AarhusWiki

Årstal i Aarhus' historie: Forskelle mellem versioner

Side Diskussion

Årstal i Aarhus' historie (vis kildekode)

Versionen fra 10. sep. 2019, 14:16

1.592 bytes tilføjet ,  10. september 2019
→‎År 1800-1849
Linje 287: Linje 287:
| 1801 || Aarhus købstad tæller 4.102 indbyggere
| 1801 || Aarhus købstad tæller 4.102 indbyggere
|-
|-
| 1801 || Folketælling viser 4.102 indbyggere mod ca. 4000 omkring år 1500 dvs. uændret
| 1803 || Hospitalet på [[Vor Frue Kloster]] bliver lavet om til en arbejdsanstalt med både spinderi og klædefabrik
|-
| 1803 || Spindeskolen bliver omdannet til en arbejdsanstalt med spinderi og klædefabrik
|-
|-
| 1807 || [[Thorkild Christian Dahl]], senere godsejer til [[Moesgård herregård]], fødes i Aarhus den 11. september
| 1807 || [[Thorkild Christian Dahl]], senere godsejer til [[Moesgård herregård]], fødes i Aarhus den 11. september
|-
|-
| 1808 || Byen er besat af [[Spanien|spanske lejesoldater]]  fra 22. februar til 9. august
| 1808 || Byen er besat af [[Spanien|spanske lejesoldater]]  fra 22. februar til 9. august
|-
| 1810 || Sidste begravelse på [[Skt. Olufs Kirkegård]] omkring 1810
|-
|-
| 1815 || [[Kronprindsens Klub]] og [[Det forenede dramatiske Selskab]] i Aarhus bliver slået sammen til [[Polyhymnia]]
| 1815 || [[Kronprindsens Klub]] og [[Det forenede dramatiske Selskab]] i Aarhus bliver slået sammen til [[Polyhymnia]]
|-
| 1815||  [[Andreas Severin Weis]], senere mølleejer, fødes i Aarhus 1815-1889
|-
|-
| 1817 || Det første badehus, åbent for offentligheden, bliver bygget af skibsbygmester [[Bonne Bonnesen (1783-1846)|Bonne Bonnesen]]
| 1817 || Det første badehus, åbent for offentligheden, bliver bygget af skibsbygmester [[Bonne Bonnesen (1783-1846)|Bonne Bonnesen]]
|-
|-
| 1820 || Hospitalet på [[Vor Frue Kloster]] bliver lavet om til Arbejds- og Forsørgelsesanstalten
| 1818 || [[Søndre Kirkegård]], nu [[Rådhusparken]], tages i brug
|-
|-
| 1821 || Aarhus Stiftsbibliotek bliver oprettet som det første offentligt tilgængelige bibliotek i Aarhus
| 1820 || [[Hans Alstrup Fleischer]] er [[Borgmester i Aarhus|borgmester]]
|-
|-
| 1827 || Den [[Det Mosaiske Troessamfunds kirkegård|jødiske kirkegård]] på Frederiks Allé bliver oprettet
| 1821 || [[Biblioteker i Aarhus|Aarhus Stiftsbibliotek]] bliver oprettet som det første offentligt tilgængelige bibliotek i Aarhus
|-
| 1824 || Den [[Det Mosaiske Troessamfunds kirkegård|jødiske kirkegård]] på Frederiks Allé indvies
|-
|-
| 1828 || Prins Ferdinands Tegneskole, forløberen til [[Aarhus Tekniske Skole]], åbner
| 1828 || Prins Ferdinands Tegneskole, forløberen til [[Aarhus Tekniske Skole]], åbner
|-
|-
| 1830 || Indtil dette tidspunkt lå Aarhus inden for Allé-gaderne
| 1830 || [[Vennelystparken]], den ældste park i Aarhus, åbner for offentligheden
|-
|-
| 1830 || [[Vennelystparken]] åbner for offentligheden
| 1830 || H.C. Andersen besøger Aarhus første gang
|-
|-
| 1830 || Vejene til og fra Aarhus forbedres i 1830’erne
| 1831 || [[Hans Peter Ingerslev (1831-1896)|H.P. Ingerslev]], senere ejer af [[Marselisborg Gods]] fødes 3. maj
|-
|-
| 1837 || [[Nationalbankens Aarhus-filial|Danmarks Nationalbanks]] filial i Aarhus bliver etableret i 1837
| 1834 || [[Elise Smiths Skole]] grundlægges i [[Nørre Allé]] 25
|-
|-
| 1838 || [[Hotel Royal]] åbner 24. maj og proklamerer at ville være åben for ”både rejsende og byens indvånere”
| 1837 || [[Nationalbankens Aarhus-filial|Danmarks Nationalbanks]] filial i Aarhus åbner i lejede lokaler og rykker i 1842 til [[Domkirkepladsen |Domkirkepladsen 1]]
|-
| 1838 || [[Hotel Royal]] åbner 24. maj på [[Store Torv]] og proklamerer at ville være åben for ”både rejsende og byens indvånere”
|-
| 1840||  Aarhus købstad tæller 7.087 indbyggere
|-
|-
| 1845 || Et projekt for kysthavnen vedtages
| 1845 || Et projekt for kysthavnen vedtages
Linje 321: Linje 329:
| 1847 || [[Hans Broge (1822-1908)|Hans Broge]] begynder sin virksomhed i [[Mindegade 8]]
| 1847 || [[Hans Broge (1822-1908)|Hans Broge]] begynder sin virksomhed i [[Mindegade 8]]
|-
|-
| 1853 || Aarhus bliver ramt af kolera. 336 bliver smittet og 213 indbyggere ud af de 7.800 borgere dør
| 1850 || Aarhus købstad tæller 7.886 indbyggere
|-
| 1852 || [[Psykiatrisk Hospital|Helbredsanstalten for Sindssyge i Nørrejylland ]] i [[Risskov]] tages i brug. Hovedbygningen er tegnet af Bindesbøll
|-
| 1853 || Aarhus bliver ramt af kolera. 336 bliver smittet og ca. 213 indbyggere ud af de 7.800 borgere dør
|-
| 1853 || H.C. Andersen besøger [[Moesgård herregård|Moesgaard Herregård]] og [[Vilhelmsborg]]
|-
| 1854 || [[Frichs fabrikken]] etableres på hjørnet af [[Søndergade]] og [[Sønder Allé]]
|-
| 1855 || Byen får [[Aarhus Gasværk|gaslamper]] i januar. Da der bliver tændt for gassen, har bystyret opstillet 164 gadelygter
|-
| 1856 || [[Bryggeriet Ceres|Ceres bryggerierne]] etableres der, hvor landevejene til Silkeborg og Viborg mødes
|-
| 1857 || [[Bispegården]] i [[Sønder Allé]] opføres
|-
| 1857||  Byens andet rådhus på Domkirkepladsen indvies
|-
| 1859 || Aarhus Vejviser udkommer for første gang
|-
| 1860 || Aarhus købstad tæller 11.009 indbyggere
|-
| 1861 || Kong Frederik VII besøger Moesgaard( herregård?)
|-
|-
| 1862 || 2. september bliver [[Aarhus Hovedbanegård]] indviet af Frederik VII og grevinde Danner
| 1862 || 2. september bliver [[Aarhus Hovedbanegård]] indviet af Frederik VII og grevinde Danner
Linje 329: Linje 359:
| 1884 || Byes anden banegård indvies samme sted, da den første bygning  hurtigt viste sig at være for lille
| 1884 || Byes anden banegård indvies samme sted, da den første bygning  hurtigt viste sig at være for lille
|-
|-
| 1897 ||  Slotsarkitekt Thorvald Jørgensen opfører en ny og imponerende pavillon som afløser den første nedbrændte Vennelyst Pavillon. Ved en brand i 1908 går denne bygning imidlertid også til grunde


|}
|}
Hhoej
5.860

redigeringer

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/wiki/Speciel:MobileDiff/51281"