Brabrand-Sønder Årslev Kommune: Forskelle mellem versioner

Brabrand-Sønder Årslev Kommune (vis kildekode)

Versionen fra 5. nov. 2020, 14:13

4.035 bytes tilføjet , 5. november 2020

ingen redigeringsopsummering

JanneMarieBarslev

Administratorer

11.554

redigeringer

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-'''[[Brabrand]] - Sønder Årslev Kommune''' blev oprettet i 1868 ved at udskille [[Brabrand Sogn]] fra [[Brabrand - Kasted Kommune]] og [[Sønder Årslev Sogn]] fra [[Sønder Årslev - Tilst Kommune]]. [[Tilst Sogn]] og [[Kasted Sogn]] blev herefter lagt sammen i [[Tilst-Kasted Kommune]]. Sognekommunerne var et led i den nye administrative inddeling af Danmark sammen med købstadskommunerne, der blev oprettet i 1838.
+Meget er sket, siden '''Brabrand-Sønder Årslev Kommune''' blev oprettet i 1868, og de to sogne, som kommunen bestod af, har siden udviklet sig i to meget forskellige retninger. I [[Sønder Årslev Sogn]] kan der stadig opleves landlig idyl, mens Brabrand udviklede sig fra landsby til stationsby til driftig forstad.
-Sognekommunen blev fra 1868 ledet af sognerådet, og man havde ansvaret for fattig-, skole-, og vejvæsen samtidig med at man havde ansvaret for den økonomiske forvaltning. Den lokale sognepræst var automatisk medlem, mens resten af sognerådets medlemmer skulle vælges.
+=== Kommunen ===
+Brabrand-Sønder Årslev Kommune blev oprettet i 1868 ved at udskille [[Brabrand Sogn]] fra [[Brabrand-Kasted Kommune]] og Sønder Årslev Sogn fra [[Sønder Årslev-Tilst Kommune]]. [[Tilst Sogn]] og [[Kasted Sogn]] blev herefter lagt sammen i [[Tilst-Kasted Kommune]]. Sognekommunerne var et led i den nye administrative inddeling af Danmark sammen med købstadskommunerne, der blev oprettet i 1838.
-I kommunen lå byerne Brabrand, Årslev, True og Gjellerup, og det samlede areal udgjorde 2329 ha. Befolkningstallet lå i 1870 på 427, mens det i 1960 var steget til 5699. Kommunen havde et elværk og en jernbanestation samt en række industrielle virksomheder, som blandt andet var [[Jydske Andelsslagteriers Konservesfabrik]], [[Rob. Funck Jensens automat-beslagfabrik]] og [[Aarhus Textilfabrik]]. Derudover var der en del landbrug, blandt andet gårdene [[Holmstrupgård]] og [[Årslev Skovgård]].
+Sognekommunerne blev oprindeligt ledet af et sogneforstanderskab, hvor den lokale sognepræst automatisk var medlem. Resten af medlemmerne, som talte mellem 4 og 9 personer, blev valgt af sognets mandlige beboere over 25 år med jordværdier af mindst én tønde såkaldt hartkorn. Sogneforstanderskabets ansvarsområder var fattig-, skole-, og vejvæsen. Fra 1868, hvor Brabrand-Sønder Årslev Kommune blev oprettet, blev sogneforstanderskabet afløst af sognerådet, og det fik nu også ansvaret for den økonomiske forvaltning.
+=== Geografien ===
+Brabrand-Sønder Årslev Kommune var omgivet af kommunerne [[Åby Kommune|Åby]], [[Hasle Kommune|Hasle]], Tilst-Kasted, [[Sabro-Fårup Kommune|Sabro-Fårup]], [[Borum-Lyngby Kommune|Borum-Lyngby]] og [[Harlev-Framlev Kommune|Harlev-Framlev]]. Kommunens sydlige grænse gik langs [[Brabrand Sø]], hvor der på den anden side lå [[Ormslev-Kolt Kommune]]. I kommunen lå byerne [[Brabrand]], [[Årslev]], [[True]], [[Rætebøl]] og [[Gellerup]], og det samlede areal udgjorde 2329 hektar.
+Terrænet i det område, kommunen dækkede, er kuperet med blandt andet med [[Hans Broges Bakker]], der blev navngivet i 1899 efter storkøbmanden [[Hans Broge (1822-1908)|Hans Broge]], hvis sommervilla lå i bakkerne. Generelt ligger jorden højt i området med undtagelse af engene langs Brabrand Sø og området syd for Årslev, hvor [[Aarhus Å]] havde sit løb og [[Årslev Engsø]], senere blev anlagt. Øst for Årslev er endnu bevaret en rest af den gamle [[Årslev Skov]].
+=== Udviklingen før 1900-tallet ===
+True var oprindelig hovedbyen i området. Landsbyen, der var opført omkring en firkantet, åben plads, en såkaldt forte, havde egen kirke med selvstændigt sogn og præstegård. Kirken blev nedbrudt i 1700-tallet, og siden var det Brabrand, der blev hovedbyen i området.
+Brabrand havde i starten af 1800-tallet 13 gårde samt omkring ti husmandssteder. Beboerne ernærede sig ved landbrug, og nogle supplerede også indtægten med fiskeri og sivfletning i vinterhalvåret. Da jernbanen i 1862 kom til Brabrand fandtes, her én gade - [[Hovedgaden]] - men langsomt udviklede Brabrand sig fra landsby til stationsby. De to gadekær blev opfyldt, der blev bygget beboelseshuse, og håndværkere og handlende slog sig ned i byen.
+Årslev havde i slutningen af 1800-tallet, udover en række gårde og nogle husmandssteder, en [[Årslev Kro|kro]], andelsmejeri, smed, en høkerhandel samt nogle enkelte håndværkere. Indtil 1872 havde Årslev også sit eget præsteembede, men blev herefter et anneks til Brabrand.
+=== Udviklingen efter 1900-tallet ===
+Med en befolkning på 430 indbyggere i 1901 og 528 i 1970 var udviklingen i Sønder Årslev Sogn beskeden frem til kommunesammenlægningen i 1970. Vækstpunktet lå i Brabrand, hvor udviklingen som stationsbyen fortsatte i de første årtier af 1900-tallet. Bindingsværksgårde langs Hovedgaden blev nedrevet, en ny skole med gymnastikhus blev opført, der kom missionshus, en spare- og lånekasse, brugsforening, gæstgiveri, afholdsrestaurant og flere industrielle virksomheder som savskæreri, maskinsnedkeri, cementvarefabrik, legetøjsfabrik og elektricitets- og vandværk blev også etableret i byen. Af stor betydning for kommunen var også etableringen af [[Jaka|JAKA]]s store fabriksanlag, der blev indviet i 1954 på en grundt stillet til rådighed af kommunen.
+Nord for [[Silkeborgvej|Silkeborg Landevej]] havde Hans Broges villa stort set ligget alene i bakkerne siden 1866, men fra 1897 fik den selskab af flere prægtige villaer. I 1948 blev [[Brabrand Boligforening]] stiftet, og boligforeningen satte hurtigt præg på kommunen med sine byggerier. I 1950 kunne [[Hans Brogesparken]] indvies, fra 1949-1959 blev [[Søvangen]] opført og i 1960’erne opførte boligforeningen [[Skovgårdsparken]].
+Alt i alt betød udviklingen, at befolkningstallet i Brabrand Sogn steg fra 1.477 i 1901 til 13.185 i 1970, og ved [[Kommunalreformen i 1970|kommunesammenlægning i 1970]] var Brabrand-Sønder Årslev Kommune den kommune med tredjestørste indbyggertal – kun overgået af [[Vejlby-Risskov Kommune]] og [[Viby Kommune]].
+Kommunens store størrelse og ikke mindst stærke selvstændighedsfølelse gjorde, at tanken om at lade sig opsluge af
+[[Aarhus Kommune]] ikke faldt i god jord. Derfor forsøgte kræfter i kommunen i samarbejde med andre omegnskommuner at finde på et alternativ til storkommunen Aarhus. Dog uden held. 1. april 1970 ophørte Brabrand-Sønder Årslev med at være en selvstændig kommune og var nu en del af Aarhus Kommune.
-I 1970 blev kommunen en del af [[Aarhus Kommune]] som følge af kommunalreformen.
 ==Litteratur & kilder==