Byråd og bystyre i Aarhus imellem middelalder og enevælde: Forskelle mellem versioner

Byråd og bystyre i Aarhus imellem middelalder og enevælde (vis kildekode)

Versionen fra 20. dec. 2019, 12:03

5 bytes tilføjet , 20. december 2019

→‎Andre institutioner i byen

Jja

248

redigeringer

@@ Linje 17: / Linje 17: @@
 Byrådet var ikke den eneste institution hvorigennem borgerne ydede indflydelse på byens styre: fra midten af 1500-tallet kendes et råd kaldet ”[[De 24 mænd]]”, som havde indflydelse på byens økonomi og forfatning. De var også med til at bestemme, hvem der kunne få borgerskab i byen. Dette råd indeholdt i modsætning til byrådet både købmænd og håndværkere, og repræsenterede således et bredere udsnit af byens borgere og ikke kun købmandsoverklassen. Byrådsmedlemmerne havde ofte været en af ”De 24 mænd” før de blev optaget i byrådet.
-Byrådet i Århus arbejdede tæt sammen med kongens mand i byen: Byfogeden. Denne fogede kunne dog også i nogle sager stå som en slags modstander til bystyret selvstændige magt idet han jo netop repræsenterede kongen dog dennes indflydelse.  Oftest var fogeden dog en lokal borger som også havde lokale interesser. Det var således primært på højere administrativt niveau, kongen forsøgte at udøve sin magt over byen. Dette skete igennem lensmanden, som efter reformationen i 1536 holdt til på Aarhusgård.
+Byrådet i Århus arbejdede tæt sammen med kongens mand i byen: Byfogeden. Denne fogede kunne dog også i nogle sager stå som en slags modstander til bystyrets selvstændige magt, idet han jo netop repræsenterede kongen og dennes indflydelse.  Oftest var fogeden dog en lokal borger, som også havde lokale interesser. Det var således primært på højere administrativt niveau, at kongen forsøgte at udøve sin magt over byen. Dette skete igennem lensmanden, som efter reformationen i 1536 holdt til på Aarhusgård.
 ===Kongens kontrol strammes===