Landkommunalstyret (sognekommuner): Forskelle mellem versioner

Linje 43: Linje 43:


=== Folkestyrets fødsel ===
=== Folkestyrets fødsel ===
Demokrati i vores forstand var der langt fra tale om. Kvinder fik først stemmeret og blev valgbare til kommunale råd i 1908. Præsten var til at begynde og frem til 1867** født medlem af sognerådet. Det samme var de største godsejere. Men de resterende pladser blev besat efter valg, hvor mænd over 25 år kunne stemme, hvis de vel at mærke ejede eller havde brugsret over en vis mængde jord og bygninger. Når skole- og fattigvæsenet var på dagsordenen, fungerede sognepræsten indtil 1867 som formand, selv om han ikke var formand for sogneforstanderskabet.  
Demokrati i vores forstand var der langt fra tale om. Kvinder fik først stemmeret og blev valgbare til kommunale råd i 1908. Præsten var til at begynde og frem til 1867 født medlem af sognerådet. Det samme var de største godsejere. Men de resterende pladser blev besat efter valg, hvor mænd over 25 år kunne stemme, hvis de vel at mærke ejede eller havde brugsret over en vis mængde jord og bygninger. Når skole- og fattigvæsenet var på dagsordenen, fungerede sognepræsten indtil 1867 som formand, selv om han ikke var formand for sogneforstanderskabet.  


Det lå med andre ord i kortene, at gårdmændene med tiden skulle blive den styrende klasse på landet, og sådan kom det også til at gå de fleste steder.
Det lå med andre ord i kortene, at gårdmændene med tiden skulle blive den styrende klasse på landet, og sådan kom det også til at gå de fleste steder.
1.778

redigeringer