786
redigeringer
Vilhelmsborg: Forskelle mellem versioner
m
lidt fremhævning
Kurtl (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
Kurtl (diskussion | bidrag) m (lidt fremhævning) |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
Herregården Vilhelmsborg, ligger ca. 10 km syd for Århus ved Beder i Mårslet sogn. Gården er i dag ejet af Aarhus Kommune, og har et jordtilliggende på 288 hektar. På stedet lå tidligere den lille landsby Skumstrup samt gården af samme navn. Gården blev ophøjet til hovedgård, da væbneren Orm i slutningen af 1400-taller slog sig ned her. Over tid overgik større og større dele af jordtilliggenderne fra landsbyens øvrige gårde til Skumstrup, indtil landsbyen til sidst helt forsvandt. | Herregården Vilhelmsborg, ligger ca. 10 km syd for Århus ved Beder i Mårslet sogn. Gården er i dag ejet af Aarhus Kommune, og har et jordtilliggende på 288 hektar. På stedet lå tidligere den lille landsby '''Skumstrup''' samt gården af samme navn. Gården blev ophøjet til hovedgård, da væbneren Orm i slutningen af 1400-taller slog sig ned her. Over tid overgik større og større dele af jordtilliggenderne fra landsbyens øvrige gårde til Skumstrup, indtil landsbyen til sidst helt forsvandt. | ||
[[Fil:Vilhelmsborg (Ukendt) 1910.jpg|300px|thumb|left|Vilhelmsborg som godset så ud i 1910.]] | [[Fil:Vilhelmsborg (Ukendt) 1910.jpg|300px|thumb|left|Vilhelmsborg som godset så ud i 1910.]] | ||
Gårdens nuværende hovedbygning er opført i 1840’erne, men på stedet findes rester af et renæssanceslot, der tidligere lå her. I dag er kun fundamentet af slottet tilbage, men ud fra beskrivelser fra 1670’erne ved man, mere eller mindre hvordan slottet har set ud. Bygningen var enlænget i to etager med karnap og et trappetårn i midten mod gårdspladsen. Til de øvrige sider var slottets gårdsplads omkranset af avlsbygninger. | Gårdens nuværende hovedbygning er opført i 1840’erne, men på stedet findes rester af et renæssanceslot, der tidligere lå her. I dag er kun fundamentet af slottet tilbage, men ud fra beskrivelser fra 1670’erne ved man, mere eller mindre hvordan slottet har set ud. Bygningen var enlænget i to etager med karnap og et trappetårn i midten mod gårdspladsen. Til de øvrige sider var slottets gårdsplads omkranset af avlsbygninger. | ||
| Linje 5: | Linje 5: | ||
Skumstrupgård blev, sammen med [[Moesgård]], overdraget til hollænderen [[Marselis slægten|Gabriel Marselis]] omkring 1662. Overdragelsen skete, som en delvis afbetaling på de tilgodehavender Marselis havde hos kronen, i forbindelse med de lån der var blevet taget hos Marselisdynastiet til finansiering af de kostbare svenskekrige. I forbindelse med afbetalingen havde Gabriel Marselis tidligere fået overdraget de to godser Stadsgård og [[Havreballegård]], som senere skulle blive til henholdsvis [[Constantinsborg]] og [[Marselisborg gods|Marselisborg]]. | Skumstrupgård blev, sammen med [[Moesgård]], overdraget til hollænderen [[Marselis slægten|Gabriel Marselis]] omkring 1662. Overdragelsen skete, som en delvis afbetaling på de tilgodehavender Marselis havde hos kronen, i forbindelse med de lån der var blevet taget hos Marselisdynastiet til finansiering af de kostbare svenskekrige. I forbindelse med afbetalingen havde Gabriel Marselis tidligere fået overdraget de to godser Stadsgård og [[Havreballegård]], som senere skulle blive til henholdsvis [[Constantinsborg]] og [[Marselisborg gods|Marselisborg]]. | ||
I 1673 overtog Vilhelm Marselis, Gabriel Marselis søn, Skumpstrup. Han fik godset ophøjet til ''baroniet Vilhelmsborg'', og skiftede også selv navn til Güldencrone ved samme lejlighed. Selvom Vilhelmsborg efterfølgende gik i arv til en række af efterkommer til Güldencrone, opholdt disse sig sjældent på stedet, idet de fleste beklædte høje embeder andre steder i landet. | I 1673 overtog Vilhelm Marselis, Gabriel Marselis søn, Skumpstrup. Han fik godset ophøjet til '''baroniet Vilhelmsborg''', og skiftede også selv navn til Güldencrone ved samme lejlighed. Selvom Vilhelmsborg efterfølgende gik i arv til en række af efterkommer til Güldencrone, opholdt disse sig sjældent på stedet, idet de fleste beklædte høje embeder andre steder i landet. | ||
Det var først, da Ove Christian Ludvig Emerentz Güldencrone i 1824 overtog Vilhelmsborg, at det igen blev hjemsted for slægten. På dette tidspunkt var hovedbygningen imidlertid så utidssvarende, at han i første omgang måtte flytte ind i den tilhørende forvalterbolig, indtil han i 1842-44 fik opført den nuværende hovedbygning. Det blev en toetagers bygning i klassicistisk stil med høj sokkel, der sammen med tilhørende avlsbygninger omkransede en gårdsplads. Der blev desuden anlagt en park i engelskromantisk stil. Gårdens Avlsbygninger brændte dog ned i 1855, hvorefter man valgte at opføre en avlsgård adskilt fra hovedbygningen. I forbindelse hermed blev der også etableret et mejeri på stedet. | Det var først, da Ove Christian Ludvig Emerentz Güldencrone i 1824 overtog Vilhelmsborg, at det igen blev hjemsted for slægten. På dette tidspunkt var hovedbygningen imidlertid så utidssvarende, at han i første omgang måtte flytte ind i den tilhørende forvalterbolig, indtil han i 1842-44 fik opført den nuværende hovedbygning. Det blev en toetagers bygning i klassicistisk stil med høj sokkel, der sammen med tilhørende avlsbygninger omkransede en gårdsplads. Der blev desuden anlagt en park i engelskromantisk stil. Gårdens Avlsbygninger brændte dog ned i 1855, hvorefter man valgte at opføre en avlsgård adskilt fra hovedbygningen. I forbindelse hermed blev der også etableret et mejeri på stedet. | ||