814
redigeringer
Civilforsvaret for Storårhus: Forskelle mellem versioner
→De første år
No edit summary |
TNK (diskussion | bidrag) |
||
| (3 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 8: | Linje 8: | ||
Derudover var det kommissionens opgave at føre tilsyn med bedriftsværnene, samt den frivillige lokale beskyttelse (karré- og villaværn). Sidst men ikke mindst skulle kommissionen opretholde de offentlige beskyttelsesrum, sikre reservevandsforsyningstjenesten samt organisere eventuelle evakueringer. | Derudover var det kommissionens opgave at føre tilsyn med bedriftsværnene, samt den frivillige lokale beskyttelse (karré- og villaværn). Sidst men ikke mindst skulle kommissionen opretholde de offentlige beskyttelsesrum, sikre reservevandsforsyningstjenesten samt organisere eventuelle evakueringer. | ||
Kommissionens medlemmer var en blanding af forskellige dele af det Aarhusianske beredskab. De første mange år bestod samlingen af: Borgmesteren, politimesteren og civilforsvarschefen. Dertil kom medlemmer valgt af Aarhus | Kommissionens medlemmer var en blanding af forskellige dele af det Aarhusianske beredskab. De første mange år bestod samlingen af: Borgmesteren, politimesteren og civilforsvarschefen. Dertil kom medlemmer valgt af [[Aarhus Byråd]], samt medlemmer udpeget af Civilforsvarsforbundets Aarhus kreds. Særligt i kommissionens første årtier blev der udpeget et medlem fra ”Danske kvinders beredskab, Aarhus”.<ref>Århus Kommunalhåndbog 1951, Udgivet af Århus Kommunes Statistiske Kontor, s. 61-62.</ref> | ||
=== Det tidlige | === Det tidlige civile beredskab === | ||
Det danske | Det danske civile beredskab blev oprettet i 1930’erne i lyset af de voksende spændinger i Europa og frygten for de civile ødelæggelser som følge af bombeflyenes øgede betydning under en krig. I 1934 blev Dansk Luftværnsforening stiftet som en frivillig organisation, og den stiftede i 1940 Danske Kvinders Beredskab (DKB). I 1938 blev Statens Civile Luftværn oprettet ved lov som en organisation, der kunne stille værnepligtige til rådighed for det civile beredskab. Disse organisationer spillede under Anden Verdenskrig en væsentlig rolle i at mindske de civile omkostninger som følge af de allieredes bombninger af Danmark, bl.a. ved at oprette et varslingssystem med sirener og ved at bygge offentlige beskyttelsesrum. I 1941 blev Civilbeskyttelsestjenestens Udrykningskolonner (CBU) oprettet under Statens Civile Luftværn, der var en national beredskabstjeneste. Kolonnerne bestod af køretøjer, der skulle yde assistance til det lokale luftværn, hvis der enten udbrød krig eller indtraf en anden form for katastrofe. De enkelte kolonner blev udstationerede rundt om i landet på CBU-kaserner, der blev oprettede eller inddragede til anledningen. | ||
=== Oprettelsen af Civilforsvaret === | |||
Efter krigen påtog Statens Civile Luftværn sig opgaven med at tilse de tyske flygtninge, der befandt sig i Danmark ved krigens afslutning. Samtidig stod det klart, at beskyttelsen af civile mod bombninger bl.a. med atomvåben ville få øget betydning under en krig. De eksisterende brand- og redningskorps ville slet ikke være tilstrækkelige i en krigssituation. I 1949 blev Statens Civile Luftværn derfor omdannet til et egentligt beredskab bestående af Civilforsvarsstyrelsen under Indenrigsministeriet og et lokalt civilforsvar under kommunerne.<ref>Danmark under den kolde krig: Civilforsvaret. Udgivet af Jens Perch Nielsen og koldkrig-online.dk 2017. Sidst opdateret: 2020. Internetadresse: http://koldkrig-online.dk/forsvaret/civilforsvaret/ - Besøgt d. 23.01.2020</ref> Aarhus lokale civilforsvar blev organiseret af den såkaldte Civilforsvarskommision for storaarhus. Dansk Luftværnsforening ændrede i samme anledning navn til Civilforsvars-Forbundet (CFF). I 1950’erne blev dette civilforsvar suppleret af de øvrige offentlige myndigheders krigsplanlægning, som blev endeligt fastlagt ved lov om det civile beredskab i 1959. | Efter krigen påtog Statens Civile Luftværn sig opgaven med at tilse de tyske flygtninge, der befandt sig i Danmark ved krigens afslutning. Samtidig stod det klart, at beskyttelsen af civile mod bombninger bl.a. med atomvåben ville få øget betydning under en krig. De eksisterende brand- og redningskorps ville slet ikke være tilstrækkelige i en krigssituation. I 1949 blev Statens Civile Luftværn derfor omdannet til et egentligt beredskab bestående af Civilforsvarsstyrelsen under Indenrigsministeriet og et lokalt civilforsvar under kommunerne.<ref>Danmark under den kolde krig: Civilforsvaret. Udgivet af Jens Perch Nielsen og koldkrig-online.dk 2017. Sidst opdateret: 2020. Internetadresse: http://koldkrig-online.dk/forsvaret/civilforsvaret/ - Besøgt d. 23.01.2020</ref> Aarhus lokale civilforsvar blev organiseret af den såkaldte Civilforsvarskommision for storaarhus. Dansk Luftværnsforening ændrede i samme anledning navn til Civilforsvars-Forbundet (CFF). I 1950’erne blev dette civilforsvar suppleret af de øvrige offentlige myndigheders krigsplanlægning, som blev endeligt fastlagt ved lov om det civile beredskab i 1959. | ||
=== | === Civilforsvarets første år === | ||
Efter Koreakrigens udbrud i juni 1950 blev sirenevarslingssystemet fra Anden Verdenskrig retableret, de offentlige beskyttelsesrum istandsat og Civilforsvarskorpset iværksatte en opbygningsplan med anskaffelse af nye køretøjer, brandslanger, radioudstyr, udstyr til måling af radioaktivitet mv. Samtidig blev der udsendt regler om oprettelse af sogneværn, villaværn, karréværn og bedriftværn som led i det lokale civilforsvar. I 1953 blev ”Bernstorff bunkeren” bygget som Landskommando for Civilforsvarsstyrelsen i krigstid. | Efter Koreakrigens udbrud i juni 1950 blev sirenevarslingssystemet fra Anden Verdenskrig retableret, de offentlige beskyttelsesrum istandsat og Civilforsvarskorpset iværksatte en opbygningsplan med anskaffelse af nye køretøjer, brandslanger, radioudstyr, udstyr til måling af radioaktivitet mv. Samtidig blev der udsendt regler om oprettelse af sogneværn, villaværn, karréværn og bedriftværn som led i det lokale civilforsvar. I 1953 blev ”Bernstorff bunkeren” bygget som Landskommando for Civilforsvarsstyrelsen i krigstid. | ||
| Linje 23: | Linje 24: | ||
Med kommunesammenlægningen i 1970 blev der også lavet nogle enkelte ændringer i beskrivelserne af Civilforsvarskommissionens opgaver. Der er her tale om opgaven om organisering af hjælpetjenesten. Tidligere har denne omfattet organiseringen og opretholdelsen af en signaltjeneste, men efter 1970 er denne opgave blevet skiftet ud med organiseringen og opretholdelsen af en indkvarteringstjeneste og forplejningstjeneste.<ref>Århus Kommunalhåndbog 1972, Udgivet af Århus Kommunes Statistiske Kontor, s. 54</ref> | Med kommunesammenlægningen i 1970 blev der også lavet nogle enkelte ændringer i beskrivelserne af Civilforsvarskommissionens opgaver. Der er her tale om opgaven om organisering af hjælpetjenesten. Tidligere har denne omfattet organiseringen og opretholdelsen af en signaltjeneste, men efter 1970 er denne opgave blevet skiftet ud med organiseringen og opretholdelsen af en indkvarteringstjeneste og forplejningstjeneste.<ref>Århus Kommunalhåndbog 1972, Udgivet af Århus Kommunes Statistiske Kontor, s. 54</ref> | ||
=== Den kolde krig og | === Den kolde krig og "Hvis krigen kommer" === | ||
Under den kolde krig havde Civilforsvarets til opgave at organisere: | Under den kolde krig havde Civilforsvarets til opgave at organisere: | ||
* Et varslingssystem for luftalarm mv. ved brug at sirener, højtalervogne, kirkeklokker og Danmarks Radio | * Et varslingssystem for luftalarm mv. ved brug at sirener, højtalervogne, kirkeklokker og Danmarks Radio | ||
| Linje 57: | Linje 58: | ||
=== Det geografiske ansvarsområde === | === Det geografiske ansvarsområde === | ||
Civilforsvarskommissionen for Storaarhus har altid haft et geografisk område, denne har haft ansvar for, bestående af Aarhus Købstad og et antal af de omkringliggende sognekommuner. Men frem til kommunesammenlægningen i 1970 har visse sognekommuner delt sig og/eller lagt sig sammen på forskellige måder, og dette har påvirket, om | Civilforsvarskommissionen for Storaarhus har altid haft et geografisk område, denne har haft ansvar for, bestående af Aarhus Købstad og et antal af de omkringliggende sognekommuner. Men frem til kommunesammenlægningen i 1970 har visse sognekommuner delt sig og/eller lagt sig sammen på forskellige måder, og dette har påvirket, om visse områder har hørt under Civilforsvarskommissionens ansvarsområde. | ||
Fra 1949 dækkede det geografiske ansvarsområde Aarhus Købstad og sognekommunerne Viby, Aaby, Vejlby-Risskov, Holme-Tranbjerg, Hasle-Skejby-Lisbjerg og Brabrand-Sdr. Aarslev.<ref>Århus Kommunalhåndbog 1951, Udgivet af Århus Kommunes Statistiske Kontor, s. 61</ref> | Fra 1949 dækkede det geografiske ansvarsområde Aarhus Købstad og sognekommunerne Viby, Aaby, Vejlby-Risskov, Holme-Tranbjerg, Hasle-Skejby-Lisbjerg og Brabrand-Sdr. Aarslev.<ref>Århus Kommunalhåndbog 1951, Udgivet af Århus Kommunes Statistiske Kontor, s. 61</ref> | ||