Kystvejen 7: Forskelle mellem versioner

Kystvejen 7 (vis kildekode)

Versionen fra 10. maj 2021, 07:46

2.008 bytes fjernet , 10. maj 2021

ingen redigeringsopsummering

Laura B.

4.790

redigeringer

@@ Linje 37: / Linje 37: @@
 Før den nuværende bygnings opførelse i 1895, var adressen således forbeholdt arbejdere, der både boede og drev deres erhverv (ofte håndværk) fra matriklen. Da Kystvejen 7 blev opført, flyttede de velstående aarhusborgere ind i stedet. Dette var en tendens, der generelt sås ved [[Den historiske havnefront|havnefronten]] i takt med den industrielle og økonomiske udvikling i byen. Med anlæggelsen af Kystvejen i 1871 havde gadens beboere udsigt til Aarhusbugten og kunne spadsere langs den nylagte kystvej ad den lille sti, der lå mellem gaden og havet. Kyststrækningen blev ikke længere kun forbundet med havnen, handel og industri, men var nu også et attraktivt område til beboelse for nogle af byens velbemidlede.
-====Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden====
+====Erhverv, virksomheder og andre formål repræsenteret på matriklen gennem tiden====
 Kystvejen 7 blev opført som beboelsesejendom, og der har derfor ikke ligget mange erhverv på adressen gennem tiden. I de første mange år efter bygningens opførelse fandtes der ingen erhverv, og senere kom kun enkelte til.
+I 1930'erne rykkede [[Serapionsordenen]] deres mødelokaler til førstesalen på Kystvejen 7. I Aarhus fandtes to Serapions-loger, der begge lå på Kystvejen 7. Logen [[Sct. Stephan]], der blev stiftet i 1905, og logen [[Clementia]], der blev stiftet i 1964. De tilknyttede logebrødre mødtes til ugentlige logemøder på Kystvejen 7 - henholdsvis hver onsdag og torsdag aften i vinterhalvåret.
 Det var først i 1940, at de første erhverv flyttede ind på Kystvejen 7. Her fik modehandler [[I C Quist]] og byggeselskabet [[”Pion”]] kontorer på adressen. I 1954 rykkede [[A/S Aarhus Bladkompagni]] ind i ejendommens stueetage, og i 1970 lå [[Kystvejens gulvbelægning]] ved montør K.E. Nielsen på bygningens 2. sal. I slutningen af 1980’erne fandtes en restaurant, [[Selskabsrestauranten]], i stuens kælderetager.
@@ Linje 46: / Linje 48: @@
 ====Bygningen og Aarhushistorien====
 [[Fil:Kystvejen 7 1920'erne.jpg|350px|thumb|right|Arbejdshold ved Jydsk Andels Foderstofforretnings skur nummer 1 ved (den senere) Nordhavnsgade; området bag Karens Mølle pakhus ved Bassin 2/Nordhavnen. I baggrund ses Kystvejen 7 til højre for lygtepælen. Billedet er taget fra Aage Fredslund Andersens fotosamling (1884-1957). Dato: 1926 ~ 1931]]
-=====Beboere på Kystvejen 7=====
 Med opførelsen af beboelsesejendommen i 1895 gik adressen fra at huse arbejdere og små håndværkserhverv til at huse en mere velstående del af indbyggerne i Aarhus. Dette gjaldt dog kun de første år efter bygningens opførelse. I 1899 boede pastor [[L. Lindhard]], grosserer konsul [[H.J.V. Madsen]] og daværende chefredaktør af [[Aarhus Stiftstidende]] [[Theodor Julius Funch Thomsen]] i ejendommen. Thomsen var chefredaktør af Århus Stiftstidende fra 1. april 1889 og forpagter af Århus Stiftstidende og Stiftsbogtrykkerie fra 11. august 1890. Avisen havde adresse på [[Kystvejen 25]] frem til 1895, og indtil da boede Thomsen også i denne ejendom.
 Det velstående klientel fandtes i bygningen frem til 1940’erne. Der boede, udover ovennævnte, også en skibsmægler, overpostinspektør, pensioneret generalmajor, telegrafmester og flere grosserere, direktører og fabrikanter. I kælderetagen boede gennem tiden flere arbejdsmænd og en murersvend, jernkræmmer, skomager og vognmand.
-Fra 1940’erne og 1950’erne blev beboerne langsomt en del af middelklassen. Sygeplejerske J.M. Petersen flyttede eksempelvis ind sammen med skibssmed N.O. Petersen og maskinarbejder H.O. Ibsen. I lejlighederne fandtes derudover en politibetjent, en stukkatør, en inspektør, et bladbud, en servitrice, en skotøjsarbejder og en murerarbejdsmand. I 1960’erne og 1970’erne var billedet det samme. Her flyttede togbetjent F.G. Eriksen ind sammen med tilskærer H.H. Duusgaard og billetkasserer Martha Møller. Matros J.C. Andersen boede på ejendommen 4. sal, og kioskejer Hansen i ejendommens kælder. Flere af beboerne var i perioden tilknyttet et erhverv, der kunne relateres til havnen. Der boede bl.a. havnearbejdere, fiskere, sømænd, maskinarbejdere og fabriksarbejdere.  I 1980’erne fandtes derudover en tømrermester, arkitekt, pædagog, tobaksarbejder, sekretær, lektor og vognmand på adressen.
+Fra 1940’erne og 1950’erne blev beboerne langsomt en del af middelklassen. Sygeplejerske J.M. Petersen flyttede eksempelvis ind sammen med skibssmed N.O. Petersen og maskinarbejder H.O. Ibsen. I lejlighederne fandtes derudover en politibetjent, en stukkatør, en inspektør, et bladbud, en servitrice, en skotøjsarbejder og en murerarbejdsmand. I 1960’erne og 1970’erne var billedet det samme. Her flyttede en togbetjent, en tilskærer og en billetkasserer ind. Flere af beboerne var i perioden tilknyttet et erhverv, der kunne relateres til havnen. Der boede bl.a. havnearbejdere, fiskere, sømænd, maskinarbejdere og fabriksarbejdere. I 1980’erne fandtes derudover en tømrermester, arkitekt, pædagog, tobaksarbejder, sekretær, lektor og vognmand på adressen.
 Kystvejen 7 gik således fra at være en mondæn ejendom for de velstående borgere i byen til, fra 1940’erne, at være hjem for arbejdere og byens middelklasse. Da ejendommen blev opført i 1895, var [[Kystvejen]] netop blevet anlagt, og strækningen var et af Aarhus’ nyeste og moderne områder. Det smittede af på de beboere, der i begyndelsen sås i ejendommen. I takt med at Kystvejen blev en integreret og almindelig del af bymiljøet, ændrede klientellet på Kystvejen 7 sig også.
-=====Den hemmelige Serapions-Orden=====
-I 1930'erne rykkede [[Serapions-Ordenen]] deres mødelokaler til førstesalen på Kystvejen 7.
-Serapions-Ordenen er en dansk broder-orden, der blev stiftet i 1888 af cand.jur. Peter Rasmussen. Ordenen er baseret på frimurer-tankegangen om at udvide den enkelte broder gennem et esoterisk læresystem, hvor medlemmerne får en gradvis indsigt i den hemmelige lære. Serapions-Ordenens arbejde bygger på etiske, humanitære og filantropiske værdier, der er forankret i den kristne danske kulturarv. Serapion var navnet på en kristen ægypter, der levede omkring år 300 efter Kristi fødsel, og som udøvede humanitært arbejde.
-I Aarhus fandtes to Serapions-loger, der begge lå på Kystvejen 7. Logen [[Sct. Stephan]], der blev stiftet i 1905, og logen [[Clementia]], der blev stiftet i 1964. De tilknyttede logebrødre mødtes til ugentlige logemøder på Kystvejen 7 - henholdsvis hver onsdag og torsdag aften i vinterhalvåret.
-Logen havde lokaler i ejendommen frem til 1980’erne, og den 15. marts 1988 kunne man i Aarhus Stiftstidende læse, at ordenen afholdt deres 100-års jubilæumsfest i lokalerne på Kystvejen 7.  Receptionen blev, helt utraditionelt, ikke kun afholdt for logens brøde, men også for specielt indbudte gæster. Avisen påpegede, at det ikke var tit at udenforstående fik lov til ”at kigge bag kulisserne i de hemmelige broderskaber”. Ordenens stormester mente ikke, at det vat tidssvarende at fastholde tidligere tiders hermetiske tillukkethed, for logen tilstræbte en god balance mellem gamle traditioner og løbende tilpasning og modernisering. Selvom man ikke var specielt inviteret, kunne man som almindelige borgere besøge logen i løbet af året, hvor der afholdtes en række gæsteaftener. Det var dog kun mænd over 25 år, der var indbudte.
-Ordenen havde på dette tidspunkt 27 loger fordelt over hele Danmark, og Aarhus Stiftstidende beskrev, hvordan ordenen udadtil gerne ville fremstå som en sammenslutning med humanitært sigte. Indadtil søgte ordenen at lære medlemmerne selverkendelse, tolerance og næstekærlighed. Ordenen var et hemmeligt samfund, idet brødrene forpligtede sig til ikke at fortælle udenforstående noget om loge-og ordenens anliggender.
 ===Arkitektonisk beskrivelse===