Kystvejen 17: Forskelle mellem versioner

[[Fil:Kystvejen 17 facade.jpg|350px|thumb|right|Kystvejen 17. Foto: Ib Nicolajsen]]

'''Kystvejen 17''' ligger med facaden ud til [[Kystvejen]] og [[Navitas]]. Bygningen er en kontorbygning, der blev opført i 1974. Bygherren bag var tømrermester [[Svend Andresen]] og arkitekten var [[Jørgen Ejsing]]. Kontorbygningen på Kystvejen 17 skulle erstatte de faldefærdige, små huse, der hidtil havde ligget på de inddragede matrikler.

 

{{WaVE|text=Kystvejen 17 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}

[[Aarhus Stiftstidende]] kunne den 13. september 1973 berette om, at et nyt kontorhus til 9 millioner kroner skulle erstatte seks ”saneringsmodne” huse på [[Kystvejen]]. Bygningen ville få seks etager og et etageareal på 3000 kvadratmeter. Byggeriet ville blive tilpasset Kystvejens gadebillede med murede facader og tegltag. Stueetagen skulle indrettes med butikker og de øvrige fem etager med både storkontorer og enkeltkontorer. På tagetagen skulle der også opføres enkelte lejligheder til beboelse. Arkitekten, Jørgen Ejsing, oplyste til avisen, at udlejningspriserne på årsbasis ville blive 300-350 kroner pr. kvadratmeter. Kontorhuset ville få et underjordisk og overjordisk parkeringsanlæg med indkørsel fra Kystvejen og udkørsel til Mejlgade, og i parkeringskælderen skulle der blive plads til 70 biler.  

I 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet lå der en række gårde med side-og baghuse på de matrikeler, der senere skulle udgøre kystvejen 17. I første halvdel af 1900-tallet blev gårdene delt op og fik facade ændringer. Baghuse blev revet ned og sidehuse og forhuse blev adskilt, så de hver udgjorde deres egne huse.  

Den 13. januar 1970 fremgik det af [[Aarhus Stiftstidende]], at [[sundhedspolitiet]] havde været på Kystvejen 17 to måneder forinden. Lejlighederne på adressen var i så dårlig stand, at fugten drev ned ad væggene, sneen fygede ind og rotter løb ind mellem benene på den, der gik gennem kælderen for at komme på toilettet. På trods af politiets besøg, var der endnu ikke foretaget nogle ændringer.  

Avisen kunne berette om en nybagt mor fru Merle Andersen, der var bange for at bringe sin datter hjem, fordi barnet blev syg hver gang, det befandt sig i den fugtige lejlighed. Derudover fortalte ægteparret Lundgreen til avisen, at deres lejlighed var så kold og fugtig, at de var nødt til at bruge brændsel for 20 kr. om dagen. Ovnen stod uafbrudt tændt, for at familien kunne holde ud at være der. Tapetet, der var blevet sat op i soveværelset året før, var fuldstændig ødelagt af fugt, og snegle kravlede rundt på de fugtige vægge og på gulvet. Gulvtæppet og sengene havde også fået store fugtskader, og i køkkenet var træet i loftet råddent. Lejlighedernes familier blev syge af de dårlige boligforhold og ville gerne flytte fra lejlighederne, men de havde ikke økonomien til det.

Arkitekt [[N. P. Skou]], der på det tidspunkt ejede lejlighederne, fik en bøde for at have overtrådt sundhedsvedtægterne med hensyn til renlighed, orden og toiletforholdene. Arkitekten var selv overrasket over kritikken af lejlighederne og beskrev i Aarhus Stiftstidende den 14. januar 1970, hvordan flere beboere selv havde ændret på lejlighederne, så der kom fugt, og at flere af egen vilje boede rodet. Derudover havde han tilbudt nogle af lejerne en anden lejlighed. Den kostede lidt mere, men det måtte man også forvente at betale, hvis man ville bo godt. Skou tilføjede dog, at han flere gange havde ansøgt kommunen om at få lov til at rive huset ned og opføre et nyt, da han selv mente, at det var en ”umulig opgave at gøre huset beboeligt”. Direktør [[Gunnar Staal]] fra byrådskontorret kunne oplyse avisen om, at Skou havde fået afslag, fordi han havde oplyst, at en lejlighed stod tom, selvom den ikke gjorde.

Opførelsen af Kystvejen 17 kom lige i kølvandet af de store nedrivnings-og saneringsplaner, der blev gennemført i byen i 1950’erne og 1960’erne. Med kommunesammenlægningen i 1970 kom forøget fokus på bevaring og istandsættelse af de gamle bygninger i midtbyen. Opførelsen af Kystvejen 17 kan ses som en del af tidens ønske om forbedring af levevilkårene og en modernisering af bymiljøet i den gamle bykerne i Aarhus.  

===Miljøbeskrivelse===

Den historiske havnefront er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.

Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.

Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.

''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|åstrækningen, den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''

== Se også ==

* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018