientel, der slog sig ned i ejendommen i første halvdel af 1900-tallet. Udover ovennævnte boede der en isenkræmmer, en direktør, en boghandler, en lektor, en skibsreder og flere købmænd. Skolebakken 11 lå tæt på den handel og industri, som centrerede sig omkring havnen og den gamle bykerne, og flere af beboerne befandt sig i erhverv, hvor en placering tæt herpå var fordelagtig. Det er muligvis også forklaringen på, at Det Norske Konsulat havde lokaler i ejendommen i 1930’erne og 1940’erne. Konsulatet lå fint placeret mellem den gamle bykerne i Aarhus og havnen, der var porten til omverdenen.
Det var generelt et velstående klientel, der slog sig ned i ejendommen i første halvdel af 1900-tallet. Udover ovennævnte boede der en isenkræmmer, en direktør, en boghandler, en lektor, en skibsreder og flere købmænd. Skolebakken 11 lå tæt på den handel og industri, som centrerede sig omkring havnen og den gamle bykerne, og flere af beboerne befandt sig i erhverv, hvor en placering tæt herpå var fordelagtig. Det er muligvis også forklaringen på, at Det Norske Konsulat havde lokaler i ejendommen i 1930’erne og 1940’erne. Konsulatet lå fint placeret mellem den gamle bykerne i Aarhus og havnen, der var porten til omverdenen.
10.894

redigeringer