Sabro Sogn: Forskelle mellem versioner

57 bytes tilføjet ,  21. marts 2022
Linje 11: Linje 11:


===Sognets tidlige historie===
===Sognets tidlige historie===
Sabro Sogn har rødder tilbage til middelalderen, og sognets kirke blev opført i slutningen af 1100-tallet eller begyndelsen af 1200-tallet. Det formodes, at Sabro tidligere udgjorde sit eget pastorat. I Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre Forhold fra. 28. maj 1573 nævnes nemlig en præst i Sabro Sogn. I 1591 var sognet sammen med Fårup anneks til Lading Sogn. Denne konstellation vedblev frem til 1903, og alle 3 sogne hørte til Sabro Herred i [[Aarhus Amt]]. Præsten boede i præstegården i Skjoldelev, hvorfra han rejste til sognenes kirker, når han skulle holde gudstjeneste.  
Sabro Sogn har rødder tilbage til middelalderen, og sognets kirke blev opført i slutningen af 1100-tallet eller begyndelsen af 1200-tallet. Det formodes, at Sabro tidligere udgjorde sit eget pastorat. I Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre Forhold fra. 28. maj 1573 nævnes nemlig en præst i Sabro Sogn. I 1591 var sognet en del af et tresogns pastorat og var sammen med Fårup Sogn anneks til Lading Sogn. Denne konstellation vedblev frem til 1903. Alle tre sogne hørte til Sabro Herred i [[Aarhus Amt]]. Præsten boede frem til 1910 i en præstegård i Skjoldelev, hvorfra han rejste til sognenes kirker, når han skulle holde gudstjeneste.  


Sabro hørte i senmiddelalderen under Skanderborg Len, hvilket betød, at området var styret af lensmænd på Skanderborg Slot. I gejstlig henseende indgik sognet i middelalderen i Aarhus bispedømme. I Sabro Herred var mere end 30 % af bønderne selvejere på reformationstiden. De fleste blev dog fæstebønder i løbet af middelalderen. Bønderne ernærede sig hovedsageligt af korn og husdyrhold.  
Sabro hørte i senmiddelalderen under Skanderborg Len, hvilket betød, at området var styret af lensmænd på Skanderborg Slot. I gejstlig henseende indgik sognet i middelalderen i Aarhus bispedømme. I Sabro Herred var mere end 30 % af bønderne selvejere på reformationstiden. De fleste blev dog fæstebønder i løbet af middelalderen. Bønderne ernærede sig hovedsageligt af korn og husdyrhold.  
4.790

redigeringer