Frue Kirkeplads: Forskelle mellem versioner

56.158689740878636, 10.205794944444825:56.15854295785503, 10.205732540291606:56.15826242794379, 10.205618164220983:56.15810491101602, 10.205597457976424:56.15791136925475, 10.20557022652342:56.157665760566616, 10.205563851501148~Frue Kirkeplads~Fra Klostergade til Vestergade~red~0.40~10

|align=right

 

 

Kirken, der ligger langs med og nord for pladsen, har som [[Vor Frue Kirke]] givet navn til pladsen. Vor Frue er Jomfru Maria. Længe efter kristendommens indførelse i Danmark i 900-tallet blev der her påbegyndt opførelse af [[Skt. Nicolai Domkirke|en stenkirke]], som i 1118 blev indviet til Sct. Nicolai. Da [[Aarhus Domkirke|den nuværende domkirke]] blev påbegyndt omkring år 1200, blev kirken ledig og blev overtaget af dominikanermunkene omkring 1240. De ombyggede kirken, og den blev en del af [[Vor Frue Kloster|klosteret]].  

 

Ved reformationen i 1536 fik kirken navnet Vor Frue Kirke og fik status som [[Vor Frue Sogn|sognekirke]]. Dengang lå kirkegården mellem kirken og Vestergade.  

 

Der var tidligere en randbebyggelse langs Vestergade (numrene 12-22), og den var sandsynligvis lige så gammel som Vestergade. På grund af

kirkegården var det ikke muligt at bygge i dybden, og ejendommene forblev små, sædvanligvis beboet af håndværksfamilier.  

 

Efter at man i 1813 havde samlet alle nybegravelser på [[Den almindelige Kirkegård|den nye, almindelige kirkegård]] på [[Amtmandstoften]]

ved [[Spanien]] og nogle år senere på [[Søndre Kirkegård]], begyndte man at rydde kirkegården. Pladsen, der opstod mellem husrækken og kirken, fik snart navnet '''Frue Kirkeplads'''.  

 

I 1873 var der forslag fremme om at benytte pladsen til torvehandel. Byrådet besluttede i 1934, at bygningerne Vestergade 12-22 skulle nedrives for at frilægge kirken, men først i 1937 blev de sidste bygninger nedrevet og hele arealet omlagt og beplantet.