248
redigeringer
Aarhus Byråd: Forskelle mellem versioner
→Oprindelsen i middelalderen
Thorup (diskussion | bidrag) No edit summary |
Jja (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 4: | Linje 4: | ||
''Uddybende artikel:[[Byråd og bystyre i Aarhus imellem middelalder og enevælde]]'' | ''Uddybende artikel:[[Byråd og bystyre i Aarhus imellem middelalder og enevælde]]'' | ||
Selve ordet råd som betegnelse for forsamlingen af bestyrelsen kendes tilbage fra 1200-tallet. Indførsel af byråd var sandsynligvis inspireret af de bystyrer man havde i de nordtyske Hansastader. Da magten i middelalderens Danmark var langt mindre centraliseret end hvad vi kender fra i dag, administrerede det tidlige råd en høj grad af selvstændighed for Aarhus. Det betød dog ikke at rådet styrede Århus alene, både kongen og kirken var vigtige magthavere i byen, men linjerne imellem disse forskellige magthavere var ikke altid så klart defineret som vi kender det fra i dag. | Selve ordet råd som betegnelse for forsamlingen af bestyrelsen kendes tilbage fra 1200-tallet. Indførsel af byråd var sandsynligvis inspireret af de bystyrer man havde i de nordtyske Hansastader. Da magten i middelalderens Danmark var langt mindre centraliseret end hvad vi kender fra i dag, administrerede det tidlige råd en høj grad af selvstændighed for Aarhus. Det betød dog ikke at rådet styrede Århus alene, både kongen og kirken var vigtige magthavere i byen, men linjerne imellem disse forskellige magthavere var ikke altid så klart defineret, som vi kender det fra i dag. | ||
Rådet bestod i 1500-tallet af op til ti rådsmedlemmer. Dette antal blev dog formindsket i løbet af 1600- og 1700-tallet. Foruden rådsmedlemmerne var der i Aarhus to borgmestre. Borgmestre og rådsmedlemmer blev tilsammen kaldt byens magistrat. Magistratens hovedopgaver var at opretholde ro og orden, dømme i retssager, føre tilsyn med handel i byen og opkrævning af skatter, både til byens egne udgifter og til dens betaling til kongen. | Rådet bestod i 1500-tallet af op til ti rådsmedlemmer. Dette antal blev dog formindsket i løbet af 1600- og 1700-tallet. Foruden rådsmedlemmerne var der i Aarhus to borgmestre. Borgmestre og rådsmedlemmer blev tilsammen kaldt byens magistrat. Magistratens hovedopgaver var at opretholde ro og orden, dømme i retssager, føre tilsyn med handel i byen og opkrævning af skatter, både til byens egne udgifter og til dens betaling til kongen. | ||
Ved reformationen i 1536 forsvandt kirkens selvstændige magt i Aarhus. En konkurrent til kongens indflydelse var således elimineret. Videre i løbet af 1500- og 1600-tallet tog | Ved reformationen i 1536 forsvandt kirkens selvstændige magt i Aarhus. En konkurrent til kongens indflydelse var således elimineret. Videre i løbet af 1500- og 1600-tallet tog kongen i stigende grad styringen i byen, imens byrådets magt mindskedes sideløbende. Rådet beholdt dog også til en vis grad nogen betydning ved at indgå i et samarbejde med kongemagten. Denne udvikling tog for alvor fart i 1600-tallet, blandt andet ved købstadsforordningen af 1619, og enevældens indførsel i 1660. I 1682 bestod magistraten af to borgmestre og tre rådmænd. De valgtes formelt af kongen. Tilsynet med købstæderne var lagt over til stiftamtmanden. | ||
===Eligerede borgere=== | ===Eligerede borgere=== | ||