10.894
redigeringer
Hønemor: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 12: | Linje 12: | ||
'''Hønemor''' er en bronzeskulptur i [[Frederiksgade]] ved [[Østergade|Østergadekrydset]] udført af billedhugger [[Aage Bruun Jespersen (1929-2001)]]. Skulpturen forestiller en bondekone med en høne i hænderne på vej til marked og vidner om Frederiksgades betydning som handelsgade gennem tiderne og nu som gågade. Skulpturen er en gave til byen fra købmand [[Arne Raahauge]] i anledning af hans 25-års forretningsjubilæum i Frederiksgade den 3. marts 1984. Skulpturen blev afsløret af daværende borgmester i Aarhus [[Thorkild Simonsen (1926-)|Thorkild Simonsen]] den 13. oktober samme år. | '''Hønemor''' er en bronzeskulptur i [[Frederiksgade]] ved [[Østergade|Østergadekrydset]] udført af billedhugger [[Aage Bruun Jespersen (1929-2001)]]. Skulpturen forestiller en bondekone med en høne i hænderne på vej til marked og vidner om Frederiksgades betydning som handelsgade gennem tiderne og nu som gågade. Skulpturen er en gave til byen fra købmand [[Arne Raahauge]] i anledning af hans 25-års forretningsjubilæum i Frederiksgade den 3. marts 1984. Skulpturen blev afsløret af daværende borgmester i Aarhus [[Thorkild Simonsen (1926-)|Thorkild Simonsen]] den 13. oktober samme år. | ||
Arne Raahauges forretning, der hed [[Raahauge]] efter stifteren, var ved 25-års jubilæet betegnet som en herreekviperingsforretning – altså en herretøjsbutik. Forretningen nåede at holde 50-årsjubilæum i 2009, hvor den tro mod sine rødder hovedsageligt henvendte sig til et voksent klientel. Raahauge måtte dog lukke senere samme år, hvilket den daværende indehaver, [[Torben Sørensen]], blandt andet tilskrev, at afspærringer og vejarbejde i stigende grad havde gjort Frederiksgade til en blindtarm | Arne Raahauges forretning, der hed [[Raahauge]] efter stifteren, var ved 25-års jubilæet betegnet som en herreekviperingsforretning – altså en herretøjsbutik. Forretningen nåede at holde 50-årsjubilæum i 2009, hvor den tro mod sine rødder hovedsageligt henvendte sig til et voksent klientel. Raahauge måtte dog lukke senere samme år, hvilket den daværende indehaver, [[Torben Sørensen]], blandt andet tilskrev, at afspærringer og vejarbejde i stigende grad havde gjort Frederiksgade til en blindtarm. "Det spiller også ind, at kundestrømmen har flyttet sig. [[Bruuns Galleri]] har helt sikkert været med til at gøre Frederiksgade mere stille," udtalte han til [[Aarhus Stiftstidende]]. | ||
=== Frederiksgade som handelsgade === | === Frederiksgade som handelsgade === | ||
| Linje 25: | Linje 25: | ||
=== Varer og handel === | === Varer og handel === | ||
Hver købmand bestræbte sig på at få så mange bønder som muligt som faste kunder. Det var en hård konkurrence både internt mellem købmændene i Aarhus, men også mellem Aarhus og nærtliggende købstæder som Randers og Horsens. For en bonde betød penge nemlig mere end tid og arbejde. Derfor tog bønder hellere en lang rejse, hvis det betød en større indtjening, end en kort rejse med en mindre indtægt. Skulle en | Hver købmand bestræbte sig på at få så mange bønder som muligt som faste kunder. Det var en hård konkurrence både internt mellem købmændene i Aarhus, men også mellem Aarhus og nærtliggende købstæder som Randers og Horsens. For en bonde betød penge nemlig mere end tid og arbejde. Derfor tog bønder hellere en lang rejse, hvis det betød en større indtjening, end en kort rejse med en mindre indtægt. Skulle en købmand fastholde en bred skare af bønder som tilbagevendende kunder år efter år, skulle han derfor ikke kun kunne lave de bedste handler i Aarhus, men også sammenlignet med købmændene i de nærmeste, jyske købstæder. | ||
Bønder og købmænd var afhængige af hinanden, da de hver især kunne fremstille og skaffe vidt forskellige varer. Bønderne opgav i stigende omfang selv at videreforarbejde, hvad de frembragte. I stedet solgte de næsten alle deres råvarer til købmændene, blandt andet korn, kvæg, æg, huder og smør, som købmændene kunne bruge i deres produktioner. Til gengæld modtog de tømmer, klæde, redskaber, indbo, salt, sæbe og forskelligt husgeråd. Efterhånden købte de også et stigende antal luksusvarer som sukker, krydderier, tobak, the og kaffe. | Bønder og købmænd var afhængige af hinanden, da de hver især kunne fremstille og skaffe vidt forskellige varer. Bønderne opgav i stigende omfang selv at videreforarbejde, hvad de frembragte. I stedet solgte de næsten alle deres råvarer til købmændene, blandt andet korn, kvæg, æg, huder og smør, som købmændene kunne bruge i deres produktioner. Til gengæld modtog de tømmer, klæde, redskaber, indbo, salt, sæbe og forskelligt husgeråd. Efterhånden købte de også et stigende antal luksusvarer som sukker, krydderier, tobak, the og kaffe. | ||
Handlerne mellem købmænd og bønder foregik ikke som kontant betaling. I stedet tingede om prisen og byttede varer. Bonden fik dog ofte også en mindre sum penge. Det kunne også hænde, at han fik et forskud i varer eller penge mod pant i den kommende høst. Det forbandt bonden til købmanden. | Handlerne mellem købmænd og bønder foregik ikke som kontant betaling. I stedet tingede de om prisen og byttede varer. Bonden fik dog ofte også en mindre sum penge. Det kunne også hænde, at han fik et forskud i varer eller penge mod pant i den kommende høst. Det forbandt bonden til købmanden. | ||
Hønemor | Hønemor repræsenterer de bønder, der gennem århundreder drog gennem Frederiksgade for at handle i Aarhus, og hun er symbol på de mange forretninger, som bønderne på deres vej gjorde med Frederiksgades købmænd. | ||
==Litteratur og kilder== | ==Litteratur og kilder== | ||