248
redigeringer
Byråd og bystyre i Aarhus imellem middelalder og enevælde: Forskelle mellem versioner
Byråd og bystyre i Aarhus imellem middelalder og enevælde (vis kildekode)
Versionen fra 20. dec. 2019, 12:00
, 20. december 2019→Rådsmedlemmer og rådsopgaver
Jja (diskussion | bidrag) |
Jja (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 8: | Linje 8: | ||
Byrådets hovedopgaver var, sammen med borgmestrene, at opretholde ro og orden, dømme i retssager, føre tilsyn med handel i byen og opkrævning af skatter, både til byens egne udgifter og til dens skattebetaling til kongen. | Byrådets hovedopgaver var, sammen med borgmestrene, at opretholde ro og orden, dømme i retssager, føre tilsyn med handel i byen og opkrævning af skatter, både til byens egne udgifter og til dens skattebetaling til kongen. | ||
Rådsmedlemmerne blev udvalgt blandt byens købmænd som selv valgte hvilke nye medlemmer der skulle indtræde i rådet. Købmændene, som udgjorde en slags overklasse i byen, stod ofte i modsætning til byens håndværkere. I 1422 blev det ved kongelig forordning formelt forbudt håndværkere at deltage i byrådene. Rådet blev altså styret af byens økonomiske spidser. | Rådsmedlemmerne blev udvalgt blandt byens købmænd som selv valgte, hvilke nye medlemmer der skulle indtræde i rådet. Købmændene, som udgjorde en slags overklasse i byen, stod ofte i modsætning til byens håndværkere. I 1422 blev det ved kongelig forordning formelt forbudt håndværkere at deltage i byrådene. Rådet blev altså styret af byens økonomiske spidser. | ||
Var man blevet valgt til byrådet blev man typisk siddende på livstid, med mindre højere stillinger eller muligheder udenbys åbnede sig, eller hvis man omvendt skulle gå hen | Var man blevet valgt til byrådet blev man typisk siddende på livstid, med mindre højere stillinger eller muligheder udenbys åbnede sig, eller hvis man omvendt skulle gå hen at falde i økonomisk og social stand. De fleste medlemmer af rådet havde tidligere administrative erfaringer og var således allerede noget oppe i årene. Rådet bestod således efter tidens standart af halvgamle mænd, oftest i alderen 30-60 år, med en gennemsnitsalder midt i 40erne. | ||
At side i byrådet var ikke direkte lønnet, men gav alligevel en række fordele. Foruden prestige og indflydelse på byens politik var rådsmedlemmerne blandt andet fritaget fra betaling til den beskedne men faste årlige byskat. | At side i byrådet var ikke direkte lønnet, men gav alligevel en række fordele. Foruden prestige og indflydelse på byens politik var rådsmedlemmerne blandt andet fritaget fra betaling til den beskedne men faste årlige byskat. | ||