Vesterbro Torv: Forskelle mellem versioner

Området omkring Vesterbro Torv havde på det tidspunkt for længst tabt sit landlige præg. I 1834 havde købmand [[Christian Carl Langballe (1805-1885)|Christian Carl Langballe]] købt en købmandsgård på hjørnet af Vesterport og det senere Vesterbro Torv. I 1840 overtog han desuden teglværket, som blev udvidet med et kalkværk. I 1916 solgte familiefirmaet [[C. Langballe & Søn]] teglværket og deres store købmandsgård. Med undtagelse af hovedbygningen ud mod Vesterport måtte købmandsgården vige for automobilfabrikken og -værkstedet [[Schrøder og Rasmussen]] og et [[FDB fabrikkerne|FDB]]-lager. På teglværket og [[A/S Aarhus Trælasthandel|Aarhus Trælasthandels]] grunde nord og vest for torvet byggede [[Arbejdernes Andels Boligforening]] i 1920’erne bygget til at huse byens voksende arbejderbefolkning en række 4 ½-etages rødstensejendomme, tegnet af arkitekt [[Wilhelm Klemann]]. Nord og vest for torvet, hvor der havde ligget trælasthandeler,  blev der i samme periode også opført en række lignende karréer af rødsten. Efter datidens forhold var bebyggelsesprocenten høj. I 1923 kritiserede [[Amtslægen i Aarhus|amtslægen]] byggeriet vest for torvet mellem Vesterbrogade og den smalle Godsbanegade (idag [[Janus la Cours Gade]]), for at være ”en noget for stærk udnyttelse af arealet end rigtigt er.”