Strandvejen: Forskelle mellem versioner

Strandvejen (vis kildekode)

Versionen fra 18. jun. 2021, 15:08

207 bytes tilføjet , 18. juni 2021

m

oprydning i sprog m.v

Phillip Stadsarkivet

Grænsesnitadministratorer, Administratorer

9.451

redigeringer

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 [[Fil:Strandvejen Aarhus 1898.jpg|400px|thumbnail|Hads Herreds Vej / Strandvejen set mod nord med Aarhus by i baggrunden. Midt i billedets horisont skimtes [[Skt. Pauls Kirke]]s tårne. Foto omkring 1898]]
-I mange århundredr har der langs kysten syd for Aarhus gået en lille primitiv vej. Vejen, som gik i gennem private herregårdsjorde, blev i starten af 1800-tallet omtalt som Norsminde Landevej. I 1845 blev vejen udvidet og omdøbt til [[Hads Herreds Vej]].
-Igen i år 1900 gennemgik vejen en fornyelse og udvidelse hen til [[Carl Nielsens Vej]], så vejen nu bestod ad spadser-, cykel- og ridesti samt en kørebane. Ved samme lejlighed blev vejen omdøbt til Strandvejen.
+'''Strandvejen''' strækker sig fra krydset ved [[Jægergårdsgade]] og [[Spanien]] til [[Ørneredevej]] ved [[Hotel Marselis|Hotel Helnan Marselis]] lige nord for [[Varna Palæet]].
-I 1896 købte [[Aarhus Kommune]] [[Marselisborg Gods]] og i 1899 blev godsets tilhørende jord og skov indlemmet under kommunen. Det ombefattede blandt andet [[Marselisborgskovene]]. Indlemmelsen åbnede op for jordudstykning langs kysten til private og store villaer begyndte at skyde op. Strandvejens nye beboer talte blandt andre prominente aarhuspersonligheder som [[Martin Frederik Lausen|Frederik Lausen]], [[Hack Kampmann]] og [[Christian_Gøtzsche_Filtenborg_(1852-1919)|Christian Gøtzsche Filtenborg]].
+I mange århundreder lå der langs kysten syd for Aarhus en lille primitiv vej. Vejen, som gik i gennem private herregårdsjorde, blev i starten af 1800-tallet omtalt som Norsminde Landevej. I 1845 blev denne vej udvidet og omdøbt til [[Hads Herreds Vej]]. I år 1900 gennemgik vejen en fornyelse og blev udvidet hen til [[Carl Nielsens Vej]], så vejen også bestod af en spadsere-, cykel- og ridesti samt en kørebane. Ved samme lejlighed blev vejen omdøbt til Strandvejen.
+I 1896 købte [[Aarhus Kommune]] [[Marselisborg Gods]] og i 1899 blev godsets tilhørende jord og skov indlemmet under kommunen. Det indbefattede blandt andet [[Marselisborgskovene]]. Indlemmelsen åbnede op for jordudstykning langs kysten, og private og store villaer begyndte at skyde op som følge deraf. Strandvejens nye beboere talte blandt andre prominente aarhuspersonligheder som [[Martin Frederik Lausen|Frederik Lausen]], [[Hack Kampmann]] og [[Christian_Gøtzsche_Filtenborg_(1852-1919)|Christian Gøtzsche Filtenborg]].
 I 1915 blev Strandvejen forlænget, så den nu gik hen til [[Oddervej]] og igen i 1940 blev vejen forlænget ud til [[Varna Pavillonen|Varna]]. Ved samme lejlighed blev ridestien droppet til fordel for en udvidelse af cykelstien, der blev anlagt fortov og kørebanen blev udvidet.