Aarhus' historie: Forskelle mellem versioner

Aarhus' historie (vis kildekode)

Versionen fra 11. dec. 2019, 16:10

64 bytes tilføjet , 11. december 2019

→‎Renæssancen og enevælden 1536-1770

Thorup

487

redigeringer

@@ Linje 67: / Linje 67: @@
 Reformationen og borgerkrigen ”Grevens Fejde” skabte store omvæltninger i Danmark. Aarhus slap billigt igennem urolighederne sammenlignet med de fleste andre store danske byer. De magtfulde biskoppers tid var dog slut, idet kongen beslaglagde det meste af kirkens jord.
-Kongen, hvis magt i byen havde været trængt af kirke og bystyre, meldte sig samtidig igen på banen som vigtig spiller i bypolitikken. Op igennem 1500-, 1600- og 1700-tallet styrkedes kongemagten i Aarhus såvel som i Danmark som helhed, hvilket blandt andet tydeligt kan ses i købstadsforordningen af 1619 og ved Enevældens indførelse i 1660. Dette skete blandt andet ved, at kongen i højere grad end tidligere udpegede borgmestre (hvilket officielt var hans ret) samt ved en stigende regulering af, hvem der kunne blive rådsmedlemmer. Antallet af rådsmedlemmer blev samtidig løbende reduceret og var i 1682 nede på tre. Der blev også udskrevet flere og flere store ekstraskatter, særligt i forbindelse med 1600-tallets mange krige (Danmarks købstæder betalte derudover allerede faste årlige byskatter til kongen, men disse var dog blevet så små, at beløbet nærmest var symbolsk). Kongens lensmand, som fra 1536 holdt til på [[Aarhusgård]], blev en vigtig skikkelse i den praktiske gennemførelse af udviklingen, og kongen styrkede løbende dennes magtbeføjelser. I 1660 blev lensmandens rolle overtaget af det nyoprettede embede som amtmand (i Aarhus fra 1671 stiftsamtsmand). Amtmændene kom dog fortsat til også som kongens repræsentanter igennem 1600- og 1700-tallet at spille en større og større rolle i bystyret.
+Kongen, hvis magt i byen havde været trængt af kirke og bystyre, meldte sig samtidig igen på banen som vigtig spiller i bypolitikken. Op igennem 1500-, 1600- og 1700-tallet styrkedes kongemagten i Aarhus såvel som i Danmark som helhed, hvilket blandt andet tydeligt kan ses i købstadsforordningen af 1619 og ved Enevældens indførelse i 1660. Dette skete blandt andet ved, at kongen i højere grad end tidligere udpegede borgmestre (hvilket officielt var hans ret) samt ved en stigende regulering af, hvem der kunne blive rådsmedlemmer. Antallet af rådsmedlemmer blev samtidig løbende reduceret og var i 1682 nede på tre. Der blev også udskrevet flere og flere store ekstraskatter, særligt i forbindelse med 1600-tallets mange krige (Danmarks købstæder betalte derudover allerede faste årlige byskatter til kongen, men disse var dog blevet så små, at beløbet nærmest var symbolsk). Kongens lensmand, som fra 1536 holdt til på [[Aarhusgård]], blev en vigtig skikkelse i den praktiske gennemførelse af udviklingen, og kongen styrkede løbende dennes magtbeføjelser. I 1660 blev lensmandens rolle overtaget af det nyoprettede embede som amtmand (i Aarhus fra 1671 stiftsamtsmand). Amtmændene kom dog fortsat til også som kongens repræsentanter igennem 1600- og 1700-tallet at spille en større og større rolle i [[Byråd og bystyre i Aarhus imellem middelalder og enevælde|bystyret]].
 På trods af kongemagtens stigende indflydelse var [[Byråd og bystyre i Aarhus imellem middelalder og enevælde|rådet i Aarhus]] ikke kørt helt ud på et sidespor, for selvom det mistede selvstændig magt over for kongen, havde det stadig stor indflydelse inden for byens grænser, og det kan endog siges, at det var med til at administrere kongens magt i Aarhus. Bystyret stod f.eks. selv for skatteopkrævningen og opretholdelse af ro og orden. Til gengæld kan der sættes spørgsmålstegn ved, hvor vidt de tre rådmænd og to borgmestre rent faktisk repræsenterede borgernes interesser.