4.790
redigeringer
Tranbjerg: Forskelle mellem versioner
→Hammerværket
Laura B. (diskussion | bidrag) |
Laura B. (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 59: | Linje 59: | ||
I 1936 overtog sønnen Tage Hjortshøj forretningen, og i 1936 stoppede produktionen af rugbrød, da man i stedet begyndte at købe rugbrødene hos den store brødfabrik [[Magdalene Mølle|Magdalenemøllen]]. Under besættelsen gik brødproduktionen dårligere, og antallet af medarbejdere faldt frem til 1970'erne, hvor der kun var to bagere i bageriet. Bageriet lukkede i 1997, hvorefter Frilandsmuseet overvejede at flytte bygningen til museet. De planer blev dog ikke til noget, da det ikke lykkedes museet at finde penge til en flytning. | I 1936 overtog sønnen Tage Hjortshøj forretningen, og i 1936 stoppede produktionen af rugbrød, da man i stedet begyndte at købe rugbrødene hos den store brødfabrik [[Magdalene Mølle|Magdalenemøllen]]. Under besættelsen gik brødproduktionen dårligere, og antallet af medarbejdere faldt frem til 1970'erne, hvor der kun var to bagere i bageriet. Bageriet lukkede i 1997, hvorefter Frilandsmuseet overvejede at flytte bygningen til museet. De planer blev dog ikke til noget, da det ikke lykkedes museet at finde penge til en flytning. | ||
=== Hammerværket === | === Hammerværket var drømmen om en fabrik i Tranbjerg=== | ||
En kreds af Tranbjerg-borgere gik i 1917 sammen om at realisere ønsket om en fabrik i Tranbjerg. Året efter startede en trævareproduktion, som i midlertidig ikke var lønsomt og fabrikken blev overtaget af Jyllandsbanken, men fabrikken brændte kort efter. Så blev det til en smedefabrik og i 1930'erne til en cementfabrik. | En kreds af Tranbjerg-borgere gik i 1917 sammen om at realisere ønsket om en fabrik i Tranbjerg. Året efter startede en trævareproduktion, som i midlertidig ikke var lønsomt og fabrikken blev overtaget af Jyllandsbanken, men fabrikken brændte kort efter. Så blev det til en smedefabrik og i 1930'erne til en cementfabrik. | ||