Naturhistorisk Museum: Forskelle mellem versioner

Udstillingen var bygget op om naturtro dioramaer med træer, jordbund, sten og blade. Baggrundene blev udført af museets tegner [[Preben Gross]], mens det var den nyindhentede konservator [[Karl Ernst Jakobsen|K.E. Jakobsen]], der stod for opstillinger af dyrene. Dyrene var blevet udstoppet ved, først at bygge en ”krop” af ler op omkring skellet, for derefter at tage gipsafstøbning af ”kroppen”, der igen kunne betrækkes med pels, skind eller fjer. Ved mere eksotiske dyr, som den afdøde søelefant Samson fra [[Aarhus Zoologiskehave]], kunne man på denne måde udstille både dyret og skelettet.

I museets første år i Universitetsparken stammede de fleste dyr fra den eksisterende samling, men museet modtog også løbende nye. Enten gennem donationer eller gennem aktiv indsamling. I 1947 fandt den største samlede udvidelse sted, da konservator Jakobsen deltog i en jagtekspedition ledet af greve til Egeskov overjagtkonsulent Gregers Ahlefeldt-Laurvig-Bille. Turen gik til Østafrika og her blev blandt andet ”indsamlet” løver, sjakaler, gazeller, hyæner og zebraer. Resultatet af grevens og konservatorens Afrika-ekspedition kan stadig ses i museets Afrika-dioramaer. I dag indsamles der dog ikke længere dyr gennem jagtekspeditioner.

Jakobsen stod også bag Naturhistorisk Museums kendte afstøbning af en læderskildpadde, som i dag pryder museets indgangsparti. Skildpadden, der ellers normalt holder til under varmere himmelstrøg, blev i oktober 1951 fanget levende af en fiskekutter i Nordsøen og efterfølgende skænket til museet. Inden skildpadden blev konserveret blev den udstillet foran hovedindgangen, hvilket trak 22.000 gæster til museet på én weekend.