10.897
redigeringer
Vesterbrokvarteret: Forskelle mellem versioner
m
Text replacement - "Andreas Severin Weis" to "Andreas Severin Weis (1815-1889)"
No edit summary |
m (Text replacement - "Andreas Severin Weis" to "Andreas Severin Weis (1815-1889)") |
||
| Linje 10: | Linje 10: | ||
[[Vesterbrogade]] var tidligere en del af [[Viborgvej|landevejen til Viborg]]. Oprindeligt begyndte landevejen til Viborg ved [[Vester Port|Vesterport]]. Efter anlæggelsen af [[Bryggeriet Ceres|Ceres]] i 1856 opstod en bebyggelse langs landevejen ud til bryggeriet. Denne vejstrækning blev brolagt i 1860 og siden døbt Vesterbrogade i 1868. Gaden skulle formentlig være forlænget i retningen af [[Nørregade]], for indtil 1928 begyndte husnumrene i den sydlige side med 41 og 60 i den nordlige. Navnet siges at hentyde til en træbro over [[Hesselbækken]], som løber gennem [[Botanisk Have]] og fortsætter i rør under Vesterbrogade ved [[Thorvaldsensgade]] og løber ud i [[Aarhus Å]]. At Nørrebrogade fik sit navn samme lejlighed kan dog også tyde på, at man har haft de københavnske brokvarterer i tankerne. | [[Vesterbrogade]] var tidligere en del af [[Viborgvej|landevejen til Viborg]]. Oprindeligt begyndte landevejen til Viborg ved [[Vester Port|Vesterport]]. Efter anlæggelsen af [[Bryggeriet Ceres|Ceres]] i 1856 opstod en bebyggelse langs landevejen ud til bryggeriet. Denne vejstrækning blev brolagt i 1860 og siden døbt Vesterbrogade i 1868. Gaden skulle formentlig være forlænget i retningen af [[Nørregade]], for indtil 1928 begyndte husnumrene i den sydlige side med 41 og 60 i den nordlige. Navnet siges at hentyde til en træbro over [[Hesselbækken]], som løber gennem [[Botanisk Have]] og fortsætter i rør under Vesterbrogade ved [[Thorvaldsensgade]] og løber ud i [[Aarhus Å]]. At Nørrebrogade fik sit navn samme lejlighed kan dog også tyde på, at man har haft de københavnske brokvarterer i tankerne. | ||
På nordsiden af Vesterbrogade blev der bygget arbejderboliger, mens sydsiden ned mod åen var domineret af dampdreven industri. På [[Møllebakken]] nord for Vesterbrogade anlagde mølleren [[Andreas Severin Weis]] i 1860’erne gaderne [[Hjortensgade]] (navngivet 1878), [[Saltholmsgade]] og [[Mønsgade]] (begge navngivet 1899). Vest for det nye kvarter grundlagde [[Det jyske Haveselskab]] i 1873 Botanisk Have, som fra 1914 også kom til at huse [[Den Gamle By]]. I 1875 bekostede byrådet to gadelygter til Vesterbrogade og i 1915 en ny brolægning på grund af den tiltagende trafik. | På nordsiden af Vesterbrogade blev der bygget arbejderboliger, mens sydsiden ned mod åen var domineret af dampdreven industri. På [[Møllebakken]] nord for Vesterbrogade anlagde mølleren [[Andreas Severin Weis (1815-1889)]] i 1860’erne gaderne [[Hjortensgade]] (navngivet 1878), [[Saltholmsgade]] og [[Mønsgade]] (begge navngivet 1899). Vest for det nye kvarter grundlagde [[Det jyske Haveselskab]] i 1873 Botanisk Have, som fra 1914 også kom til at huse [[Den Gamle By]]. I 1875 bekostede byrådet to gadelygter til Vesterbrogade og i 1915 en ny brolægning på grund af den tiltagende trafik. | ||
=== En række grimme ejendomme === | === En række grimme ejendomme === | ||