378
redigeringer
Studsgade 27: Forskelle mellem versioner
m
Kategori.
mNo edit summary |
URIllum (diskussion | bidrag) m (Kategori.) |
||
| Linje 19: | Linje 19: | ||
=== Om den nuværende bygning === | === Om den nuværende bygning === | ||
Den én etage høje bygning omfatter syv vinduesfag med en tre fag bred gennemgående gavlkvist. Facaden har refendfuger, som løber rundt om husets sydhjørne, der danner en kvaderlisen med et gesimshoved, som er basis for den kraftige gavlgesims i husets frie sydgavl. Gavlkvisten er velproportioneret med svære gesimsprofiler og bjælkeværk, hvorimod kvisten i bagsiden er mere enkelt udformet. Husets vinkeltag er tækket med vingetagsten, og er overalt forsynet med sprossevinduer. | Den én etage høje bygning omfatter syv vinduesfag med en tre fag bred gennemgående gavlkvist. Facaden har refendfuger, som løber rundt om husets sydhjørne, der danner en kvaderlisen med et gesimshoved, som er basis for den kraftige gavlgesims i husets frie sydgavl. Gavlkvisten er velproportioneret med svære gesimsprofiler og bjælkeværk, hvorimod kvisten i bagsiden er mere enkelt udformet. Husets vinkeltag er tækket med vingetagsten, og er overalt forsynet med sprossevinduer. | ||
== Historisk gennemgang == | == Historisk gennemgang == | ||
I slutningen af 1600-tallet lå der på ejendommens område syv små boder. [[Maren Clemensdatter]], gift med borgmester [[Anders Lydichsen]] ejede, udover de syv boder med forliggende have, en del ejendomme i byen.<ref>Løbenummeret 166 i Grundtaksten for 1683</ref> Den 2. maj 1664 oprettede parret, umiddelbart inden Anders Lydichsens død, et testamente. Maren Clemensdatter døde den 9. november 1690, hvorefter 4 af boderne efter testamentet overgik til lejefri enkeboder for ærlige fattige enker, mens indtægten fra udlejning af de øvrige 3 skulle bruges til vedligeholdelse af enkeboderne. | I slutningen af 1600-tallet lå der på ejendommens område syv små boder. [[Maren Clemensdatter]], gift med borgmester [[Anders Lydichsen]] ejede, udover de syv boder med forliggende have, en del ejendomme i byen.<ref>Løbenummeret 166 i Grundtaksten for 1683</ref> Den 2. maj 1664 oprettede parret, umiddelbart inden Anders Lydichsens død, et testamente. Maren Clemensdatter døde den 9. november 1690, hvorefter 4 af boderne efter testamentet overgik til lejefri enkeboder for ærlige fattige enker, mens indtægten fra udlejning af de øvrige 3 skulle bruges til vedligeholdelse af enkeboderne. | ||
| Linje 29: | Linje 27: | ||
=== Holmsted Høst-familien === | === Holmsted Høst-familien === | ||
Schmidt sælger den 25. april 1767 gården til apoteker [[Friderich Holmsted Høst]].<ref> Taksationsnumrene i de efterfølgende perioder er: nr. 119 i 1771, 118 i 1781 og 119 i 1791. Herefter er brandforsikring- /taksationsnummeret 125/10-8 i 1801, 156/10-14 i 1811, 178/14-4 i 1817, 182/18-4 i 1827 og 182/22-1 i 1837.</ref> Den forhenværende apoteker Høst på 57 år bor i 1787 på gården sammen med sin kone [[Maren Kiersgaard]] på 65 år, tjenestekarlen Søren Jensen på 60, Jens Michelsen på 50 og tjenestepigen Else Jensdatter på 36.<ref>løbenummer 188 i Studsgade i folketællingen 1787</ref> | Schmidt sælger den 25. april 1767 gården til apoteker [[Friderich Holmsted Høst]].<ref> Taksationsnumrene i de efterfølgende perioder er: nr. 119 i 1771, 118 i 1781 og 119 i 1791. Herefter er brandforsikring- /taksationsnummeret 125/10-8 i 1801, 156/10-14 i 1811, 178/14-4 i 1817, 182/18-4 i 1827 og 182/22-1 i 1837.</ref> Den forhenværende apoteker Høst på 57 år bor i 1787 på gården sammen med sin kone [[Maren Kiersgaard]] på 65 år, tjenestekarlen Søren Jensen på 60, Jens Michelsen på 50 og tjenestepigen Else Jensdatter på 36.<ref>løbenummer 188 i Studsgade i folketællingen 1787</ref> | ||
| Linje 38: | Linje 35: | ||
=== Præstebolig for Jens Christian Brix === | === Præstebolig for Jens Christian Brix === | ||
Efter at gården fra 1827 havde tilhørt [[Jørgen Mørch Secher]]s enke, blev gården i juli kvartal 1830 solgt til Brix. Sandsynligvis, den med sikkerhed senere bosatte, provst og sognepræst [[Jens Christian Brix]]. | Efter at gården fra 1827 havde tilhørt [[Jørgen Mørch Secher]]s enke, blev gården i juli kvartal 1830 solgt til Brix. Sandsynligvis, den med sikkerhed senere bosatte, provst og sognepræst [[Jens Christian Brix]]. | ||
| Linje 53: | Linje 49: | ||
=== Risiko for nedrivning === | === Risiko for nedrivning === | ||
Ministeriet for Kulturelle Anliggender modtog i 1969 en indstilling fra [[Det Særlige Bygningstilsyn i Aarhus]] vedrørende ønsket om, at Studsgade 27 (blandt andre bygninger) skulle fredes i Klasse B. Det lykkedes ikke i første omgang, og efter en byrådsbeslutning, hvor kun borgmester [[Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]] stemte imod, blev det vedtaget at flere gamle købmandsgårde, herunder nr. 27, i Studsgade skulle rives ned. Denne beslutning blev dog omstødt af det efterfølgende byråd, da Bernhardt Jensen formående at mønstre et snævert flertal for bevaring af gårdene i Studsgade. | Ministeriet for Kulturelle Anliggender modtog i 1969 en indstilling fra [[Det Særlige Bygningstilsyn i Aarhus]] vedrørende ønsket om, at Studsgade 27 (blandt andre bygninger) skulle fredes i Klasse B. Det lykkedes ikke i første omgang, og efter en byrådsbeslutning, hvor kun borgmester [[Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]] stemte imod, blev det vedtaget at flere gamle købmandsgårde, herunder nr. 27, i Studsgade skulle rives ned. Denne beslutning blev dog omstødt af det efterfølgende byråd, da Bernhardt Jensen formående at mønstre et snævert flertal for bevaring af gårdene i Studsgade. | ||
| Linje 61: | Linje 56: | ||
=== Handel med ejendommen === | === Handel med ejendommen === | ||
* I oktober 1897 solgte particulier H. P. Dragsted ejendommen til dampskibsrestauratør [[H. P. A. Christensen]] for 12.000 kr. | * I oktober 1897 solgte particulier H. P. Dragsted ejendommen til dampskibsrestauratør [[H. P. A. Christensen]] for 12.000 kr. | ||
* I foråret 1920 blev ejendommen solgt af møbelhandler J. Rasmussen til Frk. [[Thora Tandrup]] for 50.500 kr. | * I foråret 1920 blev ejendommen solgt af møbelhandler J. Rasmussen til Frk. [[Thora Tandrup]] for 50.500 kr. | ||
* Frk. Thora Tandrups dødsbo tilskødede i januar 1928 fru Ane Marie Bentsen Studsgade 27 for 40.000 kr. | * Frk. Thora Tandrups dødsbo tilskødede i januar 1928 fru Ane Marie Bentsen Studsgade 27 for 40.000 kr. | ||
* Møbelhandler N. C. Christensen tilskødede i april 1935 Studsgade 27 til Arbejdsmændenes Fællesledelse for 40.000 kr. | * Møbelhandler N. C. Christensen tilskødede i april 1935 Studsgade 27 til Arbejdsmændenes Fællesledelse for 40.000 kr. | ||
* Aarhus Kommune solgte i 1973/74 Studsgade 27 til Mylliin Lings ingeniørfirma for en pris af 145.000 kr. | * Aarhus Kommune solgte i 1973/74 Studsgade 27 til Mylliin Lings ingeniørfirma for en pris af 145.000 kr. | ||
* Jens Kristian Mylliin Lings solgte i marts 1981 Studsgade 27 til [[Alex Poulsen Constructors A/S]] for 1.035.509 kr. | * Jens Kristian Mylliin Lings solgte i marts 1981 Studsgade 27 til [[Alex Poulsen Constructors A/S]] for 1.035.509 kr. | ||
| Linje 93: | Linje 82: | ||
== Hus nr. og Matr. nr. == | == Hus nr. og Matr. nr. == | ||
Husene skulle have været kendetegnet ved et husnummer, da man gennemførte folketællingen i 1787, men i Aarhus "nøjedes" man med et fortløbende husstandsnummer pr. gade. Men det nye 1. husnummer begynder at optræde i avisens annonceringer et par år efter, som det også fremgår af ovennævnte annonce, ligesom husnummeret for første og eneste gang er anvendt i folketællingen 1801. | |||
Husene skulle have været kendetegnet ved et husnummer, da man gennemførte folketællingen i 1787, men i Aarhus | |||
I brandforsikringerne for perioden 1801 til og med 1846 er anført et matrikulnummer, som formodentlig er en forløber til den nuværende matrikelnummer indført i 1863. Studsgade 27 har dette 1. matrikelnummer: 187, 188 og 189, hvilket dækker det senere 2. matrikelnummer: 973 [[Paradisgade 4]] ([[Paradisgades Skole]]), 976 [[Studsgade 21]], 977 [[Studsgade 23]] og 978 Studsgade 27 (og muligvis [[Studsgade 25|25]]) indført i 1863. | I brandforsikringerne for perioden 1801 til og med 1846 er anført et matrikulnummer, som formodentlig er en forløber til den nuværende matrikelnummer indført i 1863. Studsgade 27 har dette 1. matrikelnummer: 187, 188 og 189, hvilket dækker det senere 2. matrikelnummer: 973 [[Paradisgade 4]] ([[Paradisgades Skole]]), 976 [[Studsgade 21]], 977 [[Studsgade 23]] og 978 Studsgade 27 (og muligvis [[Studsgade 25|25]]) indført i 1863. | ||
| Linje 111: | Linje 99: | ||
== Litteratur og kilder == | == Litteratur og kilder == | ||
* Den indre by Århus. Registrering af bevaringsværdige bygninger og miljøer / : Århus kommune. Magistratens 2.afdeling ; : Århus (kommune). Udvalget for bygnings- og miljøbevaring. | * Den indre by Århus. Registrering af bevaringsværdige bygninger og miljøer / : Århus kommune. Magistratens 2.afdeling ; : Århus (kommune). Udvalget for bygnings- og miljøbevaring. | ||
* Preben Rasmussens samling. Studsgade 27. | * Preben Rasmussens samling. Studsgade 27. | ||
| Linje 135: | Linje 122: | ||
* 1682-1897 Nummersystemer for købmandsgårde og huse, Torben Aastrup 17-05-2017, hjemmesiden | * 1682-1897 Nummersystemer for købmandsgårde og huse, Torben Aastrup 17-05-2017, hjemmesiden | ||
* Supplerende oplysninger på AarhusArkivet (https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Studsgade+27) | * Supplerende oplysninger på AarhusArkivet (https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Studsgade+27) | ||
<references /> | |||
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]] | |||