Aarhus' historie: Forskelle mellem versioner

Nye bygninger og gader skød op til at huse Aarhus’ nye beboere. Husene blev nu hovedsageligt bygget i teglsten, som altså ikke længere var forbeholdt særligt fornemme bygninger. I begyndelsen af 1800-tallet dannede det, der i dag er [[Sønder Allé]], [[Vestre Allé]] og [[Nørre Allé]], groft sagt bygrænsen. De følgende årtiers udbygninger fandt særligt sted syd for denne gamle by, omkring den nye banegård, og langs ydersiden af Nørre Allé.

Aarhus fik altså en arbejderklasse. Denne skulle dog ikke i første omgang forvente politisk indflydelse på bystyret. Overklassen derimod oplevede en stigende indflydelse på byens styre. I første omgang igennem de eligerede borgere, som løbende opnåede mere og mere indflydelse blandt andet gennem forbedret samarbejde med rådmænd og borgmestre. Rådmandsposterne og borgmesterposterne var, som tidligere, under kongelig kontrol, og disse kom nu i stigende grad til at minde om kongelige embedsmænd. Antallet af rådmænd blev også yderligere formindsket, først fra tre til to i 1766, og siden til én i 1803. I 1821 blev borgmesterposten ligefrem et formelt kongeligt embede, idet byfogeden overtog posten.