Højvang: Forskelle mellem versioner

458 bytes tilføjet ,  19. november 2021
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Højvang.jpg|thumb|right|400px|Luftfoto med gården "Højvang" ud mod Randersvej sydøst for vandtårnet.  Foto: Sylvest Jensen. Arkiv: Det Kongelige Bibliotek]]Højvang var en gammel firlænget proprietærgård, som lå vest for [[Randersvej]] lidt syd for vandtårnet.<br> Gården blev dannet i 1857-59 af [[Adam Faurschou]], der samlede matrikelnummer 75 og 77a af Aarhus markjorder til et samlet areal på 55 hektar, hvorefter han drænede jorden og opførte bygninger.<br>  
'''Højvang''' er et kvarter på [[Christiansbjerg]].
 
Højvang var en gammel firlænget proprietærgård, som lå vest for [[Randersvej]] lidt syd for vandtårnet.<br> Gården blev dannet i 1857-59 af [[Adam Faurschou]], der samlede matrikelnummer 75 og 77a af Aarhus markjorder til et samlet areal på 55 hektar, hvorefter han drænede jorden og opførte bygninger.<br>  
Efter Adam Faurschous død i 1885 overtoges gården af sønnen [[Anders Faurschou]], som havde haft gården i forpagtning siden 1873. Samme år opførtes gårdens hovedbygning i to etager og med skifertag.<br>  
Efter Adam Faurschous død i 1885 overtoges gården af sønnen [[Anders Faurschou]], som havde haft gården i forpagtning siden 1873. Samme år opførtes gårdens hovedbygning i to etager og med skifertag.<br>  
Natten til den 22.november 1903 nedbrændte gårdens store lade, en mindre bindingsværkslade, grisehus og ishus. Brandvæsenet blev tilkaldt. Men selvom kaptajn [[Eduard Ludvig Frederik Springborg|Springborg]] sendte sin halve styrke bestående af to befalingsmænd og 20 brandmænd, nåede de ikke frem i tide. Dog blev gårdens stuehus og en staldbygning med tag af tagpap reddet, og hverken gårdens ejer eller andre levende væsener led overlast.<br>
Natten til den 22.november 1903 nedbrændte gårdens store lade, en mindre bindingsværkslade, grisehus og ishus. Brandvæsenet blev tilkaldt. Men selvom kaptajn [[Eduard Ludvig Frederik Springborg|Springborg]] sendte sin halve styrke bestående af to befalingsmænd og 20 brandmænd, nåede de ikke frem i tide. Dog blev gårdens stuehus og en staldbygning med tag af tagpap reddet, og hverken gårdens ejer eller andre levende væsener led overlast.<br>
Til erstatning for de nedbrændte bygninger blev der senere opført tre sammenbyggede avlslænger og desuden hønsehus, lade redskabs- og maskinhus af træ.<br>
Til erstatning for de nedbrændte bygninger blev der senere opført tre sammenbyggede avlslænger og desuden hønsehus, lade redskabs- og maskinhus af træ.<br>
Aarhus Kommune købte i 1906 en del af Højvangs jorder til opførsel af [[vandtårnet ved Randersvej]].  
Aarhus Kommune købte i 1906 en del af Højvangs jorder til opførsel af [[vandtårnet ved Randersvej]].  
Efter Anders Faurschous død i 1910 forpagtedes jorden af hans søn, [[Mathias Peter Wandborg Faurschou]], der i 1919 solgte gården til ejendomshandlerne Dueholm og Langballe. Den blev kort tid herefter solgt videre til H.V. Thomsen.<br>
Efter Anders Faurschous død i 1910 forpagtedes jorden af hans søn, [[Mathias Peter Wandborg Faurschou]], der i 1919 solgte gården til ejendomshandlerne Dueholm og Langballe. Den blev kort tid herefter solgt videre til H.V. Thomsen.<br>
[[Aarhus Kommune]] købte i starten af 1922 19950 m<sup>2</sup> af Højvangs jorder til en pris af 1 kr pr. m2 med henblik på senere at anlægge veje, hvorefter Thomsen forpagtede jorden. I september 1923 købte kommunen gården for 410.000 kr stadig med Thomsen som forpagter af jord og bygninger. I 1925 flyttede [[Børneoptagelseshjemmet Højvang]] ind i hovedbygningen, og da det flyttede ud i 1975 blev der indrettet beboerhus og fritidshjem.
[[Aarhus Kommune]] købte i starten af 1922 19950 m<sup>2</sup> af Højvangs jorder til en pris af 1 kr pr. m2 med henblik på senere at anlægge veje, hvorefter Thomsen forpagtede jorden. I september 1923 købte kommunen gården for 410.000 kr stadig med Thomsen som forpagter af jord og bygninger. I 1925 flyttede [[Børneoptagelseshjemmet Højvang]] ind i hovedbygningen. I 1975 fraflyttede institutionen stedet, og i
1979 overgik den gamle hovedbygning til beboerhus. Efter flytning til et nyt
beboerhus i 2005 blev det gamle efterfølgende nedrevet. På grunden er der
senere opført ungdomsboliger. Boligforeningen Højbo stod i 1970 bag opførelsen
af Kalmargade-karréerne omkring Højvang.
 
== Højvang på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=H%C3%B8jvang Højvang]}}


== Kilder ==  
== Kilder ==  
* Preben Rasmussens Samling, Randersvej 127
* Preben Rasmussens Samling, Randersvej 127
* Hansen, J.J.: "Større Danske Landbrug", Vejle og Aarhus Amter, V Bind, Alex. Kappel og V. Richter Friis Forlag, København 1933
* Hansen, J.J.: "Større Danske Landbrug", Vejle og Aarhus Amter, V Bind, Alex. Kappel og V. Richter Friis Forlag, København 1933
Linje 15: Linje 24:
* Aarhus byråds journalsager, Journal Nr.143-1905, Byrådsmødet den 8. marts og 15. marts 1906
* Aarhus byråds journalsager, Journal Nr.143-1905, Byrådsmødet den 8. marts og 15. marts 1906
* Aarhus byråds journalsager, Journal nummer 608-1921, Byrådsmødet den 17. december 1921 og den 9. februar 1922
* Aarhus byråds journalsager, Journal nummer 608-1921, Byrådsmødet den 17. december 1921 og den 9. februar 1922
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
* Aarhus Stiftstidende 23.nov. 1903
* Aarhus Stiftstidende 23.nov. 1903


4.790

redigeringer