Kystvejen 17: Forskelle mellem versioner

484 bytes tilføjet ,  11. april 2024
 
(17 mellemliggende versioner af 6 andre brugere ikke vist)
Linje 7: Linje 7:
|align=right
|align=right
}}</div>
}}</div>
[[Fil:Kystvejen 17 facade.jpg|350px|thumb|right|Kystvejen 17. Foto: Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv]]
[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Kystvejen 17''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Erhvervsbygninger]]
'''Kystvejen 17''' er en adresse på [[Kystvejen]], hvorpå der ligger en større kontorbygning med facade ud til Kystvejen og [[Navitas]]. Bygningen blev opført i 1974, og bygherren bag den markante nytilføjelse på Kystvejen var tømrermester [[Svend Andresen]], mens arkitekten bag var [[Jørgen Ejsing]]. Den nye store bygning skulle erstatte de faldefærdige, små huse, der hidtil havde ligget på de inddragede matrikler.


[[Fil:Kystvejen 17 facade.jpg|350px|thumb|right|Kystvejen 17. Foto: Ib Nicolajsen]]
Kontorhuset blev senere opkaldt efter den fagforening, der havde lokaler på matriklen, og bygningen fik tilnavnet ’Buplhuset’. Ejendommen benyttes i dag til kontorer, handel, lager og offentlig administration. Den har ingen bevaringsstatus.  


'''Kystvejen 17''' ligger med facaden ud til [[Kystvejen]] og [[Navitas]]. Bygningen er en kontorbygning, der blev opført i 1974. Bygherren bag var tømrermester [[Svend Andresen]] og arkitekten var [[Jørgen Ejsing]]. Kontorbygningen på Kystvejen 17 skulle erstatte de faldefærdige, små huse, der hidtil havde ligget på de inddragede matrikler.
{{WaVE|text=Kystvejen 17 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}


Bygningen kom senere til at hedde ’[[Buplhuset]]’ efter den fagforening, der havde lokaler på matriklen. Ejendommen benyttes i dag til kontorer, handel, lager og offentlig administration. Den har ingen bevaringsstatus.
=== Kulturhistorisk beskrivelse ===
 
{{WaVE|text=Kystvejen 17 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}


===Kulturhistorisk beskrivelse===
====Baggrundshistorie====
====Baggrundshistorie====
[[Aarhus Stiftstidende]] kunne den 13. september 1973 berette om, at et nyt kontorhus til 9 millioner kroner skulle erstatte seks ”saneringsmodne” huse på [[Kystvejen]]. Bygningen ville få seks etager og et etageareal på 3000 kvadratmeter. Byggeriet ville blive tilpasset Kystvejens gadebillede med murede facader og tegltag. Stueetagen skulle indrettes med butikker og de øvrige fem etager med både storkontorer og enkeltkontorer. På tagetagen skulle der også opføres enkelte lejligheder til beboelse. Arkitekten, Jørgen Ejsing, oplyste til avisen, at udlejningspriserne på årsbasis ville blive 300-350 kroner pr. kvadratmeter. Kontorhuset ville få et underjordisk og overjordisk parkeringsanlæg med indkørsel fra Kystvejen og udkørsel til Mejlgade, og i parkeringskælderen skulle der blive plads til 70 biler.  
[[Aarhus Stiftstidende]] kunne den 13. september 1973 berette om, at et nyt kontorhus til 9 millioner kroner skulle erstatte seks ”saneringsmodne” huse på [[Kystvejen]]. Bygningen ville få seks etager og et etageareal på 3000 kvadratmeter. Byggeriet ville blive tilpasset Kystvejens gadebillede med murede facader og tegltag. Stueetagen skulle indrettes med butikker og de øvrige fem etager med både storkontorer og enkeltkontorer. På tagetagen skulle der også opføres enkelte lejligheder til beboelse. Arkitekten, Jørgen Ejsing, oplyste til avisen, at udlejningspriserne på årsbasis ville blive 300-350 kroner pr. kvadratmeter. Kontorhuset ville få et underjordisk og overjordisk parkeringsanlæg med indkørsel fra Kystvejen og udkørsel til [[Mejlgade]], og i parkeringskælderen skulle der blive plads til 70 biler.  


Avisen hæftede sig ved, at ”et af de grimmeste huller i det århusianske gadebillede” nu blev lukket. Tidligere havde stykket, der nu skulle blive til kystvejen 17, været bebygget med seks lave og nedslidte huse, som både var tilbagetrukne og delvist tomme. Den nye, moderne bygning ville komme til at flugte i højden med Kystvejens andre bygninger, og ”et af Århus’ ucharmerende huller i bymidten” ville være genopbygget.  
Avisen hæftede sig ved, at ”et af de grimmeste huller i det århusianske gadebillede” nu blev lukket. Tidligere havde stykket, der nu skulle blive til kystvejen 17, været bebygget med seks lave og nedslidte huse, som både var tilbagetrukne og delvist tomme. Den nye, moderne bygning ville komme til at flugte i højden med Kystvejens andre bygninger, og ”et af Århus’ ucharmerende huller i bymidten” ville være genopbygget.  
Linje 33: Linje 33:
Før [[Bygningsnumre i Aarhus|det nye husnummersystems]] indførelse i 1869 var matriklens adresser Mejlgade 70, 69, 68, 67, mens de fra 1880’erne var Kystvejen 15 og 11 og Mejlgade 36, 38, 40 og 42. Fra 1875 dukkede Kystvejen 17 op som selvstændig adresse. Af Aarhus Vejviser fremgår det, at Mejlgade 40 og Kystvejen 17 blev betragtet som samme adresse helt op i anden halvdel af 1900-tallet. Kystvejen 17 var i 1875 en toetages udlejningsejendom, der var blevet opført samme år. På det tidspunkt dækkede adressen dog endnu ikke over de matrikler, som i 1974 skulle komme til at høre under adressen.  
Før [[Bygningsnumre i Aarhus|det nye husnummersystems]] indførelse i 1869 var matriklens adresser Mejlgade 70, 69, 68, 67, mens de fra 1880’erne var Kystvejen 15 og 11 og Mejlgade 36, 38, 40 og 42. Fra 1875 dukkede Kystvejen 17 op som selvstændig adresse. Af Aarhus Vejviser fremgår det, at Mejlgade 40 og Kystvejen 17 blev betragtet som samme adresse helt op i anden halvdel af 1900-tallet. Kystvejen 17 var i 1875 en toetages udlejningsejendom, der var blevet opført samme år. På det tidspunkt dækkede adressen dog endnu ikke over de matrikler, som i 1974 skulle komme til at høre under adressen.  


I 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet lå der en række gårde med side-og baghuse på de matrikeler, der senere skulle udgøre kystvejen 17. I første halvdel af 1900-tallet blev gårdene delt op og fik facade ændringer. Baghuse blev revet ned og sidehuse og forhuse blev adskilt, så de hver udgjorde deres egne huse.  
I 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet lå der en række gårde med side-og baghuse på de matrikler, der senere skulle udgøre Kystvejen 17. I første halvdel af 1900-tallet blev gårdene delt op og fik facadeændringer. Baghuse blev revet ned, og sidehuse og forhuse blev adskilt, så de hver udgjorde deres egne huse.  


[[Fil:Kystvejen 17 før den nye bygning3.jpg|350px|thumb|right|Udsnit af skitse af det gamle hus på Kystvejen 17 (1875). Skitsen er lavet i forbindelse med nogle facadeændringer, der skulle foretages på bygningen. Scan: Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, 1908]]
[[Fil:Kystvejen 17 før den nye bygning3.jpg|350px|thumb|right|Udsnit af skitse af det gamle hus på Kystvejen 17 (1875). Skitsen er lavet i forbindelse med nogle facadeændringer, der skulle foretages på bygningen. Scan: Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, 1908]]
Linje 59: Linje 59:


====Bygningen og Aarhushistorien====
====Bygningen og Aarhushistorien====
Den 13. januar 1970 fremgik det af [[Aarhus Stiftstidende]], at [[sundhedspolitiet]] havde været på Kystvejen 17 to måneder forinden. Lejlighederne på adressen var i så dårlig stand, at fugten drev ned ad væggene, sneen fygede ind og rotter løb ind mellem benene på den, der gik gennem kælderen for at komme på toilettet. På trods af politiets besøg, var der endnu ikke foretaget nogle ændringer.  
Den 13. januar 1970 fremgik det af [[Aarhus Stiftstidende]], at [[sundhedspolitiet]] havde været på Kystvejen 17 to måneder forinden. Lejlighederne på adressen var i så dårlig stand, at fugten drev ned ad væggene, sneen fygede ind og rotter løb ind mellem benene på den, der gik gennem kælderen for at komme på toilettet. På trods af politiets besøg var der endnu ikke foretaget nogle ændringer.  


Avisen kunne berette om en nybagt mor fru Merle Andersen, der var bange for at bringe sin datter hjem, fordi barnet blev syg hver gang, det befandt sig i den fugtige lejlighed. Derudover fortalte ægteparret Lundgreen til avisen, at deres lejlighed var så kold og fugtig, at de var nødt til at bruge brændsel for 20 kr. om dagen. Ovnen stod uafbrudt tændt, for at familien kunne holde ud at være der. Tapetet, der var blevet sat op i soveværelset året før, var fuldstændig ødelagt af fugt, og snegle kravlede rundt på de fugtige vægge og på gulvet. Gulvtæppet og sengene havde også fået store fugtskader, og i køkkenet var træet i loftet råddent. Lejlighedernes familier blev syge af de dårlige boligforhold og ville gerne flytte fra lejlighederne, men de havde ikke økonomien til det.
Avisen kunne berette om en nybagt mor, fru Merle Andersen, der var bange for at bringe sin datter hjem, fordi barnet blev syg hver gang, det befandt sig i den fugtige lejlighed. Derudover fortalte ægteparret Lundgreen til avisen, at deres lejlighed var så kold og fugtig, at de var nødt til at bruge brændsel for 20 kr. om dagen. Ovnen stod uafbrudt tændt, for at familien kunne holde ud at være der. Tapetet, der var blevet sat op i soveværelset året før, var fuldstændig ødelagt af fugt, og snegle kravlede rundt på de fugtige vægge og på gulvet. Gulvtæppet og sengene havde også fået store fugtskader, og i køkkenet var træet i loftet råddent. Lejlighedernes familier blev syge af de dårlige boligforhold og ville gerne flytte fra lejlighederne, men de havde ikke økonomien til det.


Arkitekt [[N. P. Skou]], der på det tidspunkt ejede lejlighederne, fik en bøde for at have overtrådt sundhedsvedtægterne med hensyn til renlighed, orden og toiletforholdene. Arkitekten var selv overrasket over kritikken af lejlighederne og beskrev i Aarhus Stiftstidende den 14. januar 1970, hvordan flere beboere selv havde ændret på lejlighederne, så der kom fugt, og at flere af egen vilje boede rodet. Derudover havde han tilbudt nogle af lejerne en anden lejlighed. Den kostede lidt mere, men det måtte man også forvente at betale, hvis man ville bo godt. Skou tilføjede dog, at han flere gange havde ansøgt kommunen om at få lov til at rive huset ned og opføre et nyt, da han selv mente, at det var en ”umulig opgave at gøre huset beboeligt”. Direktør [[Gunnar Staal]] fra byrådskontorret kunne oplyse avisen om, at Skou havde fået afslag, fordi han havde oplyst, at en lejlighed stod tom, selvom den ikke gjorde.
Arkitekt [[N. P. Skou]], der på det tidspunkt ejede lejlighederne, fik en bøde for at have overtrådt sundhedsvedtægterne med hensyn til renlighed, orden og toiletforholdene. Arkitekten var selv overrasket over kritikken af lejlighederne og beskrev i Aarhus Stiftstidende den 14. januar 1970, hvordan flere beboere selv havde ændret på lejlighederne, så der kom fugt, og at flere af egen vilje boede rodet. Derudover havde han tilbudt nogle af lejerne en anden lejlighed. Den kostede lidt mere, men det måtte man også forvente at betale, hvis man ville bo godt. Skou tilføjede dog, at han flere gange havde ansøgt kommunen om at få lov til at rive huset ned og opføre et nyt, da han selv mente, at det var en ”umulig opgave at gøre huset beboeligt”. Direktør [[Gunnar Staal (1904-1988)|Gunnar Staal]] fra byrådskontorret kunne oplyse avisen om, at Skou havde fået afslag, fordi han havde oplyst, at en lejlighed stod tom, selvom den ikke gjorde.
   
   
[[Bygningsvæsenets kontor]] og [[boligkommissionen]] var blevet orienteret om de dårlige leveforhold. Sundhedspolitiet afleverede nemlig en rapport om ejendommen efter deres besøg i november 1969. Bygningsvæsenets kontor kunne dog oplyse om, at man ikke kunne gøre noget ved den sundhedsmæssige side af ejendommen, og at man kun kunne foretage sig noget, hvis der var noget i vejen med bygningen, som kunne være livsfarligt. Det kunne dreje sig om et tag, der var ved at falde sammen eller en trappe, der var gået i stykker. Sagen var derfor sendt videre til [[huslejenævnet]], som ville behandle sagen.  
[[Bygningsvæsenets kontor]] og [[boligkommissionen]] var blevet orienteret om de dårlige leveforhold. Sundhedspolitiet afleverede nemlig en rapport om ejendommen efter deres besøg i november 1969. Bygningsvæsenets kontor kunne dog oplyse om, at man ikke kunne gøre noget ved den sundhedsmæssige side af ejendommen, og at man kun kunne foretage sig noget, hvis der var noget i vejen med bygningen, som kunne være livsfarligt. Det kunne dreje sig om et tag, der var ved at falde sammen eller en trappe, der var gået i stykker. Sagen var derfor sendt videre til [[huslejenævnet]], som ville behandle sagen.  
Linje 71: Linje 71:
Da arkitekt Jørgen Ejsing og bygherre tømrermester Svend Andresen overtog matriklerne og fremførte skitserne til det nye kontorbyggeri var der stor opbakning fra kommunen, da man på den måde kunne få saneret området. Det blev vurderet, at bygningen på Mejlgade 38-40 var den eneste, der skulle og kunne bevares, mens resten af de gamle huse blevet revet ned til fordel for den nye kontorbygning med moderne faciliteter. Bygningens parkeringskælder forbedrede områdets trafikale udfordringer, og ejendommens højde og bredde passede til kyststrækningens øvrige bygninger.
Da arkitekt Jørgen Ejsing og bygherre tømrermester Svend Andresen overtog matriklerne og fremførte skitserne til det nye kontorbyggeri var der stor opbakning fra kommunen, da man på den måde kunne få saneret området. Det blev vurderet, at bygningen på Mejlgade 38-40 var den eneste, der skulle og kunne bevares, mens resten af de gamle huse blevet revet ned til fordel for den nye kontorbygning med moderne faciliteter. Bygningens parkeringskælder forbedrede områdets trafikale udfordringer, og ejendommens højde og bredde passede til kyststrækningens øvrige bygninger.


Opførelsen af Kystvejen 17 kom lige i kølvandet af de store nedrivnings-og saneringsplaner, der blev gennemført i byen i 1950’erne og 1960’erne. Med kommunesammenlægningen i 1970 kom forøget fokus på bevaring og istandsættelse af de gamle bygninger i midtbyen. Opførelsen af Kystvejen 17 kan ses som en del af tidens ønske om forbedring af levevilkårene og en modernisering af bymiljøet i den gamle bykerne i Aarhus.  
Opførelsen af Kystvejen 17 kom lige i kølvandet af de store nedrivnings- og saneringsplaner, der blev gennemført i byen i 1950’erne og 1960’erne. Med kommunesammenlægningen i 1970 kom forøget fokus på bevaring og istandsættelse af de gamle bygninger i midtbyen.  
 
Byggeriet kan ses som en del af tidens ønske om forbedring af levevilkårene og en modernisering af bymiljøet i den gamle bykerne i Aarhus.


===Arkitektonisk beskrivelse===
===Arkitektonisk beskrivelse===
Linje 78: Linje 80:
Byggeriet skulle ved dets opførelse have sit eget, moderne formsprog. Vinduerne, døren og porten er rektangulære og giver bygningen, sammen med de rene former og lige linjer, en stringent og enkel fremtoning.       
Byggeriet skulle ved dets opførelse have sit eget, moderne formsprog. Vinduerne, døren og porten er rektangulære og giver bygningen, sammen med de rene former og lige linjer, en stringent og enkel fremtoning.       


===Miljøbeskrivelse===
=== Miljøbeskrivelse ===
Den historiske havnefront er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.
[[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.  


Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.
Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.


Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.
Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.  


Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.
Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.


Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.
Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.  


''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|åstrækningen, den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''
''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''


== Se også ==
=== Se også ===
* Bygninger og adresser på [[Kystvejen]].
* Bygninger og adresser på [[Kystvejen]].


Linje 100: Linje 102:
== Kulturmiljøer ved vandet ==
== Kulturmiljøer ved vandet ==
{{WaVE|text=Kystvejen 17 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}
{{WaVE|text=Kystvejen 17 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}


== Litteratur og kilder ==
== Litteratur og kilder ==
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
* Leif Dehnits: Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
* Christensen et al: Aarhus i årtier – Aarhusianernes historie fortalt i billeder, 1960’erne, udgivet i et samarbejde mellem Aarhus Byhistoriske Fond, Turbine Forlaget, Aarhus Stadsarkiv og Den Gamle By, Turbine Forlaget, trykt i Letland, 2017
* Christensen et al: Aarhus i årtier – Aarhusianernes historie fortalt i billeder, 1960’erne, udgivet i et samarbejde mellem Aarhus Byhistoriske Fond, Turbine Forlaget, Aarhus Stadsarkiv og Den Gamle By, Turbine Forlaget, trykt i Letland, 2017
* Christensen et al: Aarhus i årtier – Aarhusianernes historie fortalt i billeder, 1970’erne, udgivet i et samarbejde mellem Aarhus Byhistoriske Fond, Turbine Forlaget, Aarhus Stadsarkiv og Den Gamle By, Turbine Forlaget, trykt i Letland, 2018
* Christensen et al: Aarhus i årtier – Aarhusianernes historie fortalt i billeder, 1970’erne, udgivet i et samarbejde mellem Aarhus Byhistoriske Fond, Turbine Forlaget, Aarhus Stadsarkiv og Den Gamle By, Turbine Forlaget, trykt i Letland, 2018
Linje 126: Linje 127:
* Rigsarkivets arkivalieronline, Folketælling, 1920
* Rigsarkivets arkivalieronline, Folketælling, 1920
* Rigsarkivets arkivalieronline, Folketælling, 1940
* Rigsarkivets arkivalieronline, Folketælling, 1940
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]