10.897
redigeringer
Aarhus Å: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 24: | Linje 24: | ||
=== Lystsejllads på åen === | === Lystsejllads på åen === | ||
Åen og Brabrand Sø var i 1800-tallet et populært udflugtsmål for lystsejlere, som blandt andet kunne sejle til traktørstedet [[Fiskerhuset ved Aarhus Å|Fiskerhuset]] og få forfriskninger. I 1890'erne kunne man endda tage [[Dampbåden Constantin]], der sejlede både til Fiskerhuset og [[Constantinsborg]]. | |||
[[Fil:Fiskerhuset i Viby, ca. 1910.jpg|350px|thumb|left|Sejlende gæster ved [[Fiskerhuset ved Aarhus Å|fiskerhuset]] omkring 1910.]] | [[Fil:Fiskerhuset i Viby, ca. 1910.jpg|350px|thumb|left|Sejlende gæster ved [[Fiskerhuset ved Aarhus Å|fiskerhuset]] omkring 1910.]] | ||
I 1896 udløste en afspærring af åen en større krise. Miseren udsprang ved at lodsejere langs Aarhus Å, her i blandt godsejer [[Alfred Pontoppidan|Pontoppidan]] fra Constantinsborg, med [[Aarhus Amtsråd|Amtsrådets]] tilladelse i juni 1896 gik sammen om at trække kæder tværs over åen, for at forhindre sejlads på åen. Tilsyneladende forårsagede lystsejlerne skade på engene, samtidigt med, at ’bøller’ fra Aarhus sejlede op ad åen og stjal fisk- og fiskeredskaber langs åbredderne. Konflikten varede i over et år, og med [[L.E. Voigt]] i spidsen blev 900 underskrifter indsamlet, flere protestmøder afholdt og til sidst blev indenrigsministeriet inddraget i konflikten. Det sidste fik amtsrådet til at reagere, og i slutningen af juli 1897 blev afspærringerne forlangt fjernet med henvisning til at afspærringen stred mod den tidligere givne tilladelse. | I 1896 udløste en afspærring af åen en større krise. Miseren udsprang ved at lodsejere langs Aarhus Å, her i blandt godsejer [[Alfred Pontoppidan|Pontoppidan]] fra Constantinsborg, med [[Aarhus Amtsråd|Amtsrådets]] tilladelse i juni 1896 gik sammen om at trække kæder tværs over åen, for at forhindre sejlads på åen. Tilsyneladende forårsagede lystsejlerne skade på engene, samtidigt med, at ’bøller’ fra Aarhus sejlede op ad åen og stjal fisk- og fiskeredskaber langs åbredderne. Konflikten varede i over et år, og med [[L.E. Voigt]] i spidsen blev 900 underskrifter indsamlet, flere protestmøder afholdt og til sidst blev indenrigsministeriet inddraget i konflikten. Det sidste fik amtsrådet til at reagere, og i slutningen af juli 1897 blev afspærringerne forlangt fjernet med henvisning til at afspærringen stred mod den tidligere givne tilladelse. | ||
=== Åen og møllen === | === Åen og møllen === | ||
Ved det nuværende [[Mølleparken]] lå indtil 1926 [[Aarhus Mølle]]. Første gang en mølle ved Aarhus Å benævnes er i 1289. Ved møllen blev opført en sluse, så [[Mølleengen]] vest for åen, ofte lå helt under vand. Mølleren arbejdede under kongeligt privilegium og havde retten til åens vand. Derfor måtte kommunen også punge ud, da den i anden halvdel af 1800-tallet opførte et vandværk ved åen. | |||
[[Fil:Aarhus Mølle ca.1870.jpg|350px|thumb|right|[[Aarhus Mølle]] med den oversvømmede [[Mølleengen|mølleeng]] til højre i billedet.]] | [[Fil:Aarhus Mølle ca.1870.jpg|350px|thumb|right|[[Aarhus Mølle]] med den oversvømmede [[Mølleengen|mølleeng]] til højre i billedet.]] | ||
I 1885 blev Mølleengen lagt ind under [[Aarhus Kommune]], hvorefter området blev drænet og bebygget. En af de første bygninger, der bygget på Mølleengen, var [[Huset|Aarhus Museum]], som blev til med støtte fra [[Andreas Severin Weis|møller Weis]] i 1877. | I 1885 blev Mølleengen lagt ind under [[Aarhus Kommune]], hvorefter området blev drænet og bebygget. En af de første bygninger, der bygget på Mølleengen, var [[Huset|Aarhus Museum]], som blev til med støtte fra [[Andreas Severin Weis|møller Weis]] i 1877. | ||
| Linje 47: | Linje 47: | ||
=== Den stinkende, dybe muddergrøft === | === Den stinkende, dybe muddergrøft === | ||
Den forringede vandkvalitet skyldtes nu ikke åens fauna, men menneskelig forurening. | Den forringede vandkvalitet skyldtes nu ikke åens fauna, men menneskelig forurening. | ||
| Linje 60: | Linje 58: | ||
=== Omlægning eller overdækning === | === Omlægning eller overdækning === | ||
[[Fil:1932 åen.jpg|350px|thumb|right|Overdækning af åen i 1932 ved [[Immervad]]]] | |||
Allerede i 1885 var der tale om at overdække åen. Dels ville man på den måde komme lugtscenerne til livs. Dels ville man forberede infrastrukturen ned til havnen med brede veje på det gamle åløb. Byrådet afviste dog i første omgang planen, og i stedet foreslog overretssagfører [[Johan Pedersen]] simpelthen at omlægge åen, så ’smukke boulevarder’ kunne anlægges i det udtørrede åløb. Den omlagte å skulle gå syd om byen for at løbe ud i havet ved [[Marselisborgskovene]]. Også dette forslag blev afvist – blandt andet med henvisning til at åen var med til at holde havnen isfri om vinteren. | Allerede i 1885 var der tale om at overdække åen. Dels ville man på den måde komme lugtscenerne til livs. Dels ville man forberede infrastrukturen ned til havnen med brede veje på det gamle åløb. Byrådet afviste dog i første omgang planen, og i stedet foreslog overretssagfører [[Johan Pedersen]] simpelthen at omlægge åen, så ’smukke boulevarder’ kunne anlægges i det udtørrede åløb. Den omlagte å skulle gå syd om byen for at løbe ud i havet ved [[Marselisborgskovene]]. Også dette forslag blev afvist – blandt andet med henvisning til at åen var med til at holde havnen isfri om vinteren. | ||
| Linje 76: | Linje 75: | ||
[[Frederiksbroen (ved Immervad)|Den første bro]] over åen fandtes ved Immervad. Hvornår den blev bygget er uklart, men da sydsiden af åen blev bebygget i 1400-tallet eksisterede broen, og måske også længe før det. Før broen blev bygget, var Immervad et fast vadested over åen, og det eneste sted på strækningen mellem [[Årslev]] og mundingen, hvor åen let kunne passeres, da bredden her var fast og åen smal. | [[Frederiksbroen (ved Immervad)|Den første bro]] over åen fandtes ved Immervad. Hvornår den blev bygget er uklart, men da sydsiden af åen blev bebygget i 1400-tallet eksisterede broen, og måske også længe før det. Før broen blev bygget, var Immervad et fast vadested over åen, og det eneste sted på strækningen mellem [[Årslev]] og mundingen, hvor åen let kunne passeres, da bredden her var fast og åen smal. | ||
Se også | == Se også == | ||
* [[Broer over Aarhus Å (oversigtskort)]] | * [[Broer over Aarhus Å (oversigtskort)]] | ||
'''Broer over Aarhus Å''' | |||
*[[Andebroen]] | *[[Andebroen]] | ||
*[[Ceresbroen]] (1935-) | *[[Ceresbroen]] (1935-) | ||