10.894
redigeringer
Aarhus Kommune: Forskelle mellem versioner
m
Text replacement - "Bernhardt Jensen" to "Bernhardt Jensen (1910-1978)"
Laura B. (diskussion | bidrag) No edit summary |
m (Text replacement - "Bernhardt Jensen" to "Bernhardt Jensen (1910-1978)") |
||
| Linje 28: | Linje 28: | ||
[[Fil:Luftfotografi af Aarhus Universitet, Fotograf Børge Venge, 1957.jpg|400px|thumb|right| Før kommunesammenlægningen i 1970 markerede Ringgaden grænsen mellem Aarhus kommunes nordlige del og forstadskommunerne. I 1957 var Aarhus kommune ved at vokse ud over sine grænser mod de tyndt bebyggede forstadskommuner. Fotograf Børge Venge, 05.09.1957, Århus Stiftstidendes billedsamling, Rigsarkivet Aarhus.]] | [[Fil:Luftfotografi af Aarhus Universitet, Fotograf Børge Venge, 1957.jpg|400px|thumb|right| Før kommunesammenlægningen i 1970 markerede Ringgaden grænsen mellem Aarhus kommunes nordlige del og forstadskommunerne. I 1957 var Aarhus kommune ved at vokse ud over sine grænser mod de tyndt bebyggede forstadskommuner. Fotograf Børge Venge, 05.09.1957, Århus Stiftstidendes billedsamling, Rigsarkivet Aarhus.]] | ||
Fra 1955 begyndte befolkningstallet at stagnere i Aarhus Købstadskommune. Mange valgte at søge lykken i de mange nye parcelhuse, der skød op i forstadskommunerne. Her var skatteprocenten tilmed også lavere. Udsigterne fik i 1959 [[Aarhus Byråd]] til at henvende sig til [[Hasle-Skejby-Lisbjerg Kommune]] og senere til [[Holme-Tranbjerg Kommune]] om at lade sig indlemme. Disse forsøg blev afvist, da forstadskommunerne stadig ikke ønskede at afgive selvbestemmelse. Derudover hjalp det ikke, at daværende borgmester [[Bernhardt Jensen]], konsekvent betegnede Aarhus kommune som ’centralkommunen’. Forstadskommunerne viste dog forståelse for Aarhus kommunes arealproblemer. Dette mente de kunne løses ved indlemmelse af nogle ganske få sogne. I 1962 lykkedes det derfor at indlemme [[Skejby Sogn|Skejby]]-[[Lisbjerg Sogn|Lisbjerg sogne]], den nordlige del af [[Hasle Sogn]], samt en del af [[Tilst Sogn]] og [[Vejlby Sogn]]. Dette fordoblede næsten kommunens areal fra 19,8 km<sup>2</sup> til 38,5 km<sup>2</sup>. | Fra 1955 begyndte befolkningstallet at stagnere i Aarhus Købstadskommune. Mange valgte at søge lykken i de mange nye parcelhuse, der skød op i forstadskommunerne. Her var skatteprocenten tilmed også lavere. Udsigterne fik i 1959 [[Aarhus Byråd]] til at henvende sig til [[Hasle-Skejby-Lisbjerg Kommune]] og senere til [[Holme-Tranbjerg Kommune]] om at lade sig indlemme. Disse forsøg blev afvist, da forstadskommunerne stadig ikke ønskede at afgive selvbestemmelse. Derudover hjalp det ikke, at daværende borgmester [[Bernhardt Jensen (1910-1978)]], konsekvent betegnede Aarhus kommune som ’centralkommunen’. Forstadskommunerne viste dog forståelse for Aarhus kommunes arealproblemer. Dette mente de kunne løses ved indlemmelse af nogle ganske få sogne. I 1962 lykkedes det derfor at indlemme [[Skejby Sogn|Skejby]]-[[Lisbjerg Sogn|Lisbjerg sogne]], den nordlige del af [[Hasle Sogn]], samt en del af [[Tilst Sogn]] og [[Vejlby Sogn]]. Dette fordoblede næsten kommunens areal fra 19,8 km<sup>2</sup> til 38,5 km<sup>2</sup>. | ||
Sideløbende foregik der et kommissionsarbejde i en meget bred arbejdsgruppe med repræsentanter fra Aarhus Kommune og stort set alle forstads- og omegnskommuner. Selvom der således var et samarbejde, var dagsordenen fra forstads- og omegnskommunerne klar. De ønskede at bevare deres selvstyre. | Sideløbende foregik der et kommissionsarbejde i en meget bred arbejdsgruppe med repræsentanter fra Aarhus Kommune og stort set alle forstads- og omegnskommuner. Selvom der således var et samarbejde, var dagsordenen fra forstads- og omegnskommunerne klar. De ønskede at bevare deres selvstyre. | ||
| Linje 63: | Linje 63: | ||
== Ny kommune – nye opgaver == | == Ny kommune – nye opgaver == | ||
[[Fil:000138303.jpg|350px|thumb|right|Danmarks Radio – danskernes eneste tv-medie – sender fra byrådssalen i forbindelse med valget til det nye byråd i marts 1970. Kommunesammenlægningen fik stor betydning for partisammensætningen i byrådet efter valget 3. marts 1970. Aarhus var fortsat en rød by, og [[Socialdemokratiet]] med borgmester [[Bernhardt Jensen]] i spidsen fik et godt valg med 17 mandater. Men som noget nyt fik [[Venstre]] med tre mandater fast fod indenfor i byrådet. Efter kommunevalget i 1974 var hele ni partier repræsenteret i byrådet, og 22 af byrådets 31 medlemmer var bosat uden for den ’gamle’ Aarhus Kommune. Der var nu plads til nyere partier som [[Fremskridtspartiet]], [[Venstresocialisterne]] og [[Kristeligt Folkeparti]]. Fotograf: Ib Hansen, 1970.]] | [[Fil:000138303.jpg|350px|thumb|right|Danmarks Radio – danskernes eneste tv-medie – sender fra byrådssalen i forbindelse med valget til det nye byråd i marts 1970. Kommunesammenlægningen fik stor betydning for partisammensætningen i byrådet efter valget 3. marts 1970. Aarhus var fortsat en rød by, og [[Socialdemokratiet]] med borgmester [[Bernhardt Jensen (1910-1978)]] i spidsen fik et godt valg med 17 mandater. Men som noget nyt fik [[Venstre]] med tre mandater fast fod indenfor i byrådet. Efter kommunevalget i 1974 var hele ni partier repræsenteret i byrådet, og 22 af byrådets 31 medlemmer var bosat uden for den ’gamle’ Aarhus Kommune. Der var nu plads til nyere partier som [[Fremskridtspartiet]], [[Venstresocialisterne]] og [[Kristeligt Folkeparti]]. Fotograf: Ib Hansen, 1970.]] | ||
Hvordan får man det til at fungere med 122.691 nye indbyggere? Tallet dækker over det antal borgere, hvis tilhørsforhold blev ændret fra de tidligere oplands- og forstadskommuner til den nye Aarhus Kommune. Her trådte de ind i rækkerne med de 109.498, der boede i den gamle Aarhus Købstadskommune. | Hvordan får man det til at fungere med 122.691 nye indbyggere? Tallet dækker over det antal borgere, hvis tilhørsforhold blev ændret fra de tidligere oplands- og forstadskommuner til den nye Aarhus Kommune. Her trådte de ind i rækkerne med de 109.498, der boede i den gamle Aarhus Købstadskommune. | ||