10.894
redigeringer
Beder-Malling Sogneråd: Forskelle mellem versioner
m
Text replacement - "Christen Rasmussen" to "Christen Rasmussen (1787-1862)"
JonasJ (diskussion | bidrag) |
m (Text replacement - "Christen Rasmussen" to "Christen Rasmussen (1787-1862)") |
||
| Linje 11: | Linje 11: | ||
De ledende figurer, der i 1841 stod for valget til - og oprettelsen af - det første sogneråd, var Johan Henrik Mohr (forvalter på Godthaab, senere en overgang endvidere forvalter på [[Vilhelmsborg]]; på vegne af områdets største lodsejer ”''Hr. Kammerherre Hofjæger Mester Baron von Güldencrone''”), samt Søren Rasmussen og Peder Christensen. | De ledende figurer, der i 1841 stod for valget til - og oprettelsen af - det første sogneråd, var Johan Henrik Mohr (forvalter på Godthaab, senere en overgang endvidere forvalter på [[Vilhelmsborg]]; på vegne af områdets største lodsejer ”''Hr. Kammerherre Hofjæger Mester Baron von Güldencrone''”), samt Søren Rasmussen og Peder Christensen. | ||
En anden vigtig person igennem sogneforstanderskabets arbejde de første årtier, som aldrig selv var medlem, var [[Christen Rasmussen]], der i sin rolle som birkedommer ved [[Vilhelmsborg Birk]] (som Beder og Malling sogne hørte under) indtil 1856, ofte kom med forespørgsler og krav til forstanderskabet. | En anden vigtig person igennem sogneforstanderskabets arbejde de første årtier, som aldrig selv var medlem, var [[Christen Rasmussen (1787-1862)]], der i sin rolle som birkedommer ved [[Vilhelmsborg Birk]] (som Beder og Malling sogne hørte under) indtil 1856, ofte kom med forespørgsler og krav til forstanderskabet. | ||
=== Sogneforstanderskabstiden 1842-1868 === | === Sogneforstanderskabstiden 1842-1868 === | ||
| Linje 31: | Linje 31: | ||
==== Sagen om Jens Hansen af Starup ==== | ==== Sagen om Jens Hansen af Starup ==== | ||
En særegen historie i sogneforstanderskabets tid omhandlede gårdmand Jens Hansen i [[Starup]]. Birkedommer [[Christen Rasmussen]] havde i august 1846 bedt forstanderskabet om at undersøge Jens Hansens mentale tilstand, hvilket nogle af medlemmerne, med formand Paludan Müller i spidsen, havde gjort i august eller september samme år. Her havde de fundet ”''tydelige Kjendetegn paa Galskab''”. På trods af, at det blev vurderet, at der var behov for lægehjælp til- og bevogtning af Jens Hansen, skete der ikke mere ved sagen i to år. Grunden dertil er nok en nærmest nutidig diskussion om, hvem der skulle betale for dette. Birkedommeren mente, at Forstanderskabet skulle betale, men omvendt mente Forstanderskabet, at birkedommeren skulle klare betalingen. | En særegen historie i sogneforstanderskabets tid omhandlede gårdmand Jens Hansen i [[Starup]]. Birkedommer [[Christen Rasmussen (1787-1862)]] havde i august 1846 bedt forstanderskabet om at undersøge Jens Hansens mentale tilstand, hvilket nogle af medlemmerne, med formand Paludan Müller i spidsen, havde gjort i august eller september samme år. Her havde de fundet ”''tydelige Kjendetegn paa Galskab''”. På trods af, at det blev vurderet, at der var behov for lægehjælp til- og bevogtning af Jens Hansen, skete der ikke mere ved sagen i to år. Grunden dertil er nok en nærmest nutidig diskussion om, hvem der skulle betale for dette. Birkedommeren mente, at Forstanderskabet skulle betale, men omvendt mente Forstanderskabet, at birkedommeren skulle klare betalingen. | ||
Det blev således overladt til Jens Hansens hustru, Kirsten Nielsdatter, at passe på ham. Da hun døde i Starup i juni 1848, blev situationen mere akut. Allerede samme måned skrev Sogneforstanderskabet: ”''Da den afsindige Jens Hansens Kone i Starup er død i denne Uge, og Manden nu gaaer […] ganske alene i det mennesketomme Huus, uden at være istand til at passe sine Kreature tilbørlig […] og det saaledes var at forudsee at hans Ødelæggelse snarlig stod for Haanden, dersom der ikke tages øieblikkelige Foranstaltninger til Ordningen af hans Sager''”. Sogneforstanderskabet foreslog først, at en familie skulle flytte ind på gården for at hjælpe Jens Hansen og til gengæld få kost, logi og løn. Dernæst blev det foreslået at få Jens Hansen indlagt på Randers Hospital. Igennem disse måneder blev Jens Hansen bevogtet. Prisen for denne bevogtning blev dog for høj for Forstanderskabet, så de beordrede i stedet på skift gårdmændene til at tage 24 timers vagter uden betaling. Det endte med, at Jens Hansen i marts 1849 blev indlagt på Horsens Hospitals ”''Daarekammer''”. I starten holdt forstanderskabet døren åben for, at Jens Hansen kunne komme tilbage til sin gård, men disse tanker forsvandt med tiden. | Det blev således overladt til Jens Hansens hustru, Kirsten Nielsdatter, at passe på ham. Da hun døde i Starup i juni 1848, blev situationen mere akut. Allerede samme måned skrev Sogneforstanderskabet: ”''Da den afsindige Jens Hansens Kone i Starup er død i denne Uge, og Manden nu gaaer […] ganske alene i det mennesketomme Huus, uden at være istand til at passe sine Kreature tilbørlig […] og det saaledes var at forudsee at hans Ødelæggelse snarlig stod for Haanden, dersom der ikke tages øieblikkelige Foranstaltninger til Ordningen af hans Sager''”. Sogneforstanderskabet foreslog først, at en familie skulle flytte ind på gården for at hjælpe Jens Hansen og til gengæld få kost, logi og løn. Dernæst blev det foreslået at få Jens Hansen indlagt på Randers Hospital. Igennem disse måneder blev Jens Hansen bevogtet. Prisen for denne bevogtning blev dog for høj for Forstanderskabet, så de beordrede i stedet på skift gårdmændene til at tage 24 timers vagter uden betaling. Det endte med, at Jens Hansen i marts 1849 blev indlagt på Horsens Hospitals ”''Daarekammer''”. I starten holdt forstanderskabet døren åben for, at Jens Hansen kunne komme tilbage til sin gård, men disse tanker forsvandt med tiden. | ||